- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
114

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men kan atter vokse ud. Øjnene har rund
Pupil og veludviklede Øjelaag; Trommehinden
er synlig. Tænderne er afstumpet kegledannede
med to ell. tre Spidser samt fastvoksede til
Kæbernes rendeformede Indside. Ganen er
hyppig væbnet med Tænder. Tungen udstrækkelig,
lang og flad, dybt kløftet fortil, dækket med
skællignende Papiller. Hovedet er beklædt med
mangekantede Plader, Ryggen med smaa,
rundlige ell. aflange Skæl, Bugen og Halen med
firkantede Skæl. Hovedets Plader er forbenede
og fast sammenvoksede med Kraniet. Hen under
Laarene findes sædvanlig Kirtelporer. Af F.
kendes c. 100 Arter, fordelte paa 17 Slægter.
De hører alle hjemme i den gl. Verden; Afrika
er særlig rig paa Arter (mangler dog paa
Madagaskar), men ogsaa Europa kan opvise et
anseligt Antal. I Danmark findes to Arter, begge
tilhørende den egl. F.-Slægt (Lacerta), nemlig
Mark-F. (L. agilis Linn.) og det
levendefødende F.
(L. vivipara Jacq.). Mark-F.
har Tænder paa Ganen; midt ned ad Ryggen
strækker sig et bredt Bælte af meget smalle
Skæl, saa at det samlede Antal Skælrækker
bliver betydeligt (42—58 om Kroppens Midte);
Foden er ikke længere end Hovedet; Forfodens
Kløer længere end Bagfodens. Oversiden er
graabrun med et brunt Baand langs Ryggen,
Undersiden gullig; paa Ryg og Sider findes
store mørke Pletter, hver med en hvid Prik i
Midten; Undersiden er bestrøet med sorte
Prikker; Hannen er i Forplantningstiden prægtig
grøn paa Siderne og nedentil. Mark-F., som
bliver 15—22, ja indtil 27 cm langt, er udbredt
over Nord-, Mellem- og Østeuropa, fra Alperne
til det sydlige England og Mellemsverige
(mangler i Norge), fra Kaukasus til den finske Bugt;
det gaar endvidere over Ural ind i
Vestsibirien og Mellemasien. I Danmark er det alm.
Det holder især til paa tørre, sandede Marker,
ved Skovbryn, i Heder og Klitter, paa solrige
Bakker o. s. v. Det løber ret hurtig, skyder
sig frem omtr. lige saa meget ved Halens
Bugtninger som ved Føddernes Bevægelser, er
derfor temmelig ubehjælpsomt, naar det har mistet
et Stykke af den skøre Hale; det klatrer ret
behændig paa lave Buske. Føden bestaar af
Insekter og Insektlarver. Mod Vinteren gemmer
det sig i et Hul under en Busk ell. i en
Jordbrink, dækker Aabningen til med Jord ell. Løv
og ligger der i Dvale, til Vaarens Varme atter
vækker det i Slutn. af Marts ell. Beg. af Apr.
Sidst i Juni ell. i første Halvdel af Juli lægger
Hunnen 5—14, 12—13 mm lange, 7—9 mm
brede, af en pergamentagtig Skal omgivne Æg i
fugtigt Sand ell. mellem Stene, hvor
Solvarmen kan klække dem; Ungerne kommer frem i
Aug.-Septbr. Det levendefødende F. er
slankere end forrige Art, mangler Tænder paa
Ganen og har forholdsvis større Skæl langs
Ryggens Midte, saa at Antallet af Skælrækker
bliver mindre (32—45 om Kroppens Midte);
Foden er sædvanlig længere end Hovedet;
Kløerne er smaa, omtr. lige lange paa For- og
Bagfødder. Oversiden er mørkere ell. lysere
brun, ofte med en sort Streg ell. en Række
sorte Smaapletter langs Midten af Ryggen; paa
hver Side af Ryggen findes en Række hvidlige
Prikker, begrænsede af sorte Pletter, og paa
Kropsiderne to Rækker ligeledes hvidlige
Prikker, nedentil kantede med sort; Undersiden er
hos Hunnen gullig, hos Hannen gulrød, med
ell. uden sorte Pletter. Farvetegningen er for
øvrigt meget varierende; de hvide Prikker kan
flyde sammen til Længdestriber, Sidernes sorte
Pletterækker til et bredt Baand, der kan
optage Øjepletter i sig o. s. v. De nyfødte Unger
er næsten kulsorte, og undertiden bevarer den
Voksne denne Dragt (var. nigra). Den er
mindre end forrige Art, 10—16 cm. Det
levendefødende F. er udbredt over største Delen af
Mellem-, Nord- og Østeuropa samt Nordasien
lige til Sachalin; det trænger højere mod N.
end nogen anden Art af F.’s Familie, træffes
saaledes i Norge helt op til Nordkap. I Alperne
er det iagttaget paa en Højde af indtil 3000 m,
i Norge gaar det op i og over Birkebæltet;
paa saadanne Højder og i det yderste Norden
varer dets Vintersøvn 3 Fjerdingaar. I
Danmark er det alm. i Skov og Krat, Enge og
Moser; det synes, som om det med
Forkærlighed søger Steder, som ligger nær Vand, og
det svømmer gerne; det er dog ogsaa hyppig i
Jyllands Hedeegne. I Levevis stemmer det
ellers overens med forrige Art; dog tager det
ofte Regnorme. Hunnen føder i Juli—Aug. 5—10
Unger, som er omgivne af en hindeagtig Skal,
der sprænges straks efter Fødselen, undertiden
endog i Moders Liv. I Syd- og Mellemeuropa
(indtil Brandenburg) lever Grønøglen (L.
viridis
[Laur.]), udmærket ved sin smukke,
smaragd-blaaliggrønne Farve og betydelige
Størrelse (bliver i Tyskland 30 cm, i Sydeuropa
indtil 43 cm lang). Murøglen (L. muralis
[Laur.]) forekommer i utrolig Mængde i
Middelhavslandene, gaar mod N. op i Belgien og
Tyskland (indtil Siebengebirge); den er
letkendelig ved sin slanke Krop og særdeles lange,
spidst tilløbende Hale; den er hurtigere end
noget andet europ. F. og klatrer behændigt paa
lodrette Vægge. I det sydvestlige Europa og
Nordafrika har den pragtfulde Perleøgle
(L. ocellata Daud.) sit Hjem; Bundfarven er
brunlig, tegnet paa Ryggen med tæt
sammenslyngede, grønne Linier og paa Siderne med
blaa, sortrandede Pletter; den bliver 3/5 m lang.
(Litt.: Nilsson, »Skandin. Fauna«, 3. Del
[Lund 1860]; Leydig, »Die in Deutschland
lebende Arten der Saurier« [Tübingen 1872];

illustration placeholder
Firben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free