Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filæ - Filænerne - Fimbria - Fimbria, Gajus Flavius - Fimbultyr - Fimul-Vinter - Fimosis - Fimreceller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigtige gr. Indskrifter; særlig maa nævnes
Tvesprogs- og Tresprogsindskrifter fra
Ptolemæer-Tiden, som har spillet en vigtig Rolle ved
Dechifreringen af den hieroglyfiske og den
demotiske Skrift. I de gr. Indskrifter fra F. omtales
oftere en Helligdom, Abatos ell. Abaton, vist en
Del af Templerne paa F. og ikke, som man
tidligere har antaget, en af de mindre Klippeøer
ved F. F., der af de Indfødte kaldes
Anas-el-Vogûd, af Europæerne F. (fr. Philes), er i vore
Dage ubeboet. En Jernbane fører fra Assuan Ø.
om Katarakten til Landingspladsen lige over
for F. I de sidste Aar er der anlagt en
Dæmning tværs over Nilen neden for F. i Lighed
med Barragen N. f. Kairo, for at opspare
Oversvømmelsens Vande til den tørre Aarstid;
Ægyptens Frugtbarhed har herved vundet ikke lidet,
men det herlige F., Ægyptens Perle, er som
Følge heraf dækket af Nilens Vande en Del af
Aaret, og Mindesmærkerne fra Oldtiden har
allerede herved lidt nogen Skade. En
Beskrivelse af F. er begyndt af G. Bénédite, Le
Temple de Philæ I (Paris 1893) (i Mémoires de
la Mission Française du Caire XIII).
V. S.
Filænerne (Philæni), to Brødre fra
Karthago, om hvem flg. Historie fortælles. Da
Karthago og Kyrene stredes om deres Grænser,
enedes de tilsidst om at afgøre Striden paa den
Maade, at et Par unge Mænd skulde afgaa
samtidig fra hver By; hvor de mødtes, skulde
Grænsen være. F. afgik fra Karthago før den
fastsatte Tid; da de mødte Kyrenæerne,
protesterede disse og erklærede tilsidst, at de kun
vilde lade Mødestedet gælde som Grænse,
dersom F. var villige til at lade sig levende
begrave der. Dertil var de straks rede, og Stedet
hed senere efter dem Philænon ara (F.’s Alter).
(Valerius Maximus V, 6 ext. 4).
A. B. D.
Fimbria, se Æggestok.
Fimbria, Gajus Flavius, se Flavius.
Fimbultyr ɔ: den store Gud, et Navn paa
Odin, skønt det af fl. er opfattet som Navn
paa den mægtige Gud efter Ragnarok; jfr
Alfader og Voluspaa.
A. O.
Fimbul-Vinter ɔ: uhyre stor Vinter; i nord.
Mytologi Navn paa den barske Vintertid, der
gør Ende paa alt levende paa Jorden; kun 2
levende Væsener overstaar den, skjulte i
Hoddmime’s Skov ell. Træ. Kendes kun i Digtet
»Vavthrudnesmaal«; andre Overleveringer
lader Jorden tilintetgøres af Vandflod og Ild. —
Ordet fimbul (der er beslægtet med oldn.
fifl, Trold) findes ogsaa i Fimbulthul ɔ:
den store Sanger, Navn paa Odin som den, der
ved sin Visdom og Tryllesange har Magt over
alt, og Fimbultyr ɔ: den store Gud.
A. O.
Fimosis (gr.) kaldes en medfødt eller
erhvervet Forsnævring af Forhudens Rand,
hvorfor denne ikke kan trækkes tilbage over glans.
Da herved fremkaldes forsk. Ulemper,
deriblandt Tilbøjelighed til Betændelser under
Forhuden p. Gr. a. mangelfuld Renholdelse, er det
heldigst, at denne Tilstand hæves ved mek.
Dilatation ell. Spaltning med Kniv, eventuelt
Cirkumcisio (s. d.).
E. P-n.
Fimreceller. Paa den fri Overflade af
mange Epithelceller findes der et Antal yderst
fine, klare Haar, Fimrehaar (Cilier),
der, saa længe Individet lever, ja endog en Tid
efter Døden, er i en mere ell. mindre livlig
Bevægelse, der i Reglen bestaar i, at hver
enkelt Fimrehaar skiftevis bøjer sig og retter sig
ud igen; hos lavere Dyr forekommer ogsaa F.,
hvis Haar foretager pendulagtige og kredsformede
Bevægelser. Fimrehaarenes Bevægelser
udgaar fra en lille knudeformet Dannelse ved
Roden af hvert Haar inden for Cellens Væg,
men de nærmere Forhold, hvorved Bevægelsen
kommer i Stand, er ukendte. Samtlige Haar
paa en Celle, saavel som paa dennes Naboceller,
svinger i samme Retning, hvorved der opstaar
en bølgende Bevægelse som i en Kornmark i
Blæstvejr, idet de Fimrehaar, som staar i Rk.
paa tværs af Bevægelsesretningen, svinger
samtidig, men hvert flg. Fimrehaar (i Bevægelsens
Retning) svinger en Brøkdel af et Sekund
senere end de foregaaende (Metachroni). Da
Svingningerne foregaar med en forholdsvis
meget betydelig Kraft (et Infusionsdyr,
Paramæcium, kan saaledes gennem sine Fimrehaar
udfolde en Kraft, som kunde løfte 9 Gange dets
Legemsvægt), vil løse Smaadele, som befinder
sig i det Slim- ell. Vædskelag, der ofte dækker
Epithelets Overflade, blive befordrede af Sted
hen langs denne, og derved faar F. stor Bet.
ved at bortskaffe Slim, Støv, Bakterier o. l.
Saaledes findes i Struben, Luftrøret og dettes
Grene lige ned til Beg. af Lungeblærerne en
Beklædning af F., hvis Bevægelser befordrer
indaandet Støv opad til Svælget. I Næsen, den
eustachiske Kanal og Mellemøret findes
ligeledes en mod Svælget fimrende Beklædning af
F. Ogsaa i Æglederen, Livmoderen, Bitestiklen,
Rygmarvens Centralkanal findes F. En særegen
Slags F. er Sædfimene (se Testikel). — I
Fosterlivet og end mere hos de lavere Dyr har
F. en langt større Udbredelse; ofte er saaledes
hele Tarmkanalen fimrende (for at befordre
Føden igennem den), og hos mange smaa
Vanddyr, navnlig Larver, danner en udvendig
Fimrehaarsbeklædning, som oftest ordnet i Baand
ell. Bælter, Dyrets eneste Bevægelsesredskab;
saaledes bevæger ogsaa Infusionsdyrene sig ved
Hjælp af deres ofte stærkt udviklede
Fimrehaar. Hos mange lavere Dyr bærer F. kun et
enkelt, stort Fimrehaar (Svingtraad) og kaldes
da Piskeceller. Et enkelt, som
Bevægelsesredskab tjenende Fimrehaar findes ogsaa paa
de fleste Dyrs Sædfim. Enkelte Dyregrupper
 |
| Fimreceller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
