Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mest i kort Runo-Form [1842]) og Gaader
(»Arvoituksia« [1844; 2. Udg. 1851]), og endelig
Tryllesange (»Loitsurunoja« [1880]). Det indsamlede
Stof af Folkeeventyr blev derimod i populær
Form udgivet af Eero Salmelainen (E.
Rudbeck) under Titlen »Suomen kansan satuja ja
tarinoita« (»Det finske Folks Eventyr og
Fortællinger« [4 Bd, 1852—66, 2. Udg. 1871—76]).
En ny kritisk Bearbejdelse af hele dette Stof,
under Titlen »Suomalaisia kansansatuja«
(»Finske Folkeeventyr«) er begyndt af Kaarle Krohn
1886. Ogsaa af Folkemelodier er forsk.
Samlinger udkomne. Gennem alt dette saa det
finske Folk sig saaledes uventet i Besiddelse af
en lige saa storartet som gl og original
Nationallitteratur, hvad der i Forbindelse med den
nationale Vækkelse, der udgik fra Mænd som
J. L. Runeberg og J. V. Snellman, mægtig
bidrog til at hæve dets Mod og styrke dets
nationale Stræben. Ved Siden af den gl. Digtning
vaktes ogsaa Interessen for dennes modernere
Fortsættelser. Endnu fandtes der bl. Almuen
adskillige folkelige Digtere, der digtede i den
gl. Runo-Form, men over moderne Emner,
særlige Tildragelser, Betragtninger over Folkets
Skæbne og Tilstande, over gl. og ny Sæder og
Skikke o. l. Den ypperste af disse var Paavo
Korhonen (1775—1840), hvis Digte blev
udgivne af det finske Litteraturselskab 1848. Men
ved Siden af ham fandtes andre som Lyytinen,
Makkonen, Kymälainen, Puhakka o. fl. 1889
udgav Litteraturselskabet en Antologi af saadanne
Digte: »Kahdeksantoista runoniekkaa« (»18
Digtere«). Af andre Arbejder fra denne Periode
maa fremhæves en fortjenstfuld, men ufuldendt
F.’s Historie af J. F. Kajaani (2. Udg.,
1846).
1850 udkom en Forordning, der satte meget
snævre Grænser for, hvad der overhovedet
maatte trykkes paa Finsk, idet det finske Parti,
uden Grund, mistænktes for at nære revolutionære
Tendenser. Den hævedes først 1863, da
det finske Sprog fik samme Ret som det sv.,
samtidig med at der overhovedet indførtes
større Frihed og Selvstændighed i de politiske
Forhold, og særlig fra denne Tid af blomstrer
den finske Litt. frodig og alsidig op, saavel
gennem originale Arbejder som alle Haande
Overs. Her kun nogle af de vigtigste Navne:
Aug. E. Ahlqvist (1826—89), Prof. i Finsk,
skrev væsentlig, dels paa Finsk, dels paa Svensk
ell. Tysk, filologiske Arbejder om Finsk og forsk.
af de dermed beslægtede Sprog, hvilke han paa
længere Rejser havde haft Lejlighed til at
studere (f. Eks. »Finska språkets kulturord«, 1871,
paa Tysk 1875), og virkede særlig for det finske
Sprogs Renhed (f. Eks. gennem et Tidsskrift
»Kieletär«, ɔ: Sproggudinden), men han var
ogsaa en fin og begavet, om end ikke meget
produktiv Digter, der bl. a. under Navnet A.
Oksanen udgav et Par Hæfter Digte med Titlen
»Säkeniä« (»Gnister«). Historikeren og
Statsmanden Yrjö-Koskinen (G. Z. Forsman,
1830—1903) har bl. a. skrevet et større Arbejde
»Nuijasota« (1857—59, ny Udg. 1877), der er
overs. paa Svensk: »Klubbekriget og F.’s
sociale tilstånd vid slutet af 16. årh.« (1864—65),
samt en F.’s Historie (1869—72, 2. Opl.
1881—82; ogsaa paa Svensk og Tysk). Julius
Krohn (1835—88) udfoldede en rig
Virksomhed som Digter (under Navnet Suonio), men
dog navnlig som hist. Forf., særlig
Litteraturhistoriker. Af en meget udførlig finsk
Litteraturhistorie naaede han kun at faa afsluttet 1. Bd,
der alsidig behandler Kalevala (1885). I hans
Søn Kaarle Krohn har F. nu en usædvanlig
dygtig Folklorist. Aleksis Kivi (Stenvall,
1834—72) skrev navnlig Dramaer, af hvilke de
betydeligste er Folkelivsskildringen
»Nummisuutarit« (»Hede-Skomagerne«) og det bibelske
Stykke »Lea«. Hans udvalgte Værker udkom
1877—78. Af andre dramatiske Forf. maa
nævnes Tuokko (A. Törneroos), E. F. Jahnsson og
K. Bergbom, hvilken sidste dog navnlig har
indlagt sig Fortjeneste ved at stifte og lede det
finske Teater. J. H. Erkko (1849—1906) har
skrevet baade Noveller, lyriske Digte, til Dels
beslægtede med Folkedigtningen, og Dramaer,
bl. hvilke maa fremhæves »Aino« (1893) og
»Kullervo« (1895), hvis Emner og Verseform
er hentede fra Kalevala. P. Cajander
(1846—1913) har foruden som lyrisk Digter især gjort
sig fortjent ved sin fortræffelige Overs. af en
Del af Shakespeare’s Dramaer. Sprogforskeren
A. Genetz (1848—1915), Prof. i finsk-ugrisk
Sprogforskning, er ogsaa Digter og har ved
Siden af lyriske Digte, der navnlig er prægede af
varm Fædrelandsfølelse, leveret en klassisk
Overs. af Runeberg’s »Elgskyttarne«. En
overordentlig begavet Forfatterinde har F. i
Minna Canth, f. Johnsson. Af nyere Novelle- og
Romanforfattere maa bl. m. a. fremhæves
Bonden Pietari Päivärinta (1827—1913), der
først 1877, da han laa til Sengs med et brækket
Ben, optraadte som Forf. med Folkelivsbilledet
»Elämäni« (»Mit Liv«) og senere har skrevet
andre Arbejder, der dog staar en Del tilbage
for dette, og fremfor alle Juhani Aho
(Brofeldt). Inden for den videnskabelige Litt. er,
ved Siden af de allerede nævnte hist. Forf.,
navnlig den finske Filologi repræsenteret ved
ikke faa dygtige Navne, bl. hvilke, foruden de
tidligere anførte, især maa fremhæves E. N.
Setälä (f. 1864), Prof. i finsk Sprog og Litt.,
der paa mange Punkter har kastet nyt Lys
over sin Videnskab. Men ogsaa andre
Videnskabsfag er paa fortjenstlig Maade dyrkede paa
Finsk af Mænd som Æstetikeren og
Kunsthistorikeren Eliel Aspelin-Haapkylä, Arkæologen
J. R. Aspelin, o. m. a. Inden for den finske
Tidsskriftlitteratur maa fremhæves »Mehiläinen«
(»Bien«), udg. af E. Lönnrot (1836—37 og
1839—40); et litterært Maanedsskrift med s. N.
udgaves 1859—63 af F. Polén. 1866—80 udkom
»Kirjallinen kuukauslehti« (»Litterært
Maanedsblad«), der fra 1881 er afløst af det af yngre
Kræfter udgivne »Valvoja« (»Vaageren«), som
har indeholdt mange dygtige Bidrag og stadig
udkommer. Et overordentlig vigtigt Tidsskrift
»i fosterländska ämnen« er det af det finske
Litteraturselskab udgivne »Suomi«, begyndt
1841, hvis Indhold tidligere aldeles overvejende
var paa Svensk, men fra 1863 efterhaanden saa
godt som udelukkende er blevet finsk. Ogsaa
Avislitteraturen, der begynder med det hurtig
hendøende »Suomenkieliset tieto-sanomat«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
