Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Signoriet; siden residerede Cosimo I de
Medici her som Hertug. Det har en smuk Gaard
(Michelozzo), men er i øvrigt i det Indre for
en stor Del nyere. Skraat for ligger den store,
aabne Hal Loggia dei Signori (dei
Priori) fra 1376 (Orcagna?) med Rundbuer og
Krydshvælv. Her foretoges i ældre Tid af
Signoriet særlige Handlinger for Folkets Øjne;
senere havde Hertug Cosimo sin Livvagt her,
og den kaldes derefter sædvanlig Loggia dei
Lanzi; nu er forsk. Skulpturer, antikke og
nyere, til forsk. Tid opstillede her (Menelaos
og Patroklos, Benv. Cellini’s Perseus, Giov. da
Bologna’s Sabinerinderov m. fl.). Nær ved ligger
Pal. degli Uffizi, opr.
Administrationspalads (Vasari, 1560—74), en
Senrenaissancebygning af 2 parallelle, ved en Tværbygning
forbundne Fløje, nu væsentlig optaget af den
berømte Malerisamling samt Arkiver. De aabne
Gange er i ny Tid prydede med Marmorstatuer
af F.’s berømte Mænd. Offentlig Karakter har
ligeledes Palazzo Pitti paa Arnos
venstre Bred, paabegyndt 1440 af Brunelleschi
for Luca Pitti, Cosimo de Medici’s Samtidige,
som det mest storslaaede Privatpalads, 1549
købt af Hertug Cosimo I, siden Sæde for den
regerende Fyrste og sidst Kongeresidens. Flere
Gange Til- og Ombygninger
(Renaissancevinduerne forneden m. m. ved B. Ammanati, c. 1568).
Facaden opr. 107 m lang, siden 1620, da 2 Fløje
tilføjedes, 205 m lang. Her bevares det opr. af
Medicæerne grundlagte Malerigaleri, Galleria
Palatina. I Ø. ligger Bargello, begyndt 1255
(Pal. del Podestà), med en pittoresk Gaard,
Sæde for (Capitano og) Podestà til 1574, for
Politimester (derfra Navnet) til 1848 og efter
Restaurering 1857—65 indrettet til Nationalmus.
for ital. Kultur- og Kunsthistorie.
Privatpaladser er bevarede i stort Tal.
Der er hele Gader, som præges af de mørke, tunge
Familieborge. Men adskillige er kunstnerisk
monumentale. Palazzo Strozzi, begyndt 1489, med
Kransegesims og Gaard ved Cronaca, fuldendt
1553, er vel det prægtigste Eksempel paa de
florentinske Paladser. Ædelt og enkelt er
Pal. Pandolfini. Pal. Riccardi,
forhen Pal. Medici, bygget c. 1435 for Cosimo
(Michelozzo), ligeledes Sæde for Lorenzos Hof
og de flg. Medicæere til Cosimo I, siden solgt til
Familien Riccardi, har ædel Søjlegaard og
rummer Medicæernes Huskapel med Fresker
af Gozzoli. Fremdeles Pal. Quaratesi,
tidligere Pazzi, Serristori, Bucallai,
Alessandri o. m. fl. — Bigallo, et lille
Broderskabshus ved Domkirkepladsen, en Tid
Sæde for Compagnia della Misericordia, har en
smuk Hjørneloggia. Fra tidlig Middelalder er
ikke meget bevaret.
Kirker. Domkirken S. Maria del Fiore
(efter Lilien, F.’s Vaaben) er paabegyndt 1296
af Arnolfo di Cambio, men Planen fl. Gange
udvidet, fra 1357 med Hvælv over det brede
Midtskib, ved Francesco Talenti, Kuplen fra 1418 ved
Filippo Brunelleschi, indviet 1436. Længde 169
m, Bredde i Korsfløjene 104 m; Kuplen 91 m høj,
med Lanternen (1462) 107 m. Facaden beklædt
1875—87 (de Fabri); Bronzedøre fra ny Tid.
Tæt S. f. Facaden staar Campanilen,
Italiens skønneste Klokketaarn, firsidet, etagedelt,
klædt med lyst, flerfarvet Marmor og med
talrige Skulpturværker, 84 m høj, paabegyndt
af Giotto 1334—36, fortsat af Andrea Pisano og
Talenti, fuldført 1387. Frit foran Domkirken
ligger det ottesidede Baptisterium,
»Daabskirke«, i sin Oprindelse mulig fra 7.—8. Aarh.,
nu væsentlig fra 12. Aarh. og senere. Berømte
Bronzedøre, »værdige til at være Paradisets
Porte« (Michelangelo), sydlige Dør 1330—36
(Andrea Pisano), nordlige 1403—24 (Lor.
Ghiberti), Hovedporten mod Domkirken (1425—52),
ligeledes af Ghiberti, med talrige Relieffer (gl.
og nytestamentlige, Joh. Døber’s Historie). —
S. Croce ved Arno, paabegyndt som
Franciskanerkirke af Arn. di Cambio 1294, fuldendt
1442, Facaden først 1857—63, en af Italiens
mægtigste gotiske Kirker; i Korkapellerne
Fresker af Giotto; Mindesmærker for Michelangelo,
Dante (1829), Macchiavelli, Galilei, Alfieri
(Canova), Rossini, Cherubini. Kapeller for
Familierne Medici, Peruzzi, Bardi. Ejendommelig er
Or S. Michele, af hvis mægtige Bygning
Kirken er den nederste Etage, 2 øvre tidligere
Kornlager, senere Arkiv. Opført 1337—1404. Rig
Udsmykning (Donatello, Ghiberti, Verrocchio);
det gemmer Orcagna’s Tabernakel
(1359). Fremdeles Basilikaen S. Lorenzo,
et af Renaissancens første store Værker, bygget
1425—61 af Brunelleschi, for 8 Familier,
deriblandt Medici. Kunstværker af Michelangelo
(Dag, Nat, Morgen, Skumring), Donatello,
Filipp, Lippi, Settignano. Heri Cosimo de Medici’s
Grav. S. Annunziata de Servi, opr. fra
1250, med Fresker af Andrea del Sarto
(1510—14). I Vest: S. Trinita, gotisk med senere
Barokfacade, med Fresker af Ghirlandaio (1485)
og S. Maria Novella, gotisk, 1279—1350,
Portal fra 1456—70 af Leon Battista Alberti. Paa
Arnos v. Side: S. Spirito (opr. ved Brunelleschi,
1436—82); S. Maria del Carmine, indviet
1422, fornyet 1782 efter Brand; bevaret er
Brancacci- Kapellet med Fresker af
Masaccio, vigtige i Malerkunstens Historie. Uden
for Byen ligger i Syd ved Viale dei Colli S.
Miniato al Monte, Basilika fra 11. Aarh.
med rig, inkrusteret Marmorfacade. Mange
Kirker og de tilhørende Kapeller har en
overdaadig Rigdom især af Renaissancekunst.
Klostre. Berømtest var S. Marco,
bygget 1437—43 af Cosimo de Medici for
Dominikanerne med Fresker af Fra Giov. Angelico;
Savonarola var Klostrets Prior fra 1491. Minder
om ham gemmes der endnu. Nu Museo S. Marco.
— Nævnes maa fremdeles Badia, tidligere
Benediktinerabbedi, med Campanile. I Omegnen:
San Salvatore, forhen Franciskanerkloster,
Certosa (Kartheusere).
Hospitaler og milde Stiftelser.
Santa Maria nuova er det største af adskillige
Hospitaler, opr. grundlagt af Falco Portinari
(Beatrice’s Fader), holdt paa Højde med
Nutidens Krav. Den ejendommelige Institution,
Confraternita della misericordia, et gammelt
Broderskab af Borger- og Adelsstanden, understøtter
Syge og begraver de Fattige; jævnlig kan de i
deres sorte Hættekapper mødes den Dag i Dag
i Byens Gader. Spedale degli Innocenti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
