Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - flamsk Bevægelse - flamsk Kunst - Flamsteed [rf£ämsti.d], John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det fr. Sprogs Fremtrængen og Overvægt i
Belgien. 1830 var det fr. Sprog af den ny,
provisoriske Regering blevet proklameret som
Belgiens eneste officielle Sprog; men en saadan
Erklæring var et for stærkt Brud med det hist.
nedarvede, til at den kunde gaa uimodsagt hen.
Snart hævede der sig stærke Stemmer til
Forsvar for Bevarelsen af det undertrykte flamske
Sprog. Banebryderne for denne Bevægelse var
Filip Blommaert (1809—71) og Jan
Frans Willems (1793—1846), af hvilke den
sidste med Rette betegnes som Hovedlederen
(se Willems). Om dem samlede sig
efterhaanden en hel Skare af Forf., Videnskabsmænd
og Publicister, der krævede det flamske Sprogs
Ligestilling med det fr. i Administrationen og
Retsvæsenet og beraabte sig paa, at den
overvejende Del af Belgiens Befolkning ikke forstod
det fr. Sprog, som nu var eneraadende i
Administrationen og Rettergangen. I Virkeligheden
havde det flamske Sprog været Landets
Kultursprog og haft et udviklet Skriftsprog og en egen
Litt. paa en Tid, da de nordlige Nederlande
endnu ikke var naaede til politisk Bevidsthed.
Men fra Ludvig XIV’s Tid var der begyndt en
Forfranskning af de højere Klasser, der fortsat
gennem 18. Aarh. var endt med en fuldstændig
Tilsidesættelse og Forsømmelse af det flamske
Sprog, saa at endog en Regeringsanordning af
1778 havde forbudt Brugen af Flamsk ved
Domstolen i Corswarem. Imidlertid var
Befolkningens bredere Lag i de flamsktalende Prov.
(Øst- og Vestflandern, Antwerpen, Brabant og Liège),
ligesom ogsaa Almueskolerne blevne fuldstændig
uberørte af denne Sproginvasion, og nu
foresatte den fl. B.’s Mænd sig paa ny at hæve det
Flamske til sin gl. Stilling som Kultursprog. I
de mere end 60 Aar, der er forløbne, siden
den fl. B. begyndte, har det flamske Element
tiltvunget sig Indrømmelse paa Indrømmelse.
1864 blev der opstillet en ensartet flamsk
Retskrivning (de Vries-te Winkels) i nær
Tilslutning til det Hollandske, og den fik Regeringens
Anerkendelse. Ved Domstolene benyttes nu det
flamske Sprog Side om Side med det fr. i
Tilfælde, hvor den Indstævnede ikke er det fr.
Sprog mægtig. Ligeledes skal iflg. L. af 17. Juli
1895 for Fremtiden alle Love udstedes paa
Flamsk saavel som paa Fransk. I mange
Livsstillinger, som Officerer, Jernbanefunktionærer
o. s. v. kræves det, for saa vidt Vedk. agter at
søge Ansættelse i flamsktalende Distrikter, at
de er det flamske Sprog mægtige. 1886
oprettedes der i Gent et kgl. flamsk Akademi til
Varetagelse af flamsk Sprog og Litt., og i de
større Stæder findes der Teatre, hvor der
spilles Komedie paa Flamsk, og ogsaa litterære
o. a. Selskaber, der har til Opgave at fremme
flamsk Kultur. Bl. disse kan nævnes
Willems-Fondet, der har udg. en Række flamske Skr af
national ell. folkeopdragende Bet., og som fra
Beg. af 1896 ogsaa udgiver et Maanedsskrift.
Den flamske Dagbladslitteratur er i stærk
Udvikling. Der udgives nu i de flamsktalende Prov.
130 Aviser (mod 45 fr.), desuden en Del
Tidsskrifter. En Mængde Forf. har i Tidens Løb
støttet Bevægelsen ved at skrive paa Flamsk,
skønt nogle af dem (saaledes ogsaa
Conscience) var opdragne paa Fransk og med
Besvær maatte tilegne sig Sproget. Som nogle af
de bekendteste Repræsentanter for flamsk Litt.
maa nævnes Karl Ledeganck (1805—47), i
hvis Digte det flamske Sprog først ret kom til
fri og skøn Udfoldelse under Paavirkning af
Byron. Endvidere Theodor van
Rijswijck (1811—49), den frugtbare, paa alle
Sprog overs. Romanforfatter Hendrik
Conscience (1812—83), der fik den største
foikeopdragende Bet., Lyrikeren Jan van Beers
(1821—88), Fader til Maleren, Kunsthistorikeren
Max Rooses, der er ansat som Konservator
ved Musée Plantin (f. 1829), Lyrikeren Pol de
Mont (f. 1857), der er Lærer ved Antwerpens
Atenæum, Søsterparret Rosalie og Virginia
Loveling o. m. a.
Flamske Grammatikker findes af Van Beers,
Heremans, Verstraeten og Doms; Ordbøger af
Sleecks (Dictionnaire complet français-flamand,
2 Bd, Bryssel 1860) og Schuermans (»Algemeen
vlaamsch idiotikon«, Löwen 1865—70). Om det
flamske Sprogs Historie se: Vandenhoven, La
langue flamande, son passé et son avenir
(Bryssel 1844) og Advokat Prayon van Zuilen’s af det
flamske Akademi prisbelønnede Værk, »De
belgishe taalwetten«. Om Land og Folk se:
Höfken, »Vlämisch Belgien« (2 Bd, Bremen 1847),
Ida von Düringsfeld, »Von der Schelde bis zur
Maas« (3 Bd, Leipzig 1861). Se i øvrigt om
flamsk Sprog og Litt. Nederlandene (Afsn.
»Sprog« og »Litteratur«). (Litt: Coop og
de la Montagne, »Onze dichters van 1830 tot
1880«; Omer Wattez, La littérature et la
poésie flamande, études littéraires [Tournai
1893]; Pol de Mont, »Losse schetsen« [3.
Del, Hasselt 1890]; Paul Hamelius,
Histoire politique et litteraire du mouvement
flamand [Bryssel 1894]).
A. I.
flamsk Kunst, se Nederlandene,
»Kunst«.
Flamsteed [↱f£ämsti.d], John, eng. Astronom,
f. 19. Aug. 1646 i Derby, d. 31. Decbr 1719 i
Greenwich, var uddannet til Præst, men blev
ved Sacrobosco’s Bog De sphaera ført til
Astronomien, kom 1670 i Forbindelse med Newton i
Cambridge og fik 1674 i Opdrag at beregne
Maanens Kulminationstid for deraf at udlede
Tiden for Floden (se Tidevand); herved
kom han med i den af Karl II nedsatte
Kommission til Bedømmelse af den af Saint-Pierre i
Forslag bragte Metode til Bestemmelse af
Længden til Søs ved Maanedistancer. Da F. stærkt
hævdede Nødvendigheden af nyere
Stjernekataloger og bedre Maanetabeller, gav dette
Stødet til Grundlæggelsen af Observatoriet i
Grw. 1675, hvis første Direktør F. blev med
Titlen Astronomer royal. S. A. traadte han ind
i den gejstlige Stand og blev Præst i Burstow
i Surrey. Lige til sin Død arbejdede F. ivrig
mod det stillede Maal, først med de simple
Instrumenter, han havde benyttet i Derby, fra
1689 med en efter hans Forslag konstrueret
Murkvadrant. Resultatet af hans talrige
Observationer er nedlagt i den første moderne
Stjernekatalog Historia coelestis britannica (3
Bd, 1712, 2. Udg. udg. 1725 efter hans Død af
Halley) og Atlas coelestis (1729 med 25 Kort, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
