Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerkræ og Fjerkræavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Landet Eksempler — omend kun faa — paa,
at endog større Hønserier har kunnet betale sig
under gunstige Forhold og ved tilstrækkelig
Kendskab til de mindste Enkeltheder. Det er
derfor ikke Allemandssag at drive et stort
Hønseri med godt Resultat; saafremt dette altid
stod klart, vilde mange Skuffelser og Tab
undgaas.
Ved Siden af den materielle Bet. har
Fjerkræavlen sin moralske, kulturelle og
videnskabelige Bet. og kan være til megen Fornøjelse og
Adspredelse. I saa Tilfælde lægges
Hovedvægten paa Dyrenes Skønhed, og Avlen gaar da i
sportslig Retning. For Kvinden er Fjerkræavl
en udmærket Beskæftigelse, ligesom Børn bør
interesseres herfor.
Vor Fjerkræavl er, som antydet, vokset til at
have en ikke ringe landøkonomisk Bet. og har sin
største Berettigelse som et endog meget
lønnende Bierhverv; thi det er ikke Produktionen fra
de enkelte større Bedrifter, men derimod fra
de mange smaa, der samlede til et Hele
godtgør Fjerkræavlens nationaløkonomiske Bet. for
vort Land. 1865—66, da vor Ægeksport
begyndte, androg Overskudsudførselen 35000
Snese, og 1914 eksporterede vi af indenlandske Æg
til de eng. Markeder 22,9 Mill. Snese til en
Værdi af 36,2 Mill. Kr, og hvor stort et
Hjemmeforbrug af Æg og Fjerkrækød er der da
ikke desuden tilfredsstillet. Under
Verdenskrigen er Værdien af vor Ægeksport, der i fl. Aar
har andraget Landbrugets 4. største
Udførselsartikel, tiltaget ganske betydelig. Endskønt der
i Aarenes Løb er sket store Fremskridt m. H. t.
Indsamling af Æggene gennem Ægsalgskredse
samt Behandlings- og Pakningsmaaden, gælder
det stadig om, at enhver Ægproducent og
Ægeksportør gør sit til at højne vore Ægs
Kvalitet, et Omraade, paa hvilket det 1895 stiftede
Andelsselskab »Dansk Andels-Ægeksport« bl. a.
har indlagt sig meget stor Fortjeneste og
derved bidraget betydeligt til, at Hønseavlen
indtager den Stilling her i Landet, som Tilfældet
er. Ogsaa Antallet af Fjerkræ har været i stærk
Stigning, idet Hønseantallet 1903 var 2 1/2 Gang
større end 1888, da den første Tælling fandt Sted.
Iflg. Tællingen 1914, da der fandtes godt 15
Mill. Høns og godt 300000 Hønsebesætninger,
var der Fremgang for alle Husfuglenes Vedk.,
selv for Gæssene, der ellers stadig, grundet paa
forandret Brug af Jorden, har vist Tilbagegang.
Fra gl Tid har Aalborg, Hjørring og Thisted
Amter haft flest Gæs, idet mellem 1/3 og 1/2 af
Landets Gaasehold fandtes i disse Egne.
Ogsaa i de fleste andre Lande har
Fjerkræavlen i Løbet af de sidste 25 Aar været
Genstand for en rig Udvikling baade m. H. t.
Produktionens Størrelse, Kvaliteten og dermed
Priserne. I en eng. Beretning angives det, at Værdien
af Verdens aarlige Produktion af
Fjerkræprodukter antagelig overskrider 250000000 £, og
endnu staar rige Udviklingsmuligheder aabne
paa dette Omraade. I de forenede Stater, hvor
store Hønserier bl. a., grundet paa særlig
gunstige Forhold, drives med Held, anslaas
Værdien af Fjerkræprodukterne til 2800 Mill. Kr
aarlig og i Frankrig til over 400 Mill. Kr aarlig.
Før Krigen sendte Rusland for henved 80 Mill.
Kr Æg aarlig til England, hvis stadig tiltagende
Forbrug af Æg og Fjerkræ den Gang antagelig
androg c. 446 Mill. Kr, heraf indførtes for
godt 191 Mill. Kr, fraset Irlands Leverance paa
66 1/2 Mill. Kr. Tyskland har som Verdens
største Æg- og Fjerkræimporterende Land i fl. Aar
maattet indføre for over 200 Mill. Kr
Fjerkræprodukter aarlig.
Selv om ogsaa de senere Aars Udvikling paa
Fjerkræavlens Omraade her i Landet har
været præget af et Arbejde i virkelig økonomisk
Retning, og der kan opvises store Fremskridt,
særlig rn H. t. Ægproduktionen, rummer
Fremtiden sikkert store Muligheder for en
yderligere Udvikling. Gennemsnitslægningen af vore
Høns er endnu for ringe, næppe over 4 Snese
pr Høne aarlig. Der tiltrænges bedre, rettidig
tillagte og veludviklede Høns, og man maa
endelig komme bort fra at holde for gl. Høns, for
mange Haner og fl. Racer paa hvert Sted.
Kunstig Rugning og Opdræt har ikke nær vundet
den Udbredelse, den fortjener, og meget er
endnu at forbedre m. H. t. Fedning og Behandling
af Slagtefjerkræ, der dog næppe vil faa Bet.
hos os som Eksportvare. Ogsaa Opdræt af
Vinterkyllinger, 10 à 12 Uger gl, slagtefærdige,
grønne Gæslinger samt Gaaseavl bør
Opmærksomheden yderligere henledes paa. Særlig
sidstnævnte Avl kan, hvor de rette Forhold er til
Stede, være meget lønnende, ligesom mange
mindre Jordbrugere med Fordel vil kunne lade
Gaaseæg udruge ved Høns og opdrætte
Gæslingerne i flyttelige Bure. Andeavlens
Rentabilitet betinges af hurtig Omsætning og Anvendelse
af billige Affaldsstoffer, saa de hurtigvoksende
Ællinger kan være slagtefærdige i 10 à 12 Ugers
Alderen; Kalkunavl kan være meget lønnende,
særlig under større Forhold, og Dueavlen, som
nærmest betragtes som Liebhaveri, kan sikkert
betale sig, hvor man lægger an paa Opdræt af
store, kødfulde Dueunger, der nu er en godt
betalt Vare. Desværre er Fjerkræhandelen ikke
i den gode Gænge som Æghandelen, saa
Producenterne ofte faar alt for sløje Priser hjem.
Eksporten af Slagtefjerkræ har hidindtil ikke
været nævneværdig, saa det m. H. t. Kvaliteten
mindre kræsne Hjemmemarked aftager saa
godt som hele Produktionen.
For at fremme Fjerkræavlen har der siden
1878 været dannet særlige Fjerkræavlerforeninger,
og efter forsk. Omskiftninger i Aarenes Løb
bestaar der nu foruden et Par mindre
Foreninger en hele Landet omfattende Forening,
nemlig »Danmarks Fjerkræavlerforening«, der
bl. a. udgiver et Medlemsblad og nærmest
virker i sportslig Retning ved Afholdelse af større
og mindre Fjerkræudstillinger i Landets forsk.
Egne. For Fjerkræavlens Udvikling i økonomisk
og virkelig praktisk Retning, har de af »Dansk
Andels Ægeksport« siden 1902 over hele
Landet iværksatte Konkurrencer mellem hele,
velledede og lønnende Hønsehold haft stor Bet.,
og det var et udmærket Skridt fremad i den
rigtige Retning, da Fællesudvalget for
Fjerkræavlen, der administrerer Statstilskuddet, blev
oprettet 1914 af »det kgl. danske
Landhusholdningsselskab«, »de samvirkende danske
Landboforeninger«, »Dansk Andels Ægeksport« og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
