Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisettræ - Fish, Hamilton - Fisher, Andrew - Fisher, Herbert Albert Laurens - Fisher, Irving - Fisher, John Arbuthnot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andre Farver, særlig sorte, og gaar i Handelen
i Form af Stykker, Spaaner ell. som Ekstrakt
samt som Lakfarve.
K. M.
Fish [fi∫], Hamilton, nordamer.
Statsmand, (1808—93), blev 1830 Sagfører i sin
Fødeby New York og valgtes 1837 til Statens
lovgivende Forsamling. 1843—44 var han Medlem
af Unionens Repræsentanthus og hørte til
Whig’erne; var 1848—50 Statens Guvernør og
1852—57 Unionssenator. Han kæmpede 1854 imod
Nebraska-Loven og sluttede sig straks til det
republikanske Parti, samt virkede 1860 ivrig for
Lincoln’s Valg til Præsident og støttede senere
Unionens Sag med sin Formue. 1862 sendtes
han til Syden for at slutte Aftale om
Krigsfangernes Udveksling og var under Grant’s
Præsidentskab 1869—77 Udenrigsminister.
Som saadan havde han vigtig Del i Alabama-Sagens
fredelige Løsning og fik ligeledes 1873 afgjort
en Strid med Spanien, samt var 1871
Fredsmægler mellem dette Land og nogle
sydamerikanske Stater.
E. E.
Fisher [↱fi∫ə], Andrew, australsk Politiker,
f. i Crosshouse, Ayrshire i Skotland 29. Aug. 1862,
udvandrede 1885 til Queensland, hvor han
arbejdede ved Minerne og som Lokomotivfører.
Efter Australiens Krisetid og Strejkenederlagene
omkr. 1890 blev han en af de virksomste ny
Arbejderpolitikere, der vilde skaffe Standen Part
i Lovgivningsmagten til Fordel for en udstrakt
Statssocialisme. Han havde ikke Talegaver ell.
andre blændende Egenskaber; hans voksende
Indflydelse skyldtes, at han forenede Paalidelighed
og nøgtern Vurdering af Kendsgerningerne
med vidt Syn og store Haab. Han valgtes
1893 og 1899 til Queenslands Parlament,
var Decbr 1900 Medlem af et Arbejderministerium,
der varede en Uge, og da Australien n.
A. sluttedes sammen til en Forbundsstat,
valgtes han til dennes Parlament, var Apr.—Aug.
1904 Medlem af Watson’s Arbejderregering og
Novbr 1908—Maj 1909 selv Leder af en saadan.
Begge Gange kom Arbejderpartiet kun til
Magten i Kraft af de to andre Partiers Uenighed,
men ogsaa som Opposition (siden 1907 under
F.’s Ledelse) øvede det stor Indflydelse i
Forbundsstatens første Tiaar, og ved Valgene Apr.
1910 sejrede det over begge Partier, og F. blev
Premierminister med en virkelig Majoritet bag
sig. Han gennemførte en radikal Jordværdiskat
o. a. sociale Love; hans mest indgribende
Forslag, om Myndighed for Forbundsparlamentet
til at ordne Arbejdsstridigheder og nationalisere
Monopoler i de enkelte Stater, forkastedes dog
ved Folkeafstemning. Tanken om at begrænse
de mindre demokratiske Enkeltstaters Myndighed
til Fordel for Forbundsstaten faldt i Traad
med F.’s hele storaustralske Politik:
Nordterritoriet overtoges af Forbundsregeringen; den
»farvede« Indvandring hemmedes, medens den
hvide paa ny fremmedes; den ny fælles
Hovedstad udpegedes (under F.’s første Ministerium)
og anlagdes. Alm. Værnepligt og milit.
Uddannelse for Ungdommen indførtes, og en
Orlogsflaade byggedes. Paa Rigskonferencen i London
1911 betonede F. stærkt Samhørigheden med
England, og skønt ivrig Protektionist var han
villig til at forhandle om et vist
Toldfællesskab. Apr. 1913 gik en Afstemning i
Parlamentet ham imod, og han overlod Regeringen til
de borgerlige Partier, men efter en ny Valgsejr
Septbr 1914 blev han atter Premierminister og
drev nu i fuld Enighed med Oppositionen paa
Australiens energiske Deltagelse i
Verdenskrigen. Oktbr 1915 traadte han tilbage for at blive
Australiens High Commissioner i London; i
denne Stilling vil han staa som sit Lands Ordfører
under Forhandlingerne om Freden og om det
britiske Verdensriges ny Forfatning.
P. L. M.
Fisher [↱fi∫ə], Herbert Albert Laurens,
eng. Historiker og Undervisningsminister, f. i
London 21. Marts 1865. Gennem Studier i
Oxford, Paris og Göttingen udviklede han sig til
en fremragende Videnskabsmand og
Foredragsholder og lagde praktisk Dygtighed for Dagen
som Vicekansler ved Sheffields Univ. (siden
1912) og undervisningskyndigt Medlem af
Regeringskommissionen ang. Indiens Embedsværk
1912—15. Han har behandlet Napoleons-Tiden
i Studies in Napoleonic Statesmanship. Germany
(1903), Bonapartism (1908) og Napoleon
Bonaparte (1913), den første Tudortid i 5. Bd af
Hunt og Poole’s Political History of England
(1906). Da Lloyd George dannede sin Regering
Decbr 1916, blev F., der aldrig var optraadt
som Politiker, udnævnt til Undervisningsminister
og valgtes ind i Underhuset. Hans vigtigste
Opgave maatte blive en stor Udvidelse af
Folkeskolevæsenet, hvad han straks tog fat paa med
Energi og under alm. Bifald.
P. L. M.
Fisher [↱fi∫ə], Irving, amer. Socialøkonom,
f. 1867 i Staten New York og er siden 1898
Prof. i Økonomi ved Yale Univ. Han tilhører
den Retning inden for Samfundsøkonomien, der
har søgt at bringe Matematikkens Metode og
Hjælpemidler til Anvendelse over for Økonomiens
teoretiske Problemer, i hvilken
Henseende særlig maa nævnes: Mathematical
investigations in the Theory of value and prices
(1892), og har desuden ogsaa skrevet rene mat.
Lærebøger. Hans Hovedværker i nyere Tid er:
The rate of interest (1907) med Tilslutning til
og videre Udvikling af den af Böhm-Bawerk
fremsatte Renteteori og The purchasing powers
of money (1911), hvori han har givet et
originalt Bidrag til Løsning af Problemet om
Bestemmelsen af Pengenes Værdi.
K. R.-H.
Fisher [↱fi∫ə], John Arbuthnot, Baron
af Kelvinstone, eng. Admiral, f. i Juni 1841. F.
traadte i den eng. Marines Tjeneste 1854, var
først i Østersøflaaden, senere i de kin. Farvande,
hvor han deltog i Besættelsen af Kanton
og Angrebet paa Peiho-Forterne. 1860 blev han
Løjtnant. Under den derpaa flg. Fredsperiode
studerede han Skibsbyggeri, Artilleri og Taktik.
1874 forfremmedes han til Captain
(Kommandør) og ansattes som Formand for en
Kommission om Søartilleriets Ordning. Som Chef for
det store Panserskib »Inflexible« deltog han i
Bombardementet af Alexandria og var
Kommandant for Landgangstropperne. 1886—91
virkede han som milit. Direktør for Artilleriet og
Torpedovæsenet; 1887—90 Adjutant hos
Dronningen; 1891 Kontreadmiral, 1891—92 Værftschef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
