Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjerstjerner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kroppen af Bægeret, store, tætsammenføjede
Kalkstykker, nederst sidder 5 saakaldte Basalia
og dernæst afvekslende med disse 5 Rækker
Radialia, 3 i hver Række, øverste Radiale
bærer i Reglen 2 skraat afskaarne Ledfacetter til
Armene, hvoraf der da bliver 10; enkelte har
kun 5 Arme, hos andre kan Tallet omvendt
være fl. Gange fordoblet. Nedadtil slutter sig
til Bægeret Rygknappen, den omdannede
øverste Del af Larvestilken, den omvokser en ell.
to af de nederste Kranse af Kalkstykker, i
dens talrige Gruber sidder Ranker (cirri),
forsynede med en Række Kalkled og et kloformet
Endeled; med disse kan Dyret klamre sig fast
til Koraller, Tang o. l. paa Havbunden. Hver
Arm er støttet af en Række hvirvelagtigt
forbundne Kalkplader, set fra Ydersiden er de
trapezformede med den spidse Ende afvekslende
til hver Side, saa Sømmene mellem Leddene
danner en Siksaklinie; indadtil bliver de til
tynde Plader, og stærke Muskler gaar her fra
Led til Led. Armene kan altsaa kun bøjes
indad, men da ogsaa spiralformet rulles helt
ind; mellem de yderste, tæt paa hinanden
liggende Dele af Pladerne findes en til dels
elastisk Baandmasse, som atter retter Armene ud,
naar Musklerne slappes. Hele dette Skelet, der
er en meget betydelig Del af Legemets Masse,
er Forkalkninger i Dyrets Ryghud. Armene er
udstyrede med 2 Rækker afvekslende stillede
Smaagrene (Pinnulæ), de er byggede ligesom
Armene med Muskler og Baandmasse mellem
Leddene og kan bøjes indad. Ned ad
Smaagrenenes Inderside løber en fin, fimreklædt Fure,
der fortsætter sig i en Fællesfure ned ad hver
Arm og derpaa ind paa Mundskiven; hos de
5-armede Former samles de om Munden, hos de
10-armede samles de først lidt inde paa Skiven
2 og 2 til 5 Fællesfurer; herved deles Skiven i
5 Radier ud for et Armpar og 5 Interradier,
der gaar helt ind til Munden (se Fig. 4, der
dog er af en Stilkstjerne [Pentacrinus], ikke
af en F.); paa begge Sider af Furerne findes i
hele deres Forløb smaa bløde Fødder uden
Sugeskiver; de staar som sædvanlig hos
Pighudene i Forbindelse med et Vandkanalsystem,
som ved et Antal Stenkanaler staar i
Forbindelse med Krophulen og optager dennes
Vædske; Krophulen staar atter i Forbindelse med
det omgivende Vand ved talrige fine Porer paa
Skivens Overflade. (Om den indre Bygning se
i øvrigt Sølillier). Furerne er i Randen
forsynede med smaa afvekslende stillede Plader,
og kan lukkes helt sammen; de mangler paa
de nederste saakaldte Mundpinnulæ, der er
længere end de øvrige og paa det levende Dyr
ligger hen over Munden og sandsynligvis staar
i dennes Tjeneste. Føden bestaar af
Smaaorganismer, der fanges af den udfoldede
Armkrone og gennem Fimrefurerne føres til
Munden; Gattet sidder altid i en Interradie og
ender paa en rørformet Forlængelse.
Kønsorganerne bestaar af Rør, som strækker sig
gennem Armene og afgiver Grene til de enkelte
Pinnulæ; det er kun disse Grene, der er
frugtbare, og Pinnulæ kan blive stærkt opsvulmede;
de ovf. omtalte Mundpinnulæ har ingen
Kønsorganer. Æg og Sæd udtømmes i Vandet som
hos de øvrige Pighude; Larven er ægformet
med en Dusk Fimrehaar i Bagenden og 4
Fimrebælter; et 5. er ventralt afbrudt af en
Fasthæftningsgrube. Inde i Larven dannes
efterhaanden Anlæg til Stilkled og i Forenden 10
gennemhullede Kalkplader; de nederste 5 er
Basalia, de øverste er de saakaldte Mundplader
![]() |
Fig. 1. Fjerstjerne (Antedon). |
![]() |
Fig. 2. Længdesnit gennem tre Armled (skematisk). a elastisk Baandmasse, b Muskel. |
![]() |
Fig. 3. En Endeflade af et Armled (skematisk, a elastisk Baandmasse, a’ uelastisk Baandmasse, b Muskler. |
![]() |
Fig. 4. Mundskive med Mund (m), Analrør (g) og Fodgange (f), set ovenfra; p de med smaa Kaikplader belagte Mellemrum mellem Fodgangene, a Armgrenene (afbrudte), s Smaagrenene. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>