Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lungefisk, men ikke hos Rundmunde, er der
desuden en Hjertekegle (Conus arteriosus), der
indvendig bærer fl. Rækker hindeagtige
Klapper, og som er rød og muskuløs. Benfiskene har
sparsomme Spor af en Hjertekegle med nogle
faa indvendige Klapper, men den nærmest
Hjertet værende Del af Pulsaarestammen er
hos dem (og hos en enkelt Ganoide) opsvulmet
til den hvide Pulsaaresvulst (Bulbus arteriosus).
Som Regel er der tillige Klapper mellem For-
og Hjertekammer og mellem Blodaaresækken og
Forkammeret. Fra Hjertet løber
Pulsaarestammen frem i Gællehulens Bund (der ofte er
en smal Bro, »Gællebroen«, som forbinder
Hoved og Krop); den deler sig her med en Gren
til hver Gælle. I Gællerne opløses Aarerne i fine
Kar, og til sidst løber Blodet frit mellem
Gællebladenes Celler, kun adskilt fra Vandet ved et
enkelt Cellelag. Heraf har Gællerne deres
kraftigrøde Farve, der taber sig, naar Blodet
forlader dem, ell. naar det ødelægges. Ved den
nære Berøring med Vandet kan Blodet afgive
Kulsyre til det og optage Ilt fra det; det iltede
Blod samles nu igen i Blodkar, som fører det
fra Gællerne sammen til en stor Pulsaare under
Rygraden; fra denne Pulsaare fordeles Blodet
til alle Legemets Organer, og efter at det her
er afiltet og har optaget Kulsyre, strømmer det
tilbage mod Hjertet, hvor alle Venerne først
samles i Blodaaresækken (Sinus venosus), fra
Hvilken Blodet gaar ind i Forkammeret for at
begynde Kredsløbet forfra. Hjertet fører
saaledes venøst Blod. Hos de F., der har andre
Aandedrætsredskaber foruden Gællerne, er
Forholdene mere indviklede. Det er Hjertet, der
ved sine Sammentrækninger driver Blodet af
Sted, og Strømmens Retning er sikret ved
dets Klapventiler; hos enkelte F. (Aal, Slimaal)
findes i Halespidsen et enkelt ell. parret
»Hjælpehjerte«, der ved selvstændig
Sammentrækning hjælper til at drive Blodet rundt.
Aandedrætsorganerne er som
Regel Gæller. Hos Tværmundene gaar der fra
Mundhulen et Antal Spalter ud til Overfladen,
hvor de munder adskilt. Disse Gællespalter
bærer paa For- og Bagside en Række Gælleblade,
som ikke naar ud til Spaltens ydre Munding.
Det Stykke Mundhulevæg, som ligger mellem
et Par Gællespalter, og som altsaa bærer
Gælleblade paa begge Sider, kaldes en Kulisse. Hos
nogle Tværmunde (Chimærer) er Forholdet dog
lidt anderledes; Gællebladene er her omtr. af
Længde med Kulisserne, og fra Forranden af
første Gællespalte strækker der sig et
Gællelaag hen over Gællespalternes ydre Mundinger.
Idet nu Kulisserne aftager noget i Højde, saa
at Gællebladene naar ud over dem, faar vi
Forholdet, som det findes hos Ganoiderne og
Lungefisk, og idet Kulisserne yderligere
aftager i Højde, saa at de kun danner en svag
Adskillelse mellem de to samhørende
Gællebladrækkers Roddel, faar vi Forholdet, som det
er hos Benfiskene (Fig. 6). Hos Ganoider,
Lungefisk og Benfisk dækkes de ydre
Gællespalter ogsaa af et Gællelaag, men da
Kulisserne er saa lave, bliver der under Gællelaaget
en rummelig Gællehule, i hvilken Gællebladenes
fri Ender rager ud. En Gællebue med dens
Kulisserest og med de to Rækker Gælleblade
kaldes en Gælle (Fig. 7). Forholdet hos
Rundmundene afledes lettest fra Tværmundenes
ved, at man tænker sig, at Gællespalterne,
bliver stærkt indsnævrede ved
den ydre og den indre Munding; hver Gællespalte
er da kommet til at bestaa af en ydre, rørformet Del,
et midterste, opsvulmet Parti (Gællesæk), hvori
Gællebladene sidder, og en indre, rørformet Del;
simplest er Forholdet, naar Gællespalterne, som
hos andre F., gaar umiddelbart fra Mundhulen til
Overfladen, men saaledes er det kun hos
Lampretlarver og Bdellostoma; mere indviklet er
Forbindelsen hos de øvrige Rundmunde;
Gællespalterne kan forene sig udadtil og munde
med en fælles udvendig Aabning paa hver Side
(Slimaal), ell. de kommer ikke fra selve Mundhulen,
men fra en Udposning fra denne (Lampretter).
Antallet af Gællesække hos Rundmundene er
6, 7 eller flere. Hos Tværmundene er der
5 Gællespalter (sjældent 6 eller 7), men desuden
er der oftest Rester af endnu en Gællespalte
(Sprøjtehullet) foran de andre. Dette
Sprøjtehul træffes ogsaa hos nogle Ganoider, men
mangler hos de øvrige F. I Sprøjtehullet
 |
| Fig. 6. Et Stykke af en Gælle med seks Gælleblade af en Benfisk; skematisk. G Gællebuens Knogle, t tilførende Aare. f fraførende Aare. K Kulissen med dens Muskelbundter. |
|
| Fig. 7. Vandret Snit gennem Hovedet af en Benfisk, set fra oven; Skema. M Mund. T Tunge, 1, 2, 3, 4 Første til fjerde Gælle. 5 Tænder paa de nedre Svælgben. Sv Svælg. Kh Krophule. Gl Gællelaag. Pilen antyder Vandstrømmens Retning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
