Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fischer, Johan Christian Henrik - Fischer, Johan Frederik - Fischer, Johann Martin - Fischer, Johan Olfert - Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opløsningsvalget 1854 for unyttigt at søge
Genvalg i sin gl. Kreds. Han blev imidlertid 1855
ved sin Ven Godsejer Skeel’s Hjælp valgt til
Folketingsmand for Sæby-Kredsen og
genvalgtes her lige indtil 1866. 1853—65 valgtes han
med en kort Afbrydelse til Statsrevisor af
Folketinget og 1866—75 af Landstinget. F. røgtede
denne Gerning med overordentlig
Samvittighedsfuldhed og Dygtighed. Medens han i
Folketinget aldrig havde raadet over nogen større,
selvstændig Indflydelse, blev Forholdet
anderledes, da han 1866, efter, p. Gr. a. sin ivrige
Virksomhed for Forfatningsrevisionen, at være
bleven vraget ved Folketingsvalget i Sæbykredsen,
blev indsat i Landstinget som kongevalgt
Medlem. F. saa klart, hvilken overordentlig
Indflydelse Forfatningsrevisionen vilde skaffe den
store Grundbesiddelse, og fra nu af fremtraadte
han aabent som en af dennes politiske
Hovedordførere. Hans Partiforbindelse med Venstre
var fra den Tid af at betragte som ophørt.
1875 blev han optaget i det Estrup’ske
Ministerium som Kultusminister og udfoldede her
en betydelig og dygtig administrativ og
politisk Virksomhed. Der kom i hans Tid større
Orden og Fasthed i Kultusministeriets
Forretningsgang, end der i lang Tid havde været,
men paa Lovgivningsomraadet udrettede han
intet af større Bet. Sin gl. Tilbøjelighed for
politisk Underhaandsarbejde bevarede han
ogsaa som Minister, og han var saaledes virksom
baade for at fremkalde Folketingets Beslutning
om Rigsretsaktionen mod Hall og Krieger, i
den Tanke, at den skulde umuliggøre ethvert
fremtidigt Samarbejde mellem Venstre og de
Nationalliberale, og for at hidføre et Resultat
af de senere Underhandlinger mellem Berg og
Krigsminister Kauffmann om en Hærlovrevision.
Hans Virksomhed her, som ikke var godkendt
af det øvrige Ministerium, i Forbindelse med
det Modsætningsforhold, hvori han af forsk.
Grunde, bl. a. ved sit Arbejde for Dr. G.
Brandes’ Ansættelse ved Univ., var kommet til
indflydelsesrige Kredse, bevirkede 1880 hans
Afgang som Minister. 1882 blev han Direktør for
Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen, i
hvilken Stilling han døde. F. var en ivrig og dygtig
Ornitolog, var Medstifter af Aktieselskabet
Zoologisk Have og senere Formand for dets
Bestyrelse.
N. N.
Fischer, Johan Frederik, dansk Læge,
f. 3. Aug. 1868 i Kbhvn, Student 1886, cand.
med. 1893. Fra 1896 praktiserede han i Kbhvn
med Specialitet Röntgenundersøgelser. F., der
indførte disse i Danmark, og som ofrede et
betydeligt Arbejde paa i denne Henseende at
bringe vort Land paa Højde med Udlandet, blev
Chef for Kommunehospitalets Röntgenlaboratorium
1898 og for de samlede kommunale
Röntgenklinikker 1913. F. traadte 1898 ind i
Hæren, blev Korpslæge 1903, gik, p. Gr. a. Invaliditet,
paadraget ved Røntgenundersøgelserne,
udenfor Nummer 1908 med Karakter af Overlæge
og tog Afsked 1911. Som Formand for den
kommunale Vælgerforening indtraadte F. 1912 i
Kbhvn’s Borgerrepræsentation og har haft
forskellige Tillidshverv. Han er Formand for
Radiumfondets Forretningsudvalg og blev 1914
Medlem af Centralkomiteen og af
Cancerkomiteen.
J. S. J.
Fischer, Johann Martin, østerr.
Billedhugger, f. i Algäu 1740, d. 1820 i Wien. Han
virkede i denne By som Prof. i Anatomi og
udsmykkede adskillige af Byens »Brunnen«
med kolossale Draperifigurer (»Mosesbrunnen«
etc.); for Fyrst Lichtenstein udførte han »De
tre Gratier«. Eftertiden kender ham bedst som
»Muskel-Fischer« efter hans berømte Værk den
anatomiske Statue, »Muskelmanden«.
A. Hk.
Fischer, Johan Olfert, dansk Søofficer,
f. i Kbhvn 4. Aug. 1747, d. smst. 18. Febr 1829.
F., der blev Sekondløjtnant i Marinen 1763,
avancerede efterhaanden gennem de forsk.
Grader, 1800 blev han Kommandør, 1809
Kontreadmiral og 1825 Viceadmiral. Efter forinden at
have faret som subaltern Officer ansattes han
1775 som Ekvipagemester paa Dokken, 1778 blev
han Auskultant samt Aaret efter Kommitteret
i Konstruktionskommissionen; 1779—82 var han
Tilsynsførende ved Dokken. Fra 1784 og op til
Aarh.’s Slutn. benyttedes F. jævnlig som
Skibschef, mest i de Eskadrer, der i denne Periode
aarlig udsendtes; han erhvervede sig her et
Navn som dygtig Sømand, og dette var
formodentlig Grunden til, at der Sommeren 1799
betroedes ham det Hverv med Linieskibet
»Oldenborg« at gaa til de østasiatiske Farvande
for at beskytte Handelen. »Oldenborg« naaede
dog ikke længere end til Taffelbay, hvor det i
Novbr under en Orkan drev paa Grund og blev
Vrag, men Besætningen frelstes ved Chefens
Konduite samtidig med, at et eng. Linieskib og
4 Koffardiskibe gik under med Mand og Mus.
Kort efter sin Hjemkomst udnævntes F. til Chef
for den flydende Defension, som udlagdes paa
Kbhvn’s Red. (Se Slaget paa Reden).
F., der ved Affæren 1801 selv saaredes, mistede i
Slaget 370 Mand, foruden at c. 650 saaredes.
Under Hovedstadens Bombardement havde F.
ingen Kommando; i den paafølgende Krig med
England var han derimod indtil 1813 Chef for
Trekroners Batteri, hvortil hørte en Afdeling
Kanonbaade, som foruroligede de fjendtlige
Orlogsmænd og tog mange Priser.
C. W-S.
Fischer, 1) Johannes August, dansk
Landskabs- og Arkitekturmaler, f. i Kbhvn
11. Marts 1854. Han var Elev af Akademiet, først
som Billedskærer, senere som Maler, 1869—71;
s. A., som han fik Afgangsbevis, udstillede han
sit første Billede »Et Indblik i en gl Gaard«,
der ligesom fl. af hans senere Arbejder blev
købt af Kunstforeningen. Alt som hans
Udvikling skred fremad, voksede hans Interesse for
Arkitekturmaleriet, og i de senere Aar har han,
der i sin tidligste Tid malede ikke faa rene
Landskaber, mest behandlet saadanne
Friluftsmalerier, i hvilke interessante Bygninger
spiller en fremtrædende Rolle. Sin første
Udenlandsrejse foretog han 1881, og senere har han,
til Dels med større Stipendier, færdedes meget
i fremmede Egne, navnlig i Sydtyskland og
Italien; af hans bedste Billeder er adskillige
malede i Venezia og Firenze, andre i bayerske
Byer, særlig Nürnberg og Rothenburg. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
