Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filippinerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dipterocarpaceer. Dyreverdenen slutter sig
ligeledes til den indiske, men udmærker sig
ved Mangelen af fl. Slægter og Fam., som ellers
er vidt udbredte paa de indiske Øer. Af
Pattedyr findes kun 31 Arter, hvoraf 23 endemiske.
De fleste af Arterne er Flagermus. Desuden
findes to Arter Aber, en Halvabe (Tarsius
Spectrum), 2 Insektædere, 1 Desmerdyr
(Paradoxurus philippensis), 3 Hjorte, 1
Vildsvin, 1 Vildokse (Anoa deprenicornis), 1 Egern, 1 Museart.
Fuglene ligner Indiens og Javas, men af
malajiske Slægter mangler ikke mindre end 69, til
Gengæld findes 12 australske og molukkiske
Slægter. Mange Arter er endemiske. De høje
Bjerge paa Luzon huser en Del Fugle, identiske
ell. nærbeslægtede med østasiatiske Arter,
saaledes Cettia ceebohmi, Pyrrhula leucogenys,
Chimarrhornis bicolor, som synes at være
indvandrede i en tidligere koldere Periode.
Befolkning. I Bjergene i det Indre af Luzon,
Panay, Mindanao o. fl. af Øerne lever c. 20000
Negritos, af hvilke Aetaerne paa Luzon er de
bedst kendte. De er smaa, Mændene
gennemsnitlig 140 cm, Kvinderne 137 cm høje,
sortebrune, uldhaarede, vel byggede, med flad Næse
og sparsom Skægvækst. De lever i Skovene i
smaa Flokke og ernærer sig af Jagt. De gaar
rask tilbage i Antal. Hovedmassen af
Befolkningen tilhører den malajiske Sprogæt og synes
at være fremgaaet ved Blanding af mongoloide
Indvandrere og Negritos. En Del Stammer i
det Indre af Øerne er endnu Hedninger
(anslaas til c. 1000000) og lever af primitivt
Landbrug, f. Eks. Igorroterne paa Luzon; Indb. paa
Joló Øerne og en Del af Befolkningen paa
Mindanao er Muhammedanere, men den store
Hovedmasse af Indb. er kat. Kristne og i nogen
Grad paavirkede af europ. Kultur. Den vigtigste
Nation er Tagalerne i Omegnen af Manila.
Desuden findes en Del Kinesere og Blandinger
af Indfødte, Kinesere og Spaniere. Kinesernes
Antal er c. 40000, af Europæere og Amerikanere
lever paa F. c. 25000. I Manila var
Fødselshyppigheden 1910 blandt de Indfødte 39,84 ‰,
Dødeligheden 36,82 ‰, Folketilvæksten altsaa
ringe. Blandt de amer. Beboere er Dødeligheden
kun 10—15 ‰. Af de Døde var c. 40 % Børn
under 1 Aar. Kolonien styres af en
Generalguvernør, ved hvis Side der staar en lovgivende
Forsamling med to Kamre. Overhuset
(Philippine Commission) bestaar af 4 amer. og 4
indfødte Medlemmer, Underhuset (Philippine
Assembly) af valgte Medlemmer. Der er fire
Ministerialdepartementer, 1 for
Indenrigsanliggender, 1 for Finans- og Justitsanliggender, 1
for Handel, 1 for Undervisning. Landet er delt
i 38 Prov., hvis Guvernører vælges af
Befolkningen, undtagen i 6 Prov., hvor Befolkningen
væsentlig er hedensk ell. muhammedansk. Der
findes en Højesteret med 7 Dommere og 17
Underretter. Ordenen haandhæves af kommunalt
Politi og Gendarmeriet, bestaaende (1912)
af 323 Officerer og 4157 Menige, stationerede
paa 128 Stationer. Kirken styres af en amer.
Ærkebiskop, 5 amer., 1 ital., 2 filippinske
Biskopper og 1 sp. apostolsk Præfekt. Paa Luzon
er desuden dannet en uafhængig filippinsk
Kirke. Der findes 4531 Skoler med 664 amer.
og 7554 indfødte Lærere. Der undervises i
Engelsk i alle offentlige Skoler. Der findes i
Manila et Statsuniversitet og et katolsk
Universitet. Statens Indtægter for 1911—12 var
24561992 $. Udgifterne var 23866150 $.
Hovedmassen af Befolkningen lever af Landbrug.
Det dyrkede Areal var 1912 5,4 Mill. Acres,
hvoraf 2,6 Mill. Acres besaaede med Ris.
Høsten havde 1912 en Værdi af 79,9 Mill. $, hvoraf
Rishøsten 33 Mill. $. Foruden Ris dyrkes Majs,
Manilahamp (abaca), Sukker, Kokos, Tobak
o. s. v. Øernes Mineralrigdom har hidtil kun
været lidet udnyttet. Der findes Brunkul paa fl.
af Øerne, dernæst Jern, Guld, Sølv, Platin,
Kobber, Bly, Mangan, Svovl, Petroleum, Stensalt,
Kaolin og Gibs. Hele Produktionen havde 1911
en Værdi af 1,4 Mill. $. Indførselen havde 1912
en Værdi af 54,5 Mill. $, Udførselen 50,3 Mill. $.
Der indførtes Ris, Bomuld og Bomuldsvarer,
Jern og Jernvarer, Kød og Mejeriprodukter,
Hvedemel, Petroleum. De vigtigste udførte
Varer var Kopra (16,5 Mill. $), Manilahamp (16,3
Mill. $), Sukker (10,4 Mill. $), Cigarer (2,7 Mill. $),
Tobak (1,9 Mill. $). I Indførselen deltog de
Forenede Stater med Varer til en Værdi af 20,8
Mill. $, i Udførselen med 21,6 Mill. $. Dernæst
kom England med 5,5 Mill. $ for Indførselens,
13 Mill. $ for Udførselens Vedk. 1912 indgik i
Havnene 949 Skibe med 1,9 Mill. t. Der findes
(1912) 587 Posthuse, 7278 km Telegraflinier med
1733 km Traad, 437 Postsparekasser, 1032 km
Jernbaner. Møntenhed er den filippinske Peso
= 50 Cents. Historie. F. opdagedes 1521
af Magalhães, som kaldte dem Skt Lazarus
Øerne. 1565 landede Miguel Lopez de Legaspi
paa Cebú, og 1569 tog Spanierne Øgruppen i
Besiddelse. Det sp. Herredømme bredte sig
dog først sent til Øernes Indre, og først 1878
besattes Joló Øerne efter langvarige Rivninger
med de sørøveriske Indb. Hovedmassen af
Befolkningen var imidlertid blevet kat. og europ.
paavirket, hvorfor Frihedstrangen vaagnede hos
den. 1896 udbrød et Oprør, som dæmpedes,
men da Spanien 1898 kom i Krig med de
Forenede Stater, sendte disse en Flaade under
Admiral Dewey til F., som tilintetgjorde den
sp. Flaade ved Cavito, hvorpaa Manila kort efter
overgav sig. De Indfødte havde haabet paa
med amer. Hjælp at faa oprettet en uafhængig
Republik, men ved Freden overtog Staterne selv
Øerne som Koloni. Amerikanerne maatte derpaa
kæmpe med de Indfødte, og først 1902 erklæredes
Oprøret officielt for dæmpet, men endnu
senere er der forekommet mindre Uroligheder.
1904 indførtes et forbedret Skattesystem, og
1907 fik Øerne deres nuv. Forfatning med
delvis Selvstyre. For Øernes videnskabelige
Udforskning har Staternes Regering allerede sat
betydelige Virksomheder i Gang. (Litt.:
Sawyer, The inhabitants of the Philippines
[London 1900]; Tavera, Biblioteca Filipina
[Washington 1903]; Report of the Philippine
Commission [Washington 1905]; Census of the
Philippine Islands 1903 [Washington 1905, heri
fl. videnskabelige Afh.]; Atkinson, The
Philippine Islands [London 1906]; Foreman,
The Philippine Islands [London 1906]; Wright,
Handbook to the Philippines [London 1908];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
