Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 216 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flamberger - Flambering - Flamborough Head - Flamboyant - flamen - Flamen, Albert - Flameng, François - Flameng, Leopold - Flameng, Marie Auguste - flamines - Flamingo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tohaandssværd. — Derefter benævnedes
saadanne: F. I Hovedsagen kan det betragtes som
et af de mange bizarre Udslag paa
Vaabenomraadet, som fandtes i de Tider, saaledes
overmaade lange Klinger, Forening af Kaarde
og Pistol o. s. v. Dog kan det ikke nægtes, at i
mange Tilfælde frembragte et af disse Vaaben
ogsaa et særlig ondartet Saar. En saadan
nøjagtig Klinge var selvfølgelig ikke let at smede.
C. H.

Flambering [flaŋ↱be´reŋ], Behandling i
Flamme, ved at en Genstand hurtig trækkes
gennem en Flamme, hvorved Genstandens
Overflade i kort Tid udsættes for Flammehede, saa
at vedhængende smaa organiske Partikler
bortbrændes, medens selve Genstanden ikke lider
ved F. (smlg. Desinfektion).
E. A. T.

Flamborough Head [↱f£ämb_ər_ə-↱hed], en
stejl, fremspringende Kridtklippe paa Englands
Østkyst, Yorkshire; den er 115 m høj og
bærer et 65 m højt Fyrtaarn, under 54° 7′ n. Br.
og 0° 5′ v. L. f. Grw. Med sine bratte Skrænter
ud mod Havet, omsværmet af Tusinder af
Søfugle, er F. et af de smukkeste Forbjerge paa
Englands Kyst.
G. Ht.

Flamboyant [flãbwa↱jã] (fr.) kaldes den fr.
Sengotiks Vinduesstavværk, idet de Linier, hvori
Stavene føres for at fylde Vinduets øverste
Parti, erindrer om Flammer. Beslægtede
Former forekommer i eng. Decorated og i tysk
Fiskeblære-Værk, men F.’s langstrakte, skæve
Spidsovaler er dog udpræget franske. Style fl.,
Flammestil, bruges som Stilnavn for hele
den fr. Sengotik.
C. A. J.

Flamboyant.

flamen (lat.), Betegnelse for en Offerpræst
for en enkelt bestemt Guddom. Der fandtes i
Rom i alt 15 saadanne flamines; de anseteste
var f. Dialis (for Juppiter), f. Martialis (for Mars)
og f. Quirinalis (for Quirinus). f. Dialis havde
en Embedsbolig paa Palatium, en særlig Dragt
og var underkastet en Mængde smaalige
Bestemmelser m. H. t. sin Levemaade. Han skulde
være Patricier og gift; hans Hustru (flaminica)
havde ligeledes præstelig Gerning, og ved
hendes Død maatte f. Dialis nedlægge sin
Værdighed. Det var det eneste Præsteskab, der gav
Adgang til Senatet; derimod kunde f. Dialis
ikke overtage noget Embede og maatte ikke
forlade Rom. Stillingen stod derfor i Republikkens
Slutn. ubesat i en Aarrække (86—11 f. Kr.).
Lgn. Vedtægter, dog mindre strenge, gjaldt for
de to andre højere f. — I Kejsertiden fik de
konsekrerede Kejsere hver sin f. i Rom, og
dette efterlignedes i Provinserne.
A. B. D.

Flamen [fla↱mã] (Flaman, Flamand),
Albert, nederlandsk (ell. fr.?) Maler og
Raderer, f. omtr. 1620, arbejdede i Paris 1648—64.
Han har efterladt sig 584 Blade, vistnok
udelukkende Originaler, hvoriblandt de fleste er
allegoriske og hist. Kompositioner og
Landskaber af ringe Interesse; smukke og i høj Grad
naturtro er hans 90 af W. Holler stærkt
paavirkede Afb. af Fiske og Fugle, hvilke han
ætsede og derefter fuldendte yderst detailleret
med Koldnaal.
S. M.

Flameng [fla↱mã], François, fr.
Historiemaler, f. 6. Decbr 1856 i Paris. Han er Søn
og Elev af L. F., uddannedes desuden af
Cabanel, Hédouin og J. P. Laurens og vandt
Navn ved sine hist. Arbejder; »Girondinerne 30.
Oktbr 1793« (Luxembourg-Mus.), »Marie
Antoinette føres til Skafottet« (1885) og andre
Billeder fra Revolutionstiden m. v.; ogsaa
Portrætter, bl. a. af Faderen. F. har dekoreret
den ny Sorbonnes Trappe med Malerier, der
behandler Univ.’s Historie.
A. Hk.

Flameng [fla↱mã], Leopold, fr.
Kobberstikker og Raderer, f. i Bruxelles 22. Novbr
1831, d. i Paris 1894, var i sin Fødeby Elev af
Calamatta; 1853 rejste han til Paris, studerede
under Gigoux, men udviklede sig dog væsentlig
paa egen Haand til Mester i Faget. Hans ældste
berømte Blad er stukket efter Ingres’ »Kilden«;
senere arbejdede han videre efter samtidige fr.
Malere som Ingres »Stratonike« og »Ludvig XIV
med Molière«, Cabanel, Delacroix og J. P.
Meissonier, samt efter ældre Mesterværker som
Lionardo’s »Den hellige Sebastian«, Rembrandt’s
»Nattevagten«, »Forgylderen«, »Dr. Tulps
Anatomiforelæsning«, »Klædehandlerlavets
Formænd« o. fl. F.’s Stik udmærker sig ved
Nøjagtighed og stor tekn. Virtuositet, men kan
virke noget tørt i Raderingerne, af hvilke de
fleste og bedste er efter fremmede Forbilleder,
tillige ved udmærket Lysvirkning og
Stofgengivelser.
S. M.

Flameng [fla↱mã], Marie Auguste, fr.
Maler, f. 17. Juli 1843 i Jouy aux Arches ved
Metz, d. 23. Septbr 1893 i Paris. F. studerede
bl. a. under Delaunay og Puvis de Chavannes
og debuterede paa Salonen med et
Landskabsbillede. Det blev dog især med sine
Fiskerlivsbilleder og Søstykker, han vandt Ry:
»Fiskerbaad ved Dieppe« (1881, Luxembourg-Mus.),
»Storm«, »Sardinfiskere« m. v.
A. Hk.

flamines, se flamen.

Flamingo [-↱meŋgo] — et spansk Ord, der
ligesom Slægtsnavnet Phoenicopterus peger hen
paa Fuglens luerøde Vingefarve — kaldes en
Gruppe højst ejendommelig byggede Fugle, hvis
Stilling i Systemet har været meget omtvistet,
idet de undertiden er regnede som nærmest
hørende til Gæssene, undertiden antagne at staa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>