Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
komme til et System, der omfatter hele
Virkeligheden, Naturen, Videnskab, Kunst og
Religion, ja endog selve den hist. Udvikling. Man
troede at gaa frem med mat. Nøjagtighed og
vidste ikke, i hvilken uhyggelig Grad man
spillede med Ordenes Flertydighed. Et rigt, stærkt
følelsesbevæget indre Liv gav sig Udtryk i disse
Systemer.
Schopenhauer (1788—1860) stod Romantikerne
nær ved sit dristige Forsøg paa at løse
Tilværelsens Gaader, men adskilte sig fra dem
ved sin større Sans for først at undersøge vor
Erkendelse. Hans Lære om Livets Jammer og
den ubændige blinde Villie, der behersker hele
Naturen, og af hvilken vi lader os narre til at
søge at opretholde dette Liv, men fra hvilken
den kunstneriske Betragtningsmaade kan befri
os, fandt Sangbund hos den Slægt, hvis politiske
Forhaabninger bristede 1848. E. von Hartmann
(1842—1906) er stærkt paavirket af
Schopenhauer; ligeledes har Nietzsche (1844—1900)
været underkastet denne Indflydelse.
Udgaaede fra Hegel’s F. rettede Feuerbach
(1804—70) sin Kritik mod Teologien, og Marx
(1818—83) sin Kritik mod den bestaaende
Samfundsorden.
Samtidig med, at de romantiske Filosoffer,
og navnlig Hegel, beherskede Aandslivet,
arbejdede Fries (1773—1840), Herbart (1776—1841)
og Beneke (1798—1854) i en mere nøgtern Aand
med større Sans for Erfaringen. Fries søgte at
give et psykologisk Grundlag for Kant’s F. I
de seneste Aartier har en Række Forskere (den
Fries’ske Skole), hvoriblandt L. Nelson, f. 1882,
er den mest fremtrædende, søgt at drage Fries
frem i første Række. Herbart søgte at
grundlægge en mat. Psykologi, en
Forestillingsmekanik, der helt er opgivet, og har som teoretisk
Pædagog haft meget stor Indflydelse.
Efter at den Hegel’ske F.’s Magt over
Sindene var blevet brudt, traadte en
Verdensanskuelse i Forgrunden, den saakaldte
Materialisme, der væsentlig var dogmatisk populariseret
Naturvidenskab, hvor den nylig opstillede
Sætning om Energiens Bestaaen spillede en stor
Rolle; senere har en lgn. Bevægelse knyttende
sig til Udviklingslæren under Navn af Monisme
gjort sig gældende. Omkr. 1860 fordrede forsk.
Forskere, deriblandt den gr. F.’s Historiker
Zeiler (1814—1908) og Materialismens
Historiker F. A. Lange (1828—75), et fornyet Studium
af Kant. De betonede Erkendelseslærens store
Bet. inden for F. og har i denne Henseende i
den saakaldte Marburger-Skole fundet
Efterfølgere (H. Cohen, f. 1842, P. Natorp, f. 1854).
Lotze (1817—81) søgte at trænge bag om den
mek. Naturopfattelse ind til en mere aandelig
Opfattelse af Tilværelsen og søgte at begrunde
Opfattelsen af Gud som Personlighed. I mange
Henseender beslægtet med Lotze er Fechner
(1801—87), men hans store Bet. ligger i, at
han har medvirket til at gøre nøjagtige
Eksperimenter til et uundværligt Hjælpemiddel for
Psykologien. Wundt, f. 1832, oprettede 1879 det
første psykologiske Laboratorium, det andet
blev oprettet 1886 i Kbhvn af A. Lehmann, f.
1858. En ejendommelig Retning, der har sit
Udgangspunkt i Forsøg paa at gøre Logikken
uafhængig af Psykologien, danner den
fænomologiske Skole, hvis Leder er Husserl, f. 1859. E.
Mach (1838—1916) har givet vigtige Bidrag til
Psykologien, men navnlig har hans paa hist.
Studier hvilende Forskning vedrørende
Naturvidenskabernes Grundlag været betydningsfuld.
Efter Revolutionen hævdede man i Frankrig
fra reaktionær Side — de Maistre (1753—1821),
Bonnald (1754—1840) — Autoriteten over for det
18. Aarh.’s Filosoffer, der vilde benytte sig af og
stole paa deres Fornuft. Rækken af betydelige
fr. Psykologer i 19. Aarh. aabnes af Maine de
Biran (1766—1824) og den ham nærstaaende
berømte Fysiker Ampère (1775—1836). Den som
Filosofihistoriker betydelige Victor Cousin
(1792—1867) søgte af deres, af den af Royer
Collard (1763—1843) indførte, skotske F. samt af
Schelling’s og Hegel’s Systemer at opbygge en
F. ved at holde sig til det hos de forsk.
Filosoffer, der forekom ham at have blivende
Værdi. Samtidig med, at den fr. Skoleundervisning
i F. blev ham underlagt, blev den naturlige
Religion og den spiritualistiske Side af
Descartes’ F. de fremtrædende Træk i hans
Undervisningssystem.
Auguste Comte (1798—1857) grundlagde med
Saint Simon (1760—1825) som Forgænger
Positivismen, der er blevet opfattet som
Frankrigs betydningsfuldeste F. i 19. Aarh. Comte’s
F. skulde være den Tænkemaades
Selvbesindelse, der fri for al Teologi og Metafysik gør
sig gældende i Erfaringsvidenskaberne. Det er
en Tænkemaade, der ikke søger bag
Fænomenerne til de sidste Aarsager, men holder sig
til Erfaringens Verden, og som, naar den faar
Herredømme, ved at medføre, at Menneskene
lader være at tænke over de uløselige filos.
Problemer, bevirker, at de uddør: Dernæst
skulde hans F., under Navn af Sociologi, være
denne Tænkemaades (l’esprit positif)
følgerigtige og følgerige Anvendelse paa et nyt
Omraade, Samfundet, hvorved den skulde danne
Grundlaget for en social Reform. For Comte
blev ligesom for Spencer F. til en vis Grad det
samme som en Fremstilling af
Specialvidenskabernes Hovedresultater og Metoder. Af
senere fr. Sociologer kan der være Grund til at
nævne Tarde (1843—1904) og Durkheim, f. 1858.
Taine (1828—93) og Ribot, f. 1839, har, hentende
Materiale fra de store fr. Sindssygelæger,
givet den fr. Psykologi sit Særpræg:
Undersøgelsen af de sygelige og de ikke normale
Sjælstilstande. En Mester paa dette Omraade
er Pierre Janet.
Under stærk Paavirkning fra Kant har
Renouvier (1815—1903) bygget et filos. System op.
For ham som for en Række andre fr.
Filosoffer, Lachelier, f. 1832, Fouillée (1838—1912),
Boutroux. f. 1845, Bergson, f. 1859, synes det
at være en væsentlig Opgave at begrunde
Berettigelsen til at hævde Villiens Frihed. Selv
bag den store Matematiker Poincarée’s
(1853—1912) Undersøgelser om Matematikkens og
den mat. Naturvidenskabs Metode kan en
saadan Interesse paavises.
I England var samtidig med, at Coleridge og
Carlyle gjorde sig til Talsmænd for tysk F., i
hele 19. Aarh.’s første Halvdel den utilitariske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
