Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finansvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
private og offentlige Husholdning, at man gør
bedst i kun at lade Ordet gælde, naar der er
Tale om den sidstnævnte.
Undertiden har man villet lægge det
afgørende Skelnemærke mellem den offentlige og
private Husholdning deri, at medens Udgifterne
i den sidstnævnte altid maa rette sig efter
Indtægterne, behøver Stat og Kommune kun at
fastsætte Udgifterne, for at Indtægterne straks skal
staa til Rede med de fornødne Summer. En
saa afgørende Forskel bestaar der
imidlertid ikke mellem den private og offentlige
Husholdning. En privat Mands Indtægter er
langtfra altid en af hans Fornødenheder
uafhængig Størrelse, og lige saa lidt er et
offentligt Samfund ubetinget Herre over at fastsætte
sine Udgifter uden at bryde sig om, hvorledes
Indtægterne skaffes til Veje. At Sætningen har
en relativ Sandhed, ligger i den dybt rodfæstede
Forskel mellem private og offentlige Udgifters
Natur og de Midler, ved Hjælp af hvilke de
dækkes. Berettigelsen for de offentlige
Samfunds F. ligger deri, at der gives betydningsfulde
Opgaver til Fremme af Nationens
aandelige og materielle Liv, som private eller
privatretlige Sammenslutninger ikke er i Stand til
at løse paa tilfredsstillende Maade, men som
kræver en organiseret Samfundsmagt, og at der til
disse Formaals Gennemførelse kræves Penge
eller Penges Værdi. De Goder, som de politiske
Samfund tilfører deres Medlemmer, er
imidlertid væsentlig forskelligartede fra dem,
Borgerne selv er i Stand til erhverve i Egenskab
af Privatpersoner. Sjældnere drejer det sig om
økonomisk delbare Fordele (jfr dog, naar Stat
ell. Kommune optræder som erhvervsdrivende);
langt mere er der Tale om aandelige og
ideelle Værdier (Retssikkerheden, Landets
Forsvar, Kulturens Fremme, Opretholdelsen af en
vis Erhvervsorden o. s. v.), som ikke kan
udstykkes i enkelte Dele ell. umiddelbart
omsættes i klingende Mønt, men tilhører Nationen
som et udeleligt Hele. At det er berettiget, at
Stat og Kommune, for at kunne løse disse
Opgaver, skaffer sig økonomiske Midler fra
Borgerne, — om fornødent ved en tvangsmæssig
Tilegnelse af en Del af disses Indtægter —
forklares derved, at denne Erhvervsmaade er en
conditio sine qua non for Formaalenes
Gennemførelse. Nu ligger det i Sagens Natur, at
Tilegnelsen er meget udvidelig, men ubegrænset
er den dog ikke, og i et fornuftigt F. bør den
finde Sted under Hensyn til den Nytte,
Udgifterne kan bringe Statsborgerne som Helhed,
og det Offer, de paalægger dem. Saa langt
som det gælder, at Pengene, anvendte af det
Offentlige, tilfører Borgerne en større Sum af
Nytte, end hvis de forblev i Borgernes egne
Hænder, er Tilegnelsen berettiget, men Nytten
maa her ikke tages i snæver privat-økonomisk
Forstand, men som Summen af de materielle
og aandelige Værdier, som tilføres Samfundets
enkelte Medlemmer.
Det offentlige F. i et Land er naturligvis i
høj Grad afhængigt af selve Samfundsmagtens
Ordning og denne atter af de hele
Kulturudvikling. Til en vis Grad er det sandt, at
en Stats F. afspejler Nationens materielle og
aandelige Liv. Nogle Momenter af Bet. skal her
fremhæves. I Lande med en tynd og spredt
Befolkning, hvor hver Familie fører sit Liv for
sig, uden stærke Interessekonflikter med andre,
uden et nævneværdigt aandeligt Liv, vil der
vanskelig føles Trang til en stærk Statsmagt og
derfor heller ikke til et udviklet F. Anderledes
i tæt befolkede Stater, der befinder sig under
en vidt fremskreden Kultur; her vil naturligvis
kræves store Summer til Ordenens
Opretholdelse, til Oplysning, Kunst og Videnskab. I
Forbindelse hermed kan nævnes, at et udviklet
Pengevæsen i høj Grad vil lette de politiske
Samfunds Tilegnelse af en større Del af
Nationalindtægten til Fordel for almene Formaal,
medens en saadan næsten er umulig under en
fremherskende Naturaløkonomi. Stor
Indflydelse paa et Lands F. øver videre den
nationale og politiske Udvikling. I en stærkt bevæget
national Tid vil Borgerne være villige til at
ofre store Summer til Statens Forsvar,
eventuelt til dens Udvidelse; men ogsaa de politiske
forfatningsmæssige Forhold virker i høj Grad
bestemmende ind paa F. Medens i en absolut
Stat Hofhusholdningen og hvad dermed staar i
Forbindelse sluger store Summer, vil der paa
den anden Side under en demokratisk
Forfatning fra saa mange Sider stilles Krav til
Statsmagten, at det vil kræve store Statsindtægter.
Stor Indflydelse vil endelig en Stats ell.
Kommunes tidligere Finanspolitik have paa dens
nuværende F. Der gives Lande (Frankrig), hvor
Fortiden, p. Gr. a. store Krige og en uheldig
Dækningspolitik, tynger overordentlig stærkt
paa det aarlige Budget, og denne Bemærkning
vil efter Verdenskrigens Afslutning jo
utvivlsomt faa en meget større Rækkevidde.
Kaster man Blikket tilbage i Tiden, ser man,
at allerede fl. af Oldtidens Stater havde et ret
udviklet F. Dette gælder saaledes Athen og det
rom. Rige, særlig i den senere Kejsertid. I den
atheniensiske Stat var det det offentlige
politiske Liv, Embedsorganisationen, Kunst og
Videnskab, endelig de lavere Klassers
Understøttelse, i Rom Militærvæsenet, de offentlige
Bygninger, Veje og Samfærdselsmidlerne,
Kornuddeling og Skuespil m. m., som krævede store
Summer og nødvendiggjorde et mere
udviklet F.
I Middelalderen med dens svage
Samfundsorganisation og fremherskende Naturaløkonomi
var Statens Virksomhedsomraade stærkt
begrænset, og dens Brug for personlige Tjenester
og materielle Genstande fyldestgjordes for
største Delen ved Ydelser in natura. Derfor var
Statsudgifterne smaa og bestredes væsentlig ved
Hjælp af de Indtægter, der tilkom Kongen
personlig ell. var tillagte ham i Egenskab af
Statsoverhoved, og om et udviklet F. kunde der
ikke være Tale undtagen i de større Byer med
deres rigere pulserende offentlige Liv og mere
udviklede Pengevæsen.
Anderledes derimod efter Statsmagtens
Centralisation under det absolutte Kongedømme.
Under de store Kampe, der betegner
dettes Gennemførelse i Europas Fastlandsstater,
steg Statsudgifterne stærkt p. Gr. a. de staaende
Hære og talrige Forholdsregler til Befæstelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
