Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flagline - Flagmand - flagrant - Flagreegern - Flagrepungaber - Flagskib - Flagspil - Flagspætte - Flagstang - Flagstriden - Flagunderofficer - Flagy, Jehan de - Flahault, Charles Henri Marie - Flahault de la Billarderie, Auguste Charles Joseph - flaireur - Flaischlen, Cäsar - Flak - flakes - Flakkebjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flagline, en smækker Line, der slynges
(flettes) af 4 Dugter af alm. Garn. F. anvendes
bl. a. til Flagfald.
H. E.
Flagmand (Søv.), en Admiral, der har hejst
sit Kommandoflag i den Flaade ell. Eskadre, han
har Kommandoen over. I ældre Tid kaldtes
ogsaa Flagskibet for F.
H. E.
flagrant (lat.), egl.: brændende, deraf heftig,
aabenbar; in flagranti (med underforstaaet
crimine, Forbrydelse), paa fersk Gerning.
E. T.
Flagreegern, d. s. s. Flyveegern.
Flagrepungaber, se Flyvepungdyr.
Flagskib (Søv.), det Skib i en Flaade ell.
Eskadre, hvori den Admiral, der har
Kommandoen, opholder sig og har sit Kommandoflag
vajende fra Mastetoppen.
H. E.
Flagspil (Søv.), en Stage (Jern ell. Træ),
foroven forsynet med en Knap med Huller ell.
Skiver, hvori Flagfald kan skæres. Paa F., der
anbringes agter i et Skib ell. et Fartøj, hejses
Nationsflaget.
H. E.
Flagspætte, se Spætter.
Flagstang, en Stang, foroven forsynet med
en Knap med Huller ell. Skiver, hvori Flagfald
kan skæres, saa at et Flag kan hejses paa F.
Til Søs kaldes F. Flagspil.
H. E.
Flagstriden, se Norge (»Historie«).
Flagunderofficer (Søv.), en Underofficer i
Marinen, der gør Tjeneste ved en Eskadrechefs
Stab i Flagskibet.
H. E.
Flagy [fla↱зi], Jehan de, nordfransk
Digter (Trouvère) fra 12 Aarh., nævnes som Forf.
til Garin le Loherain, det betydeligste Digt i
den lothringske Cyklus, et Epos, der ved sine
storslaaede og voldsomme Optrin giver
værdifulde Bidrag til Forstaaelsen af Frankrigs
Middelalder. Digtet er udg. i 3 Bd af Paulin
Paris (1833—46).
J. K. L.
Flahault [fla↱o], Charles Henri
Marie, fr. Botaniker, f. 1852, fra 1881 Prof. i
Botanik i Montpellier. F. har hovedsagelig
beskæftiget sig med Studiet af Frankrigs Alger
og Plantegeografi. Bl. hans Skr skal nævnes:
Recherches sur l’accroissement terminal de la
racine chez les phanérogames (1878), Revision
des nostocacées hétérocystées (1886—88), Flore
de la Camargue et des alluvions du Rhône
(1894), La naturalisation et les plantes
naturalisées en France (1899).
Flahault de la Billarderie [fla↱o-d-la-bijar↱dri],
Auguste Charles Joseph, Greve de,
fr. General og Diplomat, f. 21. Apr. 1785 i Paris,
d. smst. 1. Septbr 1870. Han regnedes for et
Elskovsbarn af Talleyrand, der stedse
protegerede ham; hans Moders Mand blev
guillotineret i Rædselsperioden, han selv emigrerede
og kom først 1798 tilbage til Frankrig, hvor
han traadte ind i Geleddet og svang sig op ved
sin Tapperhed i en lang Række Kampe. 1813
blev han Kejserens Adjutant, Divisionsgeneral
og Greve, og i de 100 Dage holdt han trofast
ved Napoleon. Under Restaurationen opholdt
han sig i England, hvor han ægtede Lord
Keith’s Datter og Arving, og kom 1827 tilbage
til Frankrig. Efter Julirevolutionen fik han Sæde
i Pairskammeret og var 1831 fr. Minister i
Berlin, 1841—48 i Wien. Under Napoleon III kom
han ind i Senatet og blev Æreslegionens
Storkansler. 1860—62 var han fr. Minister i London.
Som ungt Menneske, efter Freden i Wien 1809,
havde han i nogle Aar været Staldmester hos
Dronning Hortense, Napoleon’s Stifdatter, og
blev ved hende Fader til Hertugen af Morny.
F.’s Moder, Adelaïde, f. Filleul,
(1761—1836), i andet Ægteskab gift med den portug.
Markis de Souza-Botelho, var en i sin
Tid meget læst Romanforfatterinde. (Litt.:
Maricourt, Mme de Souza et sa famille
[Paris 1907]).
(F. J. M.). P. L. M.
flaireur [flæ↱rö.r] (fr.), Spejder, Sporhund,
Øgenavn for de af Politiet i Paris ansatte
»Lugteinspektører« for Levnedsmidler paa
Torvet.
Flaischlen [fla^i∫lən], Cäsar, tysk Forf.,
f. i Stuttgart 12. Maj 1864, var først
Boghandler (i Brüssel og Bern), studerede derpaa
Filologi og tog Doktorgraden i Zürich. Foruden
Digte har han skrevet Skuespil som »Toni
Stürmer« og »Martin Lehnhardt, ein Kampf um
Gott« (1894), der vakte Opsigt, samt forskellige
novellistiske Arbejder, af hvilke »Jost Seyfried«
(1905) er det mest kendte. Ogsaa Biografier og
Antologier foreligger fra hans Haand. Han
redigerede 1893—1900 Tidsskriftet »Pan« og har
besørget en Udg. af Hauff’s Værker.
C. B-s.
Flak, en Sandgrund, der danner en
Forhøjning af Havbunden, paa hvilken der i lang
Udstrækning er ringe Forskel paa Dybden. Som
oftest er et F. farligt for Sejladsen med store
Skibe, f. Eks. Paludan’s F., S. f. Samsø, og
Marthe’s F., Ø. f. Samsø Nordspids, paa hvilke
den mindste Dybde er 5 à 6 m; men paa
nogle er der dog dybt Vand, saa at de største
Skibe kan gaa over, f. Eks. Krieger’s F., Ø. f.
Møen, paa hvis laveste Sted der er 16 m Vand,
og Grove’s F. i Kattegat, SØ. f. Læsø, hvor den
mindste Dybde er 20 m. Ofte strækker et F. sig
fra Kysten ud til Søs, f. Eks. Saltholms F., der
med under 7 m Vand gaar 3 Sm. ud fra
Nordkysten af Saltholm, Gulstav F., der i 4 Sm.
Afstand S. f. Langeland har under 12 m Vand,
og Dyrefods F., der med under 1 m Vand gaar
1 à 1 1/2 Sm. ud fra Nordvestpynten af Falster.
Mange F. vil i usigtbart Vejr kunne give
Sømanden god Vejledning, naar han benytter
Loddet paa rette Maade.
G. F. H.
flakes [f£eiks] se Majs.
Flakkebjerg, Opdragelsesanstalt ved
Slagelse for forbryderiske, forvildede og forsømte
Drenge. F. blev oprettet 1836 af en Komité,
hvis Leder var Grev Frederik Adolf
Holstein-Holsteinborg, ved Indkøb af en Bondegaard, i
hvilken Anstalten indrettedes, og toges i Brug
31. Aug. s. A., da 9 Drenge fra Kbhvn flyttede
ind, og Chr. Christensen Møller blev
dens Forstander (indtil sin Død 22. Septbr 1890).
F. hører til de statsanerkendte
Opdragelsesanstalter for særlig vanskelige Drenge og
modtager saadanne, naar de af Værgeraadene er
fjernede fra Hjemmene og af Overværgeraadet
beordrede anbragte paa F. (se
Tvangsopdragelse). Anstalten rummer c. 70 Elever,
saa godt som udelukkende over 14 Aar, mod en
Betaling af 300 Kr. aarlig pr Dreng. Drengene
nyder Skoleundervisning og oplæres i
Haandværk ell. Landbrug. F. er en selvejende
Institution, der ledes af en privat Bestyrelse, som
udnævner Forstander og Lærere samt styrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
