Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flaxman, John - Fl. dan. - Flebektasi - flebile - Flebltis - Flebolit - Flebotoml - Flêche - Flêche, La - Flêche, La - Fléchier, Esprit - Flechsig, Paul Emil - flectamus genua - flectere si neqveo superos, Acheronta movebo - Fledføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa sit til, at et Antikkens Hovedværk Elgin
Marbles (Parthenon-Skulpturerne) kom til
England. I Ny-Carlsbergs Glyptotek i Kbhvn ses
Gips-Relieffet »Hermes bringer Pandora ned til
Jorden« (1865) samt Tegningen »Bacchisk
Tog«.
A. Hk.
Fl. dan., Forkortelse for Flora danica.
Flebektasi (gr.), Blodaareudvidning, se
Aareknude.
flebile [↱flæbile] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: grædende, klagende, vemodig.
Flebitis (gr.), se Aarebetændelse.
Flebolit (gr.), Aaresten, se Aareknude.
Flebotomi (gr.), d. s. s. Aareladning.
Flêche [↱flæsjə, fr. flæ∫] (fr.) er et
Fæstningsanlæg, bestaaende af 2 Linier, Facer, der
støder sammen i en udadgaaende Vinkel paa
mellem 60° og 120°. Ligger Anlægget foran en
anden retliniet Fæstningslinie, som det skal
flankere, kaldets det en Redan.
Sch. P.
Flêche, La [la-↱flæ∫], By i det vestlige
Frankrig, Dept Sarthe, Hovedstad i Arrond.
La F. (Anjou), ved Loires højre Bred,
Knudepunkt paa Orléans-Banen, har nogen Industri
(Galoscher, Handsker) og Handel med
Agerbrugsprodukter. (1911) 19830 Indb. F. har en
bekendt Militærskole Prytanée, oprettet 1764,
hvor 400 Elever, Sønner af fattige Officerer og
faldne Underofficerer, opdrages for Statens
Regning.
G. Ht.
Flêche, La [la-↱flæ∫], se Høns.
Fléchier [fle↱∫ie], Esprit, fransk Gejstlig,
(1632—1710) var født i Sydfrankrig, studerede
i Tarascon og Narbonne; derpaa bosatte han
sig i Paris, hvor han blev Huslærer og gav sig
af med litterære Sysler. Han kom i Berøring
med Markis’en af Montausier, Akademikeren
Conrart, Mme. de Sévigné o. a. Skønaander,
gjorde Opsigt ved lat. Vers og indførtes i
Hòtel de Rambouillet. Dettes »précieuse« Tone
lykkedes det aldrig F. helt at komme ud over.
Fra 1668 blev F. Forelæser hos Dauphin’en,
Ludvig XIV’s Søn, og siden hans Hofpræst
(aumônier). Medlem af Akademiet blev han
1673. Da havde han begyndt at vinde stor
Berømmelse som gejstlig Taler, navnlig for sine
Ligtaler, idet han bl. a. kom til at tale over
Dronning Maria Teresa, Dauphin’ens
Gemalinde, Kansler Le Tellier og den store
Hærfører Turenne. Hans Veltalenhed var vel ikke
saa kraftig som Bossuet’s og undertiden
temmelig retorisk i vor Tids Øjne; men han er
formfuldendt, klar og elegant. 1685 udnævntes
han til Biskop i Lavaur, og 1687 kom han i
samme Egenskab til Nîmes, hvor han indlagde
sig megen Fortjeneste, om end han maa
dadles noget for sin Holdning lige over for
Protestanterne. F.’s samlede Værker er udgivne i
Nîmes (10 Bd, 1782), Paris (10 Bd, 1825—28,
og 2 Bd, smst. 1856—57). Et enkelt af F.’s Skr
saa Lyset længe efter hans øvrige, nemlig
Mémoires sur les Grands Jours de Clermont
(først udg. 1844), en livlig og pyntelig, helt
verdslig Skildring, bestemt for Mme de
Caumartin, af Overretssessionen 1665 for Auvergne,
hvor hendes Mand, ledsaget af F., var rejst
hen for at præsidere. Skildringen omhandler
Striden mellem Jansenisterne og Jesuitterne.
(Litt.: A. Delacroix, Histoire de F., I—II
[Paris 1856]; A. Fabre, La jeunesse de F.,
I—II [Paris 1882]).
(E. G.). A. Th. J.
Flechsig [↱flæksiк], Paul Emil, tysk
Nervelæge, f. 7. Septbr 1847 i Zwickau,
studerede i Leipzig og blev Dr. med. 1870. Efter
den fr.-tyske Krig blev han Assistent ved patol.,
seriere ved fysiol. Institut i Leipzig. Han
udnævntes 1877 til ekstraordinær Prof. i Psykiatri,
og efter gentagne Studierejser til udenlandske
Sindssygeanstalter kom han til at lede
Bygningen af Universitetssindssygeanstalten i
Leipzig, hvis Leder han blev 1882. Han blev ord.
Prof. 1884. — F.’s Arbejder er udelukkende
neurologiske; han har studeret Hjernens
Udviklingshistorie og anvist, hvorledes man
gennem »den embryologiske Metode« kan
bestemme Traadforløbet i Hjernen og Rygmarven,
hvis patol. Anatomi han gjorde til Genstand
for indgaaende Studier. F. paaviste ogsaa, at
den spastiske Spinalparalyse var en primær
Sygdom og ikke et ledsagende Fænomen.
J. S. J.
flectamus genua (lat.), »lad os bøje Knæene«,
Opfordring til Bøn i den katolske Kirke.
flectere si neqveo superos, Acheronta
movebo (lat.), »dersom jeg ikke kan bøje de
Overjordiske, vil jeg sætte Underverdenen i
Bevægelse«; et Udbrud af Juno hos Vergil
(Æneiden VII, 312), da hun ikke har kunnet
forhindre Æneas’ Landing i Italien og nu i alt
Fald vil berede ham Vanskeligheder der.
A. B. D.
Fledføring. De gl. danske Landskabslove
fastsatte, at naar nogen p. Gr. a. Alder,
Fattigdom ell. Sygdom ikke var i Stand til at
sørge for sig selv, kunde han overdrage hele
sin nærværende og tilkommende Formue til en
anden, som saa optog ham i sin Husstand
(flæt) med Forpligtelse til at betale hans Gæld
og at sørge for alle hans Fornødenheder, saa
længe han levede, og efter hans Død give ham
en anstændig Begravelse. Da Arvingerne jo ved
Fledførelse gik glip af Arven efter F.,
paahvilede der denne en Pligt til først at lovbyde
sig til sine Arvinger, mellem hvilke han
eventuelt kunde komme til at gaa paa Omgang.
Vilde Arvingerne ikke modtage ham, kunde
han fledføre sig til Fremmede. Fledførelsen
skulde for at være gyldig lyses til Tinge. Den
Mand, der var gift, kunde ikke fledføre sig,
medmindre Hustruen ogsaa fledførte sig, eller
de var saa gamle, at Bispen tillod dem at leve
adskilte. F. blev formueløs og kunde som en
Følge heraf ikke med Retsvirkning paadrage
sig Gældsforpligtelser, han kunde heller ikke
være Værge ell. Mededsmand. Husbonden
maatte svare for alle hans Gerninger og især udrede
alle Bøder, som F. paadrog sig, og omvendt
modtog han de Bøder, der skulde svares for
Fornærmelser mod F. Denne vedblev dog
imidlertid at være personlig fri og adskilles altid
fra Trællene. D. og N. L. 5—1—9 til 12 optog
med uvæsentlige Modifikationer Reglerne om
F., og Instituttet er endnu formelt gældende;
men det er forlængst som ikke mere tidssvarende
blevet upraktisk, idet Livrentekontrakter ell.
Aftægt (s. d.) er traadte i St herfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
