Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anchiovis-Nedlægning bruges i Frankrig ogsaa
Nedlægning i Olie.
Ogsaa i Norge er Anchiovistilvirkningen af
slor Bet., men det er næsten udelukkende
Brisling, som benyttes hertil.
F. af Torsk og Torskearter (Kuller,
Lange, Sej, Brosme, Kulmule m. fl.). Overalt,
hvor Torskearterne forekommer, bliver der
drevet F. ved Kysterne af dem, enten med
Liner, Garn og Ruser ell. med Pilk og Snøre.
De egl. store Torskefiskerier drives derimod
som Havfiskeri med dertil svarende Udrustning
af Fartøj, Mandskab og Redskab. De vigtigste
af saadanne Torskefiskerier drives i Nordsøen,
ved Island, Færøerne. Newfoundland og
Kanada samt i det Stille Hav i de jap. Farvande.
Ved Island og Færøerne drives dette
F. nu af fr., eng. og tyske Fiskere, men
medens det eng. og tyske F. er af nyere Dato,
har man fra Frankrig drevet Torskefiskeriet
ved Island i Aarh. Allerede i Colbert’s Tid
stiftedes i Frankrig til Støtte for Havfiskeriet
den saakaldte Inscription maritime, en Slags
Indrulleringsinstitution for Søfolk og Fiskere.
De, der er indskrevne heri, har Forpligtelse
til at tjene et vist Antal Aar i Marinen, men til
Gengæld har de saa Ret til Pension og til
Regeringspræmier, naar de gaar paa F. ved
Island ell. Newfoundland. Dette System har i
høj Grad fremmet Frankrigs Deltagelse i F. i
disse Farvande. F. udgaar fra de nordfranske
Havne, og indtil den nyeste Tid er der hertil
benyttet Sejlskonnerter af en bestemt Type og
med fortrinlig Sødygtighed. Nu fortrænges
Sejlfartøjerne mere og mere af Dampfartøjer af
den alm. Trawlertype. 1914 udgik fra fr. Havne
226 Sejlfartøjer paa F. ved Newfoundland og
28 Damptrawlere, men nogle faa Aar forinden
deltog kun 6 Damptrawlere i dette F. Ved
Island drev s. A. fra fr. Side 66 Sejlfartøjer og
47 Damptrawlere Torskefiskeri.
F. foregaar paa forsk. Maade ved
Newfoundland og ved Island. Ved Newfoundland
drives det efter amer. System med dories, smaa
fladbundede Rofartøjer, hvoraf hvert Skib
medfører c. 20 Stkr. Redskabet, Langliner, ros ud
om Aftenen med disse dories og sættes i
Stjerneform fra Skibet, som er opankret. Om
Morgenen bjerges de og ros om Bord med
Fangsten. Hver dory har Liner paa c. 1 km
Længde. Til Agn benyttes fornemmeligt Snegle, men
ogsaa saltet Sild. Om Bord i Skibet flækkes,
renses og saltes Fisken. Foruden fr. deltager
ogsaa amer., eng. og portug. Fiskere i dette F.
Ved Island er Dybderne i Reglen for store til
at opankre Fiskeskibet. Man fisker derfor fra
det, medens det er let og i Drift. Redskabet,
som benyttes, er Haandline, og Fiskepladserne
skiftes i Løbet af Sæsonen. I Febr og Marts
foregaar det ud for Sydkysten af Island, i Apr.
og Maj ud for Vestkysten. Derefter gaar mange
Fartøjer til Østkysten af Island, andre bliver
ved Vestkysten, men fra Beg. af Juli til
Fiskeriets Ophør i Aug. samles saa godt som alle
Fartøjerne ud for Reykjavik. De, der fortsætter
Fiskeriet i Septbr, fisker ud for Sydkysten. De
danske Havundersøgelser ved Island har
paavist Torskens og Torskeyngelens Vandringer og
den nøje Forbindelse hermed og med
Fiskeriets Gang ved Island.
Til Agn benyttes ved Linefiskeriet udskaarne
Stykker af Fisk ell. Søfugle. Saltet ell. fersk
Sild anses for bedst. Damptrawlerne, der fisker
ved Island, benytter Otter-Trawlen. De er af
største og bedste Art og særdeles godt
udrustede, bl. a. med traadløs Telegrafi. Fangsten
fra Sejlfartøjerne bringes i saltet Tilstand til
Hjemmet ved Hjælp af store Sejlskonnerter,
der er særligt indrettede dertil (de saakaldte
chasseurs). Damptrawlerrie bringer som oftest
selv deres Fangst hjem. Da Formaalet for F.
ved Newfoundland og Island er Fangst af Torsk,
bestaar den væsentligste Del af Fangsten heraf.
Torsken tilberedes til Klipfisk saavel i de
Forenede Stater som i Frankrig og paa Island og
er Genstand for en stor Eksport, navnlig til
Sydeuropa. I England sælges Torsken i saltet
Tilstand, hvoraf ogsaa betydeligt eksporteres.
Saavel for de fr. Newfoundlandsfiskerier som
for F. ved Island gøres der fra Regeringens
og Privates Side meget for at lette det
anstrengende og haarde Liv for Besætningerne.
Ved Newfoundland holdes der saaledes
Hospitalskibe paa Fiskepladserne til Bedste for
Fiskerne. Ved Island, hvor Fiskepladserne er
saa spredt liggende, er indrettet Hospitaler
i Land i Reykjavik, Faskrudfjord og paa
Vestmannaøerne. En Damper fører de Syge til
Hospitalerne. Den fr. Regering holder
desuden under hele Fiskesæsonen en Krydser ved
Island for at beskytte Fiskerierne og for at
yde Assistance til Fiskerne.
Torskefiskeriet ved Færøerne og i
Nordsøen drives med Sejlkuttere af fr., eng., holl.
og tyske Fiskere. Det begynder i Apr. omkr.
Færøerne og Shetlandsøerne og fortsættes langs
Skotlands Kyst, hvorefter man gaar østefter
til de store Fiskegrunde i Nordsøen. Torsken
opskæres straks efter Fangsten, renses og
saltes i Tønder. Senere ompakkes den i Land og
frembyder en udsøgt god Vare.
Ved Torskefiskeriet og med de dertil
benyttede Redskaber fanges der fl. andre
Torskearter end den alm. Torsk, saasom Lange,
Sej, Brosme, Kulmule. Det er kun faa
Steder, disse Fisk er Genstand for et specielt
F., saaledes som ved den norske Kyst. Vesten
for Skotland er Kulmulen i Foraarstiden
efterstræbt af Trawlerne, og af særlig Bet. er det
eng. og tyske Kullerfiskeri i Nordsøen,
der drives dels fra Sejlfartøjer med Langline
og med mindre Kroge end de, der benyttes
ved Torskefiskeriet, dels fra Damptrawlere.
Som bekendt er der saavel i England som i
Tyskland et stort Marked for Kuller. Ud for
de Forenede Staters og Kanadas Kyster samt
ved Alaska drives et stort Torskefiskeri med
Haandline og Langline. Der benyttes hertil
Skonnerter paa indtil 400 Netto Reg.-T.
Fangsten sælges enten i fersk Tilstand ell. renses og
saltes om Bord.
I Japan drives et betydeligt F. efter Torsk
ell. dermed beslægtede Arter med Haandline
og Langline fra Skonnerter paa 100—150 T. Dr.
Agn til Langlinefiskeriet er fornemmelig Sild,
Flyndere o. desl., til Haandlinefiskeriet Makrel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
