Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjörtoft, Olaves Johannes - Fjøs - f. Kr. - Fl. - Fl. - Fla. - f. l. a. - Flaa - Flaa - Flaad - Flaad - Flaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
før han blev Student, skrev han i »Den norske
Folkeskole« (3. Rk., V) paa Landsmaal en
udførlig og skarp Kritik af de i Norge brugte
Lærebøger i Regning, indeholdende et Forsøg
paa at løse nogle Knuder i Multiplikations- og
Divisionslæren i Brøk; 1877 udgav han selv en
»Lærebog i praktisk Regning« (2 Dele), hvori
han forsøgte at gøre Matematikken til en
folkelig Videnskab. Mere end gennem sit mat.
Forfatterskab (hvortil ogsaa hørte en utrykt
Besvarelse af en sv. Prisopgave i Matematik) blev
han landskendt i Norge ved sin politiske
Optræden, først i Studentersamfundet, hvor han
1870—71 var Medredaktør af Oppositionens
Organ »Tiraljören«, og senere som Udgiver af
nogle politiske Smaaskrifter (»Nokre Or te
Bondevenne og Maalmenn« [1871], »Folkelesna«,
Nr 1 og 2 [1871]), og som Redaktør af »Fram«
(1. Juli 1871—13. Decbr 1873). Sit politiske
Program formulerede han allerede i »Tiraljören«
derhen: Folkestyre og Fristat i Landet; Kirkens
Adskillelse fra Staten; i den kristne Statsskole
ikke anden Lære end Jesu egne Ord;
Maalsagens Gennemførelse (dog ikke efter Aasen’s
»Normal«-form, men efter Bygdemaalene) som
det nationale Samlingsmaal. Efter
Paris-Kommunens Dage blev hans Anskuelser stærkere
farvede af international Radikalisme med
socialistisk Tilsnit, og han endte med at staa i
Kamp mod tidligere Venner, baade i
Arbejdersamfundet og bl. Maalmænd. I sine sidste Aar
trak han sig tilbage fra næsten al offentlig
Optræden. I den norske Skønlitteratur er hans
Personlighed skildret i G. Heiberg’s Skuespil
»Tante Ulrikke« (Student Frederiksen i 3. Akt),
i Garborg’s »Bondestudentar« (Student Fram)
og i Kristofersen’s Roman »Rydningsmænd«.
(Litt.: Kr. Kristofersen, »O. J. F., en
biografisk Skitse« i »Nyt Tidsskrift«, 1885;
»Verdandi« [Kria 1896] af N. J. Sørensen).
(J. B. H.). Edv. B.
Fjøs (norsk), Kostald, Faarestald, oldnorsk
fjós, af féhus (Fæhus).
f. Kr. (f. Kr. F.), Forkortning ved Aarstal for
før Kristus (før Kristi Fødsel).
Fl., kemisk Tegn for Grundstoffet Fluor.
Fl. (fl.), Forkortelse af Florin, Betegnelse for
Gylden.
Th. O.
Fla., Forkortelse af Florida (U. S. A.).
f. l. a. paa Recepter, Forkortelse for fiat lege
artis (lat.): lav (laves) efter Kunstens Regler.
Flaa, Herred, Guldalen Fogderi, Søndre
Trondhjems Amt, (1910) 690 Indb., er Anneks
til Melhus Hovedsogn og ligger paa Østsiden af
Gulelven. Den største Del af F. Herred bestaar
af skovklædte Fjelde, som i Grænsefjeldet
Vasfjeld naar 719 m og i Kraaklifjeld 794m. Vandene
er smaa. Jordbunden er i Dalene ganske
velskikket for Agerbrug; Skoven er ogsaa
væksterlig, men stærkt udhugget. Af industrielle
Anlæg mærkes fl. Savbrug, et Frørenseri, et Mejeri,
Garveri, Farveri, en kem. Fabrik, Møllebrug.
F. Sparebank, oprettet 1905. Af
Kommunikationer gennemskæres F. Herred af
Stören—Trondhjemsbanen med Station ved Leer. Hovedvej
gennem Guldalen til Trondhjem gaar jævnt
løbende med Jernbanen. Bygdevej op gennem
Kaldveldalen. Herredets Areal er 127 km2,
hvoraf 2,5 km2 Ferskvand, 31 km2 Ager og
Eng, 80 km2 Skov. Antagen Indtægt (1910)
127939 Kr, Formue 802100 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Flaa, Herred, Hallingdal Fogderi,
Buskeruds Amt, (1910) 1643 Indb. Ved kgl. Resol. af
16. Septbr 1903 blev F. udskilt af Nes Herred.
Det ligger i den sydligste Del af Hallingdal
omkr. Krøderen Vands Nordende og svarer til
F. Sogn og Nes Præstegæld. Dalen er i den
øvre Del trang og gennemstrømmes af
Hallingdalselven, som her kaldes Bromma.
Bergensbanen, som gaar gennem F. Herred, har
Stationerne Gulsvik F. og Austvold inden for
dette. De tilgrænsende Fjelde naar en betydelig
Højde, Høgevarde Norefjelds højeste Top er
1509 m o. H. De vigtigste Næringsveje er
Skovdrift og Jordbrug. Inden for F. Herred findes
fl. Savbrug og Møller. Der drives adskillig Jagt
paa Storfugl, men ogsaa paa Rovdyr, bl. a.
Bjørn. Herredets Areal er 702 km2, heraf 24,2
km2 Ferskvand. Antagelig Indtægt (1910) 378568
Kr, Formue 3278750 Kr.
M. H.
Flaad ell. Udflaad (lat. Fluor), en ved sin
Mængde ell. sin Natur (ell. begge Dele) abnorm
Afsondring fra en ell. anden Legemsdel,
saaledes Øre-F. om den ved mange kroniske
Ørebetændelser stedfindende Afsondring af Materie
ud gennem Øregangen. Hvidt F. (Fluor
albus) benævnes den Afsondring af Slim eller
Materie fra de kvindelige Kønsorganer, som
findes hos mange Kvinder, og som dels kan
skyldes en Katarr af Livmoder ell. Moderskede
ell, andre sygelige Tilstande her, dels kan bero
paa disse Deles naturlig forøgede Blodtilførsel
(saaledes i Svangerskabet), dels endelig kan
være afhængig af en sygelig Almentilstand
(Blegsot, alm. Svækkelse). Behandlingen maa
rette sig efter Aarsagen.
Lp. M.
Flaad anvendes til at holde et Fiskeredskab
udspilet ell. flydende. Det bestaar oftest af
Kork (Korkflaad) ell. Træ (Flaadholt), der er
skaaret i rektangulære ell. tenformede Stkr;
disse bindes paa langs Overkanten
(Flaadtællen) af Garnredskaberne og paa forsk. Steder
af Krogredskaberne. F. kan præpareres med
en Blanding af Voks og Terpentin før Brugen.
Til F. kan ogsaa benyttes hule Glaskugler (til
Dybvandsfiskeri, hvor Korken trykkes for stærkt
sammen) ell. smaa Bundter Siv. Se ogsaa
Lystfiskeri.
(F. D.). C. V. O.
Flaade (Søv.), 1) Flaaden: alm.
Betegnelse for Orlogsmarinen; F.’s Skibe ɔ:
Orlogsskibene; F.’s Leje ɔ: Orlogsværftet; Officer
i F. ɔ: Søofficer; F.-station ɔ: Orlogshavn.
2) Fællesbetegnelse for det Personel og
Materiel, der er underlagt Orlogsværftets
Ekvipagemester (s. d.).
3) Handelsflaade ell. Koffardiflaade betegner
samtlige Handelsskibe i et Land. Et større
Damp- ell. Sejlskibsselskabs samtlige Skibe
kaldes Selskabets F.
4) Tømmer (Bjælker, Planker ell. Bræder),
der surres sammen ell. paa anden Maade gøres
fast til hinanden, saa at de danner en Flade,
der kan flyde paa Vandet. F. anvendes meget
som Redningsmiddel i Skibe, hvor de under
forskellige store Katastrofer har gjort stor Gavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
