Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjelstrup, Peter Julius - Fjelstrup, Søren August - Fjends - fjendtlige Handlinger - fjendtlig Ejendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morskabsteater) paa Frederiksberg, men forlod
Direktionen ved Sæsonens Udgang og har siden
gæstereret paa Privatteatrene og paa
Etablissementer, der grænser mod Varietéen; fra
Efteraaret 1917 er han knyttet til det fra
Alexandra-Teatret omdøbte Betty Nansen-Teatret. F.’s
Repertoire er meget broget og uensartet:
Han har spillet store Operetteroller, som Fyrst
Auran i »Lykkebarnet« og Ko-Ko i »Mikadoen«,
mange Farceroller, baade burlesk kaade, som
Titelfiguren i »Charleys Tante«, i hvilken han
1894 brød igennem, og Ferdinand Piper i »Erik
Ejegods Pilgrimsfærd«, og slebent-muntre som
Opvarteren i »Alexander den Store« og
adskillige fr. Levemænd; han har fremstillet brave
Folkekomediefædre som Palle Blok i »Pak« og
Volkhart i »Tappenstreg« og melodramatiske
Forbrydere som Svengali i »Trilby«, og han har
forsøgt sig som alvorlig Karakterskuespiller,
som Bratt i »Over Evne«, Storm i »Storm« og
Mathias i »Klokkerne«, men kunstnerisk er han
indtil den seneste Tid naaet højst i moderne
Skikkelser som Ressmann i »Balkonen« og
Engstrøm i »En Forbryder«, hvor det afskrækkende
og det komiske forenedes til et levende Billede
paa Gamlingens nidske Drilagtighed. I Sæsonen
1917—18 har han i Fremstillingen af
Strindberg’s »Faderen« og Bjørnson’s Dag i
»Daglannet« givet to fuldendt levende Skikkelser og
vist større Inderlighed og Hjerte end før. F.
staar nu paa Højden af sin Udvikling som en
af Danmarks betydeligste Skuespillere. Han ejer
store dramatiske Evner, frodig Fantasi,
ejendommeligt Lune og Maskeringstalent, men hans
Komik fører ham undertiden i Strid med god
scenisk Smag og Disciplin.
R. N.
Fjelstrup, Søren August, dansk
Landmand, f. 2. Septbr 1773 paa Hørsholm, d. 5.
Septbr 1859 paa Sindinggaard i Ringkøbing Amt.
F. blev Student 1794 og begyndte at studere
Lovkyndighed, men hans Studeringer afbrødes
ved den store Ildebrand i Kbhvn 1795; hans
Ejendele brændte, og han nødtes til at tage en
Huslærerplads paa Landet. Han fik Interesse for
Landbruget, blev Forvalter og Godsforvalter paa
forsk. Steder, til han 1809 blev Medejer og 1815
Eneejer af Sindinggaard, som han drev til sin
Død. Gaarden ligger i en af Danmarks fattigste
Egne; der hørte til den store Sandarealer, og
øde Hedestrækninger omgav den. I 50 Aar
virkede F. nu ufortrøden for Hedernes
Opdyrkning og Beplantning; ved utrættelig Flid fik
han dannet en Græsblanding, der passede for
Egnen, og som ved Rentekammerets
Foranstaltning uddeltes gratis i Ringkøbing og
tilgrænsende Amter; fra sine Planteskoler
uddelte han, ofte gratis, mange tusinde Træer til
Bønderne, og det skyldtes hans Eksempel og
Initiativ, at store Hedearealer efterhaanden
forvandledes til Ager og Eng, til Skov og Have.
— F. udfoldede en ret betydelig og gavnlig
litterær Virksomhed. Talrige Tidsskriftartikler,
Pjecer og Bøger stammer fra hans Haand; hans
Hovedværker er: »Vejledning til et godt
Jordbrug for den danske Bondestand« (1821) og
»Forsøg til en Haandbog for den danske
Landmand, indeholdende Koens, Faarets og Svinets
hensigtsmæssigste Behandling og Pleje« (1826). I
en Række Aar var F. Direktør for »Holstebro
og Omegns landøkonomiske Selskab«,
Sparekassedirektør, Landvæsenskommissær o. s. v. I
det politiske Liv tog han Del, først som
kongevalgt (1836—40), senere (1842—46) som
folkevalgt Medlem af den jyske Stænderforsamling.
H. H-l.
Fjends, Herred i Midtjylland, vestlig i
Viborg Amt, skyder mod N. ud i Limfjorden
(Lovns Bredning) som en Halvø mellem Skive-
og Hjarbæk Fjord og er i øvrigt mod Ø. og SØ.
omgivet af Nørlyng Herred, fra hvilket det til
Dels skilles ved Fiskbæk Aa, og Lysgaard
Herred, og mod V. af Ringkjøbing Amt (Ginding
Herred), hvor Grænsen dannes af Skive- eller
Karup Aa, medens det mod NV. paa et kort
Stykke støder op til Hindborg Herred i
Salling. Det strækker sig c. 38 km fra N. til S.,
medens dets største Bredde fra V. til Ø. er
omtr. halv saa stor. Det er det største Herred i
Amtet, c. 436 km2 (43592 ha) og havde 1. Febr
1916 11347 Indb. (1801: 4268, 1860: 6607, 1901:
9837), c. 26 paa 1 km2, altsaa meget under
Middeltallet. Jorderne er mod N. højtliggende og
bakkede — højeste Punkt er Davbjerg Daas,
70 m —, men skraaner jævnt ned mod V. til
Skive Aa; mod S. naar Alheden ind i Herredet,
og fra den strækker sig mod N. fl. af Marker
og Enge afbrudte Hedestrækninger. Herredet
har en Del smaa Aaer, der for det meste
søger ud til Limfjorden, saaledes Jordbro Aa. Det
er fattigt paa Skov. I øvrigt er Jorderne
gennemgaaende sandede, mere ell. mindre
muldede; Frugtbarheden er ringe, idet der i
Gennemsnit gaar c. 24 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af
Arealet var (1912) c. 13000 ha besaaet, henved
16000 var Græsgang, Eng og Brak og 1780 ha
Skov og Plantage, medens c. 10700 ha var
ubenyttede. Der var (1917) 4051 Heste, 20721 Stkr
Hornkvæg, 15896 Svin og 4704 Faar (1914
henholdsvis: 4256, 19420, 17860 og 9652). Det
samlede Hartkorn var 1905 c. 1821 Tdr, og der var
1916 2118 Gaarde og Huse. Det er delt i 19
Sogne. I gejstlig Henseende, udgør Herredet et
eget Provsti; i verdslig Henseende hører det
under F. Herreds Jurisdiktion. — F. Herred, i
Valdemar’s Jordebog kaldet
Fyallanshæreth, senere Fialands- og Fiælntzherred,
hørte i Middelalderen til Sallingsyssel, senere
maaske til Ommesyssel og derpaa til Hald Len;
fra 1660 hørte det til Hald Amt, som 1794
indlemmedes i det da oprettede Viborg Amt.
H. W.
fjendtlige Handlinger, se
Landkrigsret og Søkrigsret.
fjendtlig Ejendom. I ældre Tid, da Krigene
mere førtes mellem Personerne end mellem
Staterne, betragtedes Fjendens Ejendom som
Genstand for fri Bemægtigelse. Adgangen til
at gøre Krigsbytte var ikke blot en af
Krigerhaandværkets Tillokkelser, men ofte
endog det egl. Formaal med Krigen. Endnu paa
Trediveaarskrigens Tid plyndrede Soldaterne overalt,
hvor de kom frem, medens Kaperne til Søs
gjorde Jagt paa de fjendtlige Koffardiskibe.
I 18. Aarh. indtraadte ganske vist en Forandring
i disse Forhold, men skønt Bestræbelserne
for at indskrænke Bytteretten siden den
Tid stadig har været fortsat, er den dog kun
for Landkrigens Vedk. blevet helt
afskaffet. Iflg. det paa Haag-Konferencerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
