Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Middelalderen var Opdyrkningen trængt N.
paa i Ødemarken, som var delt i Jagt- og
Fiskeomraader mellem Tavaster og Karelere og
derfor tit var Genstand for Kampe mellem de
to Stammer. Jordbrugets Bet. tiltog i samme
Grad, som Skifte af Kornmarker og Eng
nærmest Gaardene indførtes: »den rigtige svenske
Deling«. Der var kun 6 Købstæder: Åbo,
Ulvila (det senere Björneborg), Borgå, Viborg,
Nådendal og Raumo. Velstanden var ringe,
ogsaa i Stæderne, skønt al Landhandel var
forbudt til Fordel for Borgerne. Men Handelen
var i Hænderne paa Tyskere, som lige til
Sture-Tiden skulde danne Byernes halve Magistrat.
Der blev slaaet Mønt i F., men da forskellige
udenlandske Penge var gangbare og den finske
Mønt var af ringere Værdi end den svenske,
lettede det ikke meget paa Handelsforholdene.
— Kirkelivet udviklede sig som i andre
katolske Lande, og Kirken var Moderskødet for al
aandelig Kultur. Der var 6 Klostre: et
Dominikaner- i Åbo, et Dominikaner- og et Franciskaner-
i Viborg, et Franciskaner- i Raumo og i Kökar
paa Åland og et Birgittinerkloster i NådendaL
I Åbo var en Katedralskole, i nogle andre Byer
saakaldte Købstadskoler. Al højere Dannelse
søgtes i Udlandet, især ved Univ. i Paris og
Prag. Almuen var halv hedensk, den tyede til
Vismænd og Troldkarle og ofrede fremdeles
ved hellige Træer og Kilder. Ogsaa Adelen var
raa og udannet. Det var kun en Gang imellem,
naar en eller anden fornem Mand fra Sverige
førte Hof paa et af Slottene, at man fik se
virkelig Pragt. Dog holdt ogsaa Biskopperne
paa Kuusisto Gaard et pragtfuldt Hof.
Katolicismen var saa lidt rodfæstet i F., at
man ikke mærkede stort til Reformationens
Indførelse, som foregik, mens Martin Skytte
var Biskop. Han var en stille, from Mand, som
lige saa lidt modsatte sig de kgl. Forordninger
om, at »Guds Ord skulde prækes purt og rent«,
som Formindskelsen af Bispeindtægten og
Ophævelsen af Klostrene med Undtagelse af
Nådendal. Den første Forkynder af
Protestantismen var Præsten i Åbo P. Särkilahti (d. 1530),
men den egl. Reformator var Mikael
Agricola, som blev Biskop i Åbo 1554. Han udgav
1542 en ABC-Bog, senere en Bønnebog, som
»blev slidt af alle Finners Hænder«, en
Katekismus og 1548 det Ny Testamente paa Finsk,
ligeledes Dele af det Gamle Testamente. Hans
Samtidige, P. Juusten, der var den første
Biskop i Viborg, skrev en Messebog paa Finsk og
en Kronik over F.’s Biskopper i Middelalderen
paa Latin, en af de vigtigste Kilder til F.’s
Historie. Gustaf Vasa’s Omhu for Rigets Vel m.
H. t økonomisk Udvikling bar Frugter ogsaa
i F. Ekenäs og Helsingfors grundlagdes (1550).
Dyrkningen blev udvidet, idet Regeringen lagde
Beslag paa Ødemarkerne og formaaede
Udflyttere til at bygge sig Hjem derude mod 3 Aars
Skattefrihed. — Med Erik XIV begyndte atter
Uorden. Johan blev Hertug i F. og førte et
glimrende Hof i Åbo. Erik, som mistænkte ham
for Oprør, sendte en Flaade derop. Johan søgte
at faa Finnerne paa sin Side, talte endog til
Folket paa Finsk paa Markedspladsen, men
maatte overgive sig 1563 og blev ført som Fange
til Sverige. Efter Erik’s Fald levede hans Enke,
Karin Månsdotter, paa Liuksiala Gaard i F.
til sin Død 1612, hvor Mindet om den milde,
ulykkelige Dronning endnu lever. — Den under
Gustaf Vasa kuede Adel rejste sig atter under
de to Sønner; Erik indførte Sædegaardsfrihed,
Johan gjorde Adelsskabet arveligt. De bortgav
store Len, Herremændene beholdt det halve af
Statens Skatter og havde om Hænde
Dommerembederne, som de lod ukyndige »Lovlæsere«
vanrøgte. Bønderne blev tit mishandlede. Den
kat. Reaktion var ved at faa Overhaand i F.
under Johan. Erik Sorolainen, som 1583 blev
Biskop over det atter til eet Stift forenede hele
Land, var from og lærd, men svag og gik ind
paa at bruge »den røde Bog«. En Del unge
Finner blev sendte i Jesuitterkloster, mens
protestantiske Præster søgte Værn hos Hertug
Karl. Sigismund maatte formelt bøje sig for
Upsala Mødets Beslutning 1593 om
Protestantismens Gennemførelse, men han gav de
vigtigste Embeder til sine Venner og satte Finnen
Klas Flemming til Styrer over F. og
Estland. Denne Mand var tillige Rigets Marsk
og Admiral. Han var dygtig og kraftig, men
brutal og var Karl’s sejgeste Modstander. Han
havde Rigets Adel paa sin Side, mens
Bønderne ogsaa i F. stod med Hertugen. Flemming
holdt en stor Hær samlet, som skulde
indkvarteres hos Bønderne, og da han ikke
respekterede de gamle Løfter til Østerbottens
Bønder om Befrielse for Indkvarteringspligten mod
selv at forsvare deres Landsdel, udbrød
»Klubbekriget«, saa kaldet, fordi
Bønderne i Mangel af Vaaben brugte Køller. Fra
Østerbotten bredte Rejsningen sig over hele
Landet. Men Bondehæren under Ledelse af
Jaakko Ilkka og Martti Tommola blev slaaet
1596. 1597 slog Flemming en ny Bondehær ved
Santavuori. I denne Krig faldt 1/10 af Landets
Bønder. Flemming døde nogle Uger derefter
og fik Arvid Stålarm til Efterfølger. Denne
blev slaaet af Hertugen, som kom til F. med
en Hær, og som indtog det af Flemming’s Enke,
Ebba Stenbock, forsvarede Åbo Slot. Karl
maatte afbryde Erobringen af F. for at vende
sig mod Sigismund, som han slog 1598 ved
Stängebro. Derefter kom han atter til F. Åbo
og Viborg Slotte overgav sig, og F.’s Adel
straffedes strengt. Protestantismen var nu
befæstet. Karl blev længe i F. og holdt Landdage
med Befolkningen. For at erstatte Østerbottens
Lidelser blev Uleåborg (1605) og Vasa (1606)
anlagte og Kajaneborg opført mod Overfald
Ø. fra. Land- og Bylovene blev oversatte til
Finsk efter Kong Karl’s Ønske af Liungi
Thomasson.
Under Sveriges Krige i 16. Aarh. indtog
Finner som Hærførere ledende Stillinger;
saaledes førte Klas Kristerson Horn som
Rigsadmiral og Marsk Hæren i Estland i Erik XIV’s Krig
med Polen og bragte i den nordiske
Syvaarskrig (1565—72) Svenskerne Overmagten til Søs.
Den 25-aarige Krig med Rusland, der begyndte
1570, rasede hovedsagelig i Kexholms Len,
Ingermanland og Estland. Finnerne Henrik og Karl
Horn udmærkede sig ved Forsvaret af Reval
1577. Til Tak for at Finnerne bidrog saa meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
