Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiske, Daniel Willard - Fiskeand - Fiskeavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udelukkende til sine isl. Interesser. F. var en af de
største Kendere af Skakspillets Historie og
havde et udmærket Bibliotek Skaklitteratur. Dette
forærede han til Landsbiblioteket i Reykjavik
(1900), og samtidig begyndte han for at vække
alm. Interesse for Skak i Island at skrive paa
Islandsk Bøger om Skak. Han udgav i 2 Aar
et udmærket Skaktidsskrift (»Í uppnámi. Í́slenzkt
skákrit« 1901—02) samt en lille Vejledning i
Skak og en større Samling Skakopgaver. Ved
hans Paavirkning oprettedes fl. Skakforeninger
i Island. I nøje Forbindelse hermed var F.’s
Interesse for Beboerne paa den lille Ø N. f.
Island, Grímsey, hvor Skak er det mest alm.
Fornøjelsesmiddel. Paa denne Ø oprettede han
et Folkebibliotek, og efter sin Død skænkede
han Grimsø 12000 Doll. til Oprettelse af et Fond
til Fremme af Oplysningen paa Øen og af dens
Opdyrkning. 1900 begyndte F. at udarbejde et
meget stort anlagt Værk om Skak i Island og i
den isl. Litt., hvoraf 1. Bd næsten var
færdigtrykt, da han døde (Chess in Iceland and in
Icelandic litterature [Firenze 1905]). Under et
Ophold i Kbhvn 1903 udgav han en praktisk
lille litterær Haandbog om Island: Mimer,
Icelandic Institutions with Addresses. Sin Formue
testamenterede han til Cornell Univ. med den
Bestemmelse, at den isl. Bogsamling altid
skulde holdes som en særlig Samling for sig, samt
at Renterne af 43000 Doll. skulde anvendes til
at lønne en indfødt Islænding, der var Student
fra Reykjavik, som Bibliotekar ved Samlingen,
og til Anskaffelse af isl. Litt. samt til Udgivelse
af et Aarsskrift om Island og isl. Litt. Efter
F.’s Død udkom hans efterladte 4. Suppl. til
isl. Bibliografi og Chess Tales and Chess
Miscellanies (New York 1912). (Litt: B. Th.
Melsted, »W. F.« [Kmhöfn 1907]).
B. Th. M.
Fiskeand, se Skalleslugere.
Fiskeavl i egl. Forstand omfatter kun de
Fisk, der holdes som Damfisk, og hvis
Formerelse foregaar under Kontrol; men ofte
benyttes Udtrykket tillige baade om den kunstige
Klækning af Fiskeæg, om Udsætning af Yngel
og i det hele taget om Foranstaltninger til
Fremme af Fiskebestanden.
Egl. F. synes først at være blevet drevet i
Kina, hvor man i henimod et Tusinde Aar har
avlet Guldfisk. Den europ. F. er yngre, thi
Romernes Fiskedamme var egl. kun Beholdere
til midlertidig Opbevaring af fangede Fisk, om
end man kendte til at fodre disse.
Nu er det særlig Ørreden (Salmo trutta L.),
Regnbueørreden (S. irideus Gibbons),
Kildeørreden (S. fontinalis Mitchill), Karpen
(Cyprinus carpio L.) og Suderen (Tinca vulgaris Flem.),
der er Genstand for den egl. F. Ældst af disse
5 som Damfisk er Karpen. Det synes, som om
den europ. Karpeavl stammer fra de
ikke-germanske Lande omkr. Nedre-Donau, men naar
den opstod, vides ikke; ikke usandsynligt er
det, at den har bredt sig med Klostrene;
allerede 1227 omtales Fiskedamme i Mähren; i det
16. Aarh. blev Karpeavl en Modesag, og den
bredte sig vidt om, og den af 30-Aars Krigen
forvoldte Tilbagegang i Avlen fulgtes af ny
Fremgang; til os kom Karpen rimeligvis noget
ind i 16. Aarh. — næppe allerede i
Klostertiden. Fra 1560 var der Karpeavl i Gang ved
Faurholm ved Frederiksborg, og rimeligvis har
Peder Oxe forbedret Karpeavlen her i Landet
ved at hjemføre (1566) gode Stamfisk fra
Frankrig, hvor han ved det lothringske Hof havde
lært Avlen at kende. Peder Oxe har anlagt fl.
af de Karpedamme ved Gisselfeld, der drives
den Dag i Dag, og omkr. hans fynske Gaard
Løgismose skal Karpen endnu være alm. i
Baag Herred. Omkr. 1600 var Karpeavlen i
fuld Blomstring hos os; der var Karpedamme
ved mange af Herregaardene, men særlig paa
de kgl. Godser i Nordsjælland. Omkr. Midten af
forrige Aarh. nedlagdes den nordsjællandske
Karpeavl, idet Dammene for en Del
bortforpagtedes til Agerbrug, og den ordnede Drift
ophørte i de tiloversblevne. Selv ved Gisselfeld
indskrænkedes Karpeavlen, og de fleste andre
Steder gik den i Staa. Men talrige Steder her
i Landet har Karpen holdt sig op til vore Dage
som Minde om Karpeavlens Blomstringstid.
Oven paa denne Tilbagegang i den danske
Karpeavl fulgte fra Halvfemsernes Beg. et nyt
Opsving, idet Karpeavlen paa ny har faaet Bet.,
men denne Gang ikke som Leverandør til
Kongens og Adelens Bord, men som Leverandør til
Udlandet. Karpeavlens nuv. Stade skal ikke
omtales her (se Karpeavl); det skal kun
nævnes, at den nuv. Driftsmaade afviger en Del
fra ældre Tiders »Femeldrift« (s. d.), hvilke
Forbedringer særlig skyldes den bøhmiske
Karpeavler Thomas Dubisch (i 1880’erne), og
at en anden bøhmisk Karpeavler Josef Susta
lagde Grunden for den rette Opfattelse af
Karpens Ernæringsforhold (1888). Østerrig er det
førende Land paa Karpeavlens Omraade (c.
70000 ha Damme), men ogsaa i Tyskland (c.
100000 ha) samt i Kina er Avlen meget
betydelig. Karpen er fra sin Hjemstavn
(Japan, Kina, Mellemasien, Egnene ved det
Sorte Hav og rimeligvis Mellemeuropa) nu
ført ud over næsten hele Europa (op til det
sydlige Norge og mellemste Sverige), og den er
i de sidste Aartier bredt vidt om i Nordamerika,
ligesom den er kommet til Australien og de
ostindiske Øer; det er oftest som Damfisk, den
er indført, og den holdes hyppig i de
oversvømmede Rismarker (Ungarn, Norditalien).
Som rimeligt er med saa gl en Kulturfisk, er
Karpen forædlet og har dannet adskillige
Racer (se i øvrigt Karpeavl).
Ørreden, der kun leger i rindende Vand,
kunde først faa Bet. som Damfisk, efter at
man havde opfundet den kunstige Befrugtning
og Klækning af Æggene. Den hannoveranske
Løjtnant Stefan Ludvig Jacobi begyndte 1725
nogle Forsøg paa at befrugte Ørredrogn ved at
blande den med Mælken i et Fad med Vand
og derefter klække den befrugtede Rogn i
Beholdere med Gennemstrøm; skønt han
arbejdede med sin Opfindelse i over en
Menneskealder, og skønt han offentliggjorde den (1763),
gik den dog snart fuldstændig i Glemme. C.
1840 blev den samme Opfindelse gjort af
Franskmændene, Fisker Remy og Værtshusholder
Gehin, og man tog det som en stor Nyhed, da
man fik at vide, at de siden 1842 havde
gengivet et lille Flodløb i Vogeserne dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
