Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 141 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til flokkevis Sammenhold i Stimer. Baade
Rovfisk og Fredfisk kan gaa i Stime og det saavel
i Legetiden som uden for denne. I Stimerne
findes næsten aldrig mere end een Art F.; dog
sker det, at nærbeslægtede Arter slutter sig
sammen.

En Levevis, der afviger stærkt fra F.’s
sædvanlige, har Sugefisken, der sidder fasthæftet til
Hajer o. l., Arter af Fam. Ophidiidæ (Fierasfer
o. a.), der lever skjulte i Søpølser, Søstjerner,
Gopler og Muslinger, og Rundmundene, der
lever mere ell. mindre paa Ormevis i Bunden;
men egl. Snyltere findes næppe bl. F.

Der er Fiskearter, hvis hele Livsløb afsluttes
i et Aarstid (Glaskutling), medens andre kan
opnaa en høj Alder, Karpen saaledes 100 Aar
ell. mere.

Om F.’s Snyltere, se Fiskesygdomme.

F.’s Bet. for Mennesket er langt overvejende
den, at deres Kød tjener som Fødemiddel. Men
desuden faas af dem forsk. Produkter, af hvilke
Tran er det vigtigste, medens Fiskemel,
Fiskegødning (guano), Fiskelim, Fiskeskind, Husblas
og Kaviar væsentlig er Biprodukter ell.
Luksusvarer. Skadelige F. er dels saadanne, der æder
ell. fortrænger andre mere værdifulde, dels
saadanne, der umiddelbart kan gøre Mennesket
Fortræd, særlig ved giftige Egenskaber (se
Fiskegift).

Den mest moderne Fremstilling af F.’s
Systematik skyldes Bridge og Boulenger. De
opstiller flg. Hovedinddeling:

Chordata.
	I. Hemichordata (Balanoglossus o. a.)
	II. Urochordata (Søpunge)
	III. Cephalochordata (Trevlemunde)
	IV. Craniata
Craniata.
	1. Cyclostomata (Rundmunde)
	2. Pisces (Fisk)
	3. Amphibia (Padder)
	4. Reptilia (Krybdyr)
	5. Aves (Fugle)
	6. Mammalia (Pattedyr)
Pisces.
	A. Elasmobranchii	Plagiostomi (Hajer og Rokker)
		Holocephali (Havmus)
	B. Teleostomi
		Crossopterygii (Polypterus o. a.)
		Chondrostei (Stør o. a.)
		Holostei (Amia o. a.)
		Te eostei (Benfisk)
	C. Dipneusti (Lungefisk)

Men hyppigst benyttes endnu en Inddeling,
efter hvilken Rundmundene regnes med til
Fiskeklassen, og denne deles i 5 Ordener:
Rundmunde, Tværmunde, Ganoider, Benfisk og
Lungefisk. Trevlemundene, der tidligere
regnedes med til F., er man nu almindeligvis enig
om at stille helt uden for Hvirveldyrene (se
Lancetfisk).

Allerede i Silurtiden levede der F.,
rimeligvis hajlignende Tværmunde. Ganoider optraadte
i Devontiden, og de var de almindeligste F.
lige til Kridttiden, da Benfiskene fik
Overvægten; de første Benfisk kendes fra
Triasaflejringer.

Af de c. 12000 kendte, nulevende Fiskearter
er mere end de 11500 Benfisk. Til den danske
Fauna (Færøerne ikke medregnet) hører 176
Arter (152 Benfisk, 1 Ganoide, 20 Tværmunde
og 3 Rundmunde); desuden er 31 Arter enten
taget i vore Farvandes svenske Del ell. maa
af andre Grunde formodes at kunne træffes
hos os. (Litt.: Alb. C. L. G. Günther,
An introduction to the study of fishes
[Edinburgh 1880]; T. W. Bridge, Fishes [exclusive
of the Systematic Account of Teleostei] [The
Cambridge Natural History, Bd VII, London
1910];
G. A. Boulenger, Fishes [Systematic
Account of Teleostei] [smst.]; C. Gegenbaur,
»Vergleichende Anatomie der Wirbelthiere«
[I—II, Leipzig 1898—1901]; Basford Dean,
Fishes living and fossil [Washington 1895];
Henrik Krøyer, »Danmarks F.« [I—III,
Kbhvn 1838—53]; G. Winther, H. J.
Hansen og Ad. S. Jensen, »Zoologia danica, F.«
[Kbhvn 1878—1907]; G. Winther, Prodromus
ichthyologiæ danicæ marinæ: »Fortegnelse over
de i de danske Farvande hidtil fundne F.«
[Naturhist. Tidsskr., 3. Rk., 12. Bd, 1.—2.
Hæfte, 1879]; Arthur Feddersen,
»Fortegnelse over de danske Ferskvandsfiske«
[smst.]; C. G. Joh. Petersen, »Nye Bidrag
til den danske Hav-Fiskefauna« [Vidensk.
Meddelelser fra den naturhist. Forening i Kbhvn,
1884]; C. G. Joh. Petersen og J. Chr. L.
Levinsen, »Travlinger i Skagerak og det
nordlige Kattegat« [Fra den danske biol.
Station. IX. Fiskeri-Beretning for 1898—99, Kbhvn
1900]; Andreas Otterstrøm, »Fiskeæg
og Fiskeyngel i de danske Farvande« [Fra den
danske biol. Station. XIII. Fiskeri-Beretning for
1904—05, Kbhvn 1906]; C. V. Otterstrøm,
»F.« [I—III, »Danmarks Fauna« Nr 11, 15 og
20, Kbhvn 1912, 14 og 17]; W. Lilljeborg,
»Sveriges och Norges fiskar« [I—III, Upsala
1891]; F. A. Smitt, »Skandinaviens fiskar«
[I—II, Sthlm 1892—95]; A. Stuxberg,
»Sveriges och Norges fiskar« [Göteborg 1894—95];
R. Collett, »Meddelelser om Norges F. i
Aarene 1884—1901« [Kria 1902—05]; Bj.
Sæmundsson, »Oversigt over Islands F.« [Skr,
udg. af Komm. f. Havundersøgelser. Nr 5. Kbhvn
1909]; C. Lütken, A revised Catalogue of the
Fishes of Greenland [Manual of the Natural
History, Geology, Physics of Greenland, London
1875]; Jordan & Evermann, The Fishes
of North and Middle America [Smithsonian
Institution. Bulletin of the United States
National Mus. Nr 47, 1—4. 1896—1900]; Francis
Day, The fishes of Great Britain & Ireland
[I—II, London 1880—84]; Möbius und
Heincke, »Die Fische der Ostsee« [Vierter Bericht
d. Comm. zur wiss. Untersuch. der deutschen
Meere, in Kiel für die J. 1877 bis 1881, Berlin
1884]; Emil Walter, »Unsere
Süsswasserfische« [Leipzig 1913]; E. Ehrenbaum, »Eier
und Larven von Fischen« [I—II, »Nordisches
Plankton herausgegeben v. Brandt und Apstein«,
IV og X, Kiel og Leipzig 1905 og 1909]; P. P.
C. Hoek, Catalogue des poissons du nord de
l’Europe, avec les noms vulgaires dont on se
sert dans les langues de cette région [Conseil
perm. internat. pour l’explor. de la mer.
Publications de circonstance, No 12. Deuxième
édition, Copenhague 1914]. En Oversigt over
Verdenslitteraturen findes i Encyclopædia britannica

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>