Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De løse Redskaber er hovedsagelig
Garn- og Krogredskaber; under Brugen er en
Del af dem faststaaende (som Ruser,
Sættegarn), medens andre bevæges (som Vod,
Drivgarn).
Garnredskaberne er enten saaledes
indrettede, at Fisken selv svømmer ind, men
— skønt den ikke fastholdes — ikke atter kan
finde ud (Ruser, Bundgarn), ell. Redskabet
bevæges saaledes gennem Vandet, at Fisken
tvinges ind i det og ikke atter kan naa ud (Vaad,
Vippegarn, Glib), ell. det er Hildingsgarn
(Nedgarn), i hvilke Fisken render sig fast i
Maskerne. Rusen (Fig. 4) bestaar af selve Rusen
med een ell. fl. Tragte (»Kalve«) og et Par
Arme; i Søerne bruges desuden som Regel et
Radgarn, der fører Fisken hen til Rusens
Munding. Rusen sættes paa Bunden og fastgøres
med Pæle. Aale-, Gedde- og Lakseruser
adskiller sig ved Maskestørrelse; Aalehammer er et
Navn for en Slags Aaleruser. Kasterusen
mangler Arme og Radgarn; som Regel har den
Indgang (med Kalve) fra begge Ender (Fig. 5).
Bundgarn bruges undertiden; det er
jævnlig kasserede Aalebundgarn fra Saltvand (se
Aalegaard). Voddene har Form som
en Pose med et Par lange Arme; de holdes
udspilede, ved at man belaster Rebet i
Underkanten (Undertællen) med Sænk og binder Flaad
paa Rebet i Overkanten (Overtællen); Maskerne
i Armene (Vingerne) er størst, i »Spændet« er
de mindre, og mindst er de i Posen, hvis bageste
Del (»Hoven«, »Snutten«) som Regel er særlig
smaamasket: der kan være Kalv ved Indgangen
til Posen. Vod trækkes oftest langs Bunden
ved Reb, bundet ved Stokkene yderst i hver
Arm. Af de mange Slags Vod bruges i vore
Vande mest Landdragningsvod (Haandvod);
dog bruges i de senere Aar nogle Steder
Skovlvod (Fig. 6), der slæbes efter Motor- eller
Sejlbaad i 1 ell. 2 Trækliner og holdes udspilede
ved Hjælp af skævt fæstede, jernbeslaaede
Træplader (»Skovle«), som skærer ud til Siderne,
naar Redskabet bevæges fremad. Vippegarn
og Glib har tilfælles, at de løftes op over
Vandet, naar man skønner, at der er Fisk i
dem. Vippegarnet (Fig. 7) bestaar af et Garn
(et Par m i Kvadrat), der som en Vægtskaal er
ophængt i den ene Ende af en lang Stang;
denne støttes af en omtr. under Midten anbragt
Pæl. Vippegarnet bruges f. Eks. ved Kolding
Aa; det anbringes gerne ved et »Høl« (dybt
Sted) i Aaen, og naar man formoder, at der
staar en Ørred over det, vippes det op. Glib’en
(Fig. 8) har Form som et Hustag og bestaar af
Garn ell. Staaltraadsvæv paa et Træstativ; de
to Tværstænger holdes under Armene, medens
man paa lavt Vand fisker, særlig efter Aal, som
en Hjælper jager op af Grøden med en
rivelignende Krøje. De egl. Garn, Nedgarnene,
bestaar af en lang Væg af forholdsvis store
Masker af tyndt Garn; oventil og nedentil er
der en tykkere Line (»Sime«; Over- og
Undertælle) med Flaad og Sænk. Under Brugen staar
Nedgarnet lodret paa Bunden eller højere i
Vandet, hvad enten det er fastgjort Natten
over (Sættegarn), flyder med Strømmen
(Drivgarn) ell. gives ud for kort efter (ofte efter
Pulsning) at røgte« (Skydegarn, Stikgarn). En
ejendommelig Slags Nedgarn er Toggergarnet
(Grimegarn); det er to- ell. hyppigere trelaget,
og medens Yderlagene (ell. det ene Lag)
bestaar af groft, meget stormasket Net (Grimer),
dannes Midtlaget af et fint, smaamasket Garn,
der er rigelig stort, saa at det hænger slapt ned
mellem Over- og Undertælle; Toggergarnet
bruges baade faststaaende (efter Gedder o. a.) og
som Drivgarn (efter Laks og Ørred); ofte skydes
det fra en lille, fladbundet Ege ud mellem
Grøde ved Hjælp af en lang Stang, i hvis ene
 |
| Fig. 5. Kasteruse. (Efter Seligo.) |
|
| Fig. 7. Vippegarn. (Efter Chr. Løfting.) |
|
| Fig. 9. Toggergarn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
