Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finspång - Finsteraarhorn - Finstermünz - Finsterwalde - Finte - Fintias - fint Korn - Finvægt - Fiolblok - Fiole - Fionia - Fioravanti - Fiore, Jacobello del - Fiore, Pasquale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtager dels fra F., dels fra
Bofors-Gullspång, som i enhver Henseende tilfredsstiller,
baade hvad Materiale og Forarbejdelse angaar,
været i Stand til at emancipere sig fra Krupp.
Siden 1885 tilhører F. et Aktieselskab, som i
Værksteder, Skove og ved Landbrug beskæftiger
c. 1200 Arbejdere.
F. W.
Finsteraarhorn [fenstər↱a.rhårn], højeste
Bjerg (4275 m) i Berneralperne, ved Grænsen
mellem de schweiziske Kantoner Bern og
Wallis. Det danner en lang, takket Kam, der strækker
sig fra SØ. mod NV. og øverst bestaar af
Hornblende, længere nede af Gnejs og
krystallinske Skifere. Mod NØ. sænker sig
Finsteraar-Gletscheren (Afløb til Aar), mod SV. Walliser
Viescher-Firn (Afløb til Rhône). F. danner
Hovedet for et mægtigt Bjergkompleks
(F.-Gruppen), som omfatter den østlige Del af
Berner-Alperne fra Gemmi- til Grimsel-Passet og
mellem Aar og Rhône. Den sydlige Del af denne
Bjerggruppe bestaar hovedsagelig af krystallinske
Bjergarter og er et storslaaet Fjeldland,
dækket af evige Snemarker og Gletschere,
hvorover mange Tinder hæver sig til betydelige
Højder (Aletschhorn, 4198 m, Jungfrau, 4166
m, Mönch, 4105 m, Schreckhorn, 4080 m,
Wetterhorn, 3708 m, o. fl.). Mod SV., S. f.
Lötschen-Tal, hæver sig Bietschhorn-Kæden (Bietschhorn
3953 m). Den nordl. Del af F.-Gruppen bestaar
derimod af sedimentære Bjergarter og er
lavere; Bjergene naar her ikke over 3000 m, og
de bærer ingen Gletschere af Bet. (Faulhorn,
2683 m). Større Højder naar dog mod NV.
Kalkmassivet Doldenhorn og Blümlisalp (3670 m),
ved hvis Fod den smukke Öschinen-Sø ligger.
F. blev besteget første Gang 1812 af 3 schweiziske
Alpeførere, anden Gang 1829 af Prof. Hugi fra
Solothurn; senere er Bestigningen blevet saa
alm., at fl. Karavaner ikke sjælden samtidig
indfinder sig paa Toppen af F.
G. Ht.
Finstermünz [fenstər↱mønts], Pas i
Tyroleralperne i Kredsen Landeck ved Inn, paa
Grænhen mellem Tyrol og Graubünden. Den 1855
fuldendte Vej fra Engadin til Landeck fører
over F. gennem tre Tunneler og naar 1137 m
o. H.; ved Vejen ligger Hotellet Hoch-F. 2 km
S. f. F. ligger Fortet Nauders (1300 m o. H.).
Passet er bekendt ved Kampene Marts 1799
mellem Franskmændene og Østerrigerne.
G. Ht.
Finsterwalde [fenstər↱valdə], By i den
Preuss. Prov. Brandenburg, Regeringsdistrikt
Frankfurt, Knudepunkt paa Jernbanen
Halle—Kottbus, har betydelige Klædevæverier,
Cigarfabrikation o. a. Industri. (1910) 13059 Indb.,
mest luth. I Omegnen brydes Brunkul.
G. Ht.
Finte (eng. feint, fr. feinte, ital. finta, af
lat.: fingere, forestille, lade som) kaldes i
Fægtning enhver Bevægelse med Vaabenet, ved
hvilken man truer Modstanderen med et Stød ell.
et Hug uden at udføre det for at narre ham
til at parere og derved blotte sig for et virkeligt
Angreb: Overført: Forstillelse, List, Kneb,
Kunstgreb, Udflugt.
K. A. K.
Fintias, se Damon og Fintias.
fint Korn, se Sigtning.
Finvægt anvendes om ædle Metaller og
betegner Vægten af en Barres, en Møntmasses, en
Mønts Indhold af fint (rent ædelt) Metal; naar
der tales om Mønters F., bruges endnu
undertidien i samme Bet. Udtrykket Korn.
(N. J. B.). Th. O.
Fiolblok (Søv.), en Blok udført som to
enkelte Blokke, en større og en mindre, der
sidder i Forlængelse af hinanden og er
huggede ud af et Stykke Træ. F., der nutildags
kun sjælden anvendes, har faaet sit Navn ved,
at dens Form ligner en Violinkasse.
H. P. C.
Fiole (vistnok gennem Middelalderlatin af
gr. φιάλη, Skaal); en Art Glasflaske, i Reglen
temmelig lille, med rund, sammentrykt Bug og
lang, smal Hals. Betegnelsen anvendtes særlig
i den ældre Kemi og Alkymien.
H. A. K.
Fionia, se Fyn.
Fioravanti, Valentino, ital.
Operakomponist, (1764—1837), var Elev af Konservatoriet
i Neapel, debuterede som Komponist med en
Opera, der opførtes i Rom 1784, og skrev
derefter en Række mest komiske Operaer, der
indeholder frisk og munter Musik. Senere blev
F. Kapelmester ved Peterskirken i Rom og
skrev i denne Egenskab en Del Kirkemusik. —
Hans Søn, Vincenzo, (1799—1877), skrev
adskillige komiske Operaer, der ligesom Faderens
til Dels gjorde megen Lykke ved deres
Fremkomst paa Italiens Scener, men ikke holdt sig
ret længe.
W. B.
Fiore, Jacobello del, venetiansk Maler,
d. 1439 i Venezia. F. indtog en anset Stilling i
Venezia, blev 1415 Forstander for Byens
Malerlav og var en velstaaende Mand, der bl. a. ejede
fl. Huse i Byen. Til hans kendte Værker hører
den store Markus-Løve (1415, nu i
Dogepaladset), »Retfærdigheden mellem Gabriel og
Michael« (1421, Akad, i Venezia) og det figurrige
»Marias Kroning« (1438, smst.). F. viser sig her
som en betydelig Repræsentant for den
venetianske Musivstil med straalende Guld og grel
Farvepragt; han kan gengive sengotiske
Former med fin dekorativ Sans og viser Indflydelse
fra G. da Fabriano.
A. Hk.
Fiore, Pasquale, ital. Retslærd, f. 8. Apr.
1837 i Terlizzi, d. 17. Decbr 1914, 1863 Prof. i
Urbino, 1865 i Pisa, 1876 i Turin, 1882 i Neapel,
Senator 1910. Æresmedlem af Institut de droit
international. I sine første folkeretlige Skr fulgte
F. nærmest Mancini’s Banner, i de senere er
dennes Indflydelse trængt tilbage. Det
statlige Moment er traadt i Forgrunden, F.’s
naturretlige Udgangspunkt fører ham til at betragte
Staterne og deres indbyrdes Forhold under
Synsvinklen: Staterne som Led af et
altomfattende Verdenssamfund. Stor Indflydelse og
Udbredelse vandt F.’s noget brede og ordrige
Bøger baade i Italien og Spanien, i Frankrig
udkom hurtig Oplag paa Oplag af hans betydeligste
Arbejder i Overs. af P. Pradier-Fodéré og
Charles Antoine. Her skal fremhæves: Trattato
di diritto internazionale pubblico (1865, I—III
3. Udg., 1888—91), Diritto internazionale privato,
o principi per risolvere i conflitti tra
legislazioni diverse (1869, I—II, 3. Udg. 1888—89), Del
fallimento secondo il diritto privato
internazionale (1873), Effetti internazionali delle sentenze
e degli atti in materia civile e penale (I—II,
1876—77), <i>Della dispozione generali sulla
publicazione, interpretiazione e applicazione delle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
