Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fleming - Fleming, John Ambrose - Fleming, Paul - Fleming, Williamina Paton - Flemløs, Peder Jakobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reduktionskollegiet Leder af den Reduktion, hans
Fader havde paabegyndt. Med ikke mindre
Nidkærhed virkede F. som Præsident i den
1680 nedsatte Likvidationskommission, som
havde den vanskelige og ildesete Opgave
nærmere at udføre den store Kommissions Domme
og bestemme den Erstatning, ethvert Medlem
af Formynderregeringen burde udrede. Med
disse vanskelige Hverv forenede han Posten
som Præsident i Kammer-, Kommerce- og
Bjergkollegierne og var 1684—85 tillige Kansler
for Lunds Univ. Under alt dette deltog han
med klart Blik ogsaa i Udenrigspolitikken. Men
den ualmindelige Mands Bane var snart
udløbet. For Arbejdet havde han glemt og
tilsidesat Helbred, Ro og timeligt Velfærd. Hans
strenge Retfærdighedsfølelse friede ham ikke
for at komme til at bære den tungeste Del af
det Had, som de Foranstaltninger, han
iværksatte, vakte. Den uhørte Arbejdsbyrde tærede
endnu mere paa Kræfterne og paadrog ham
en Sygdom, af hvilken han aldrig rejste sig.
F. er en af de mest udmærkede Embedsmænd,
Sverige nogen Sinde har ejet. Efter Johan
Gyllenstjerne’s Død var han tillige Sveriges
betydeligste Statsmand og Kongens fortroligste
Raadgiver. Med sin utrættelige Virksomhed paa
mange Omraader, sin hensynsløse
Gennemførelse af een Gang fattede Beslutninger, var
han en Mand efter Karl XI’s Sind, og Kongen
erklærede, at han næst Gud havde F. alene
at takke for, hvad der under ham var sket
til Rigets Bedste.
8) Otto F., Rigsraad, (1696—1778), foreg.’s
Brodersøn. Han indtraadte 1715 i Krigstjenesten
og havde 1748 naaet Oberstgraden, da han
afgik som Envoyé til Kbhvn. Her afsluttede
han 1749 den Traktat (ratificeret 1750),
hvorved den sv. Kronprins Adolf Fredrik for sig
og sin Slægt, mod en eventuel Ret til Oldenburg
og Delmenhorst, afstod fra alle Fordringer paa
de Holsten-Gofttorpske Lande. 1751
tilendebragte F. Underhandlingerne om en Trolovelse
mellem Prins Gustaf og den danske Prinsesse
Sofie Magdalene, hvorved Venskabet mellem de
nordiske Riger genoprettedes. 1755 blev F.
Rigsraad. Han synes at have været mere
klarsynet i økonomiske Spørgsmaal end sine
Meningsfæller i Hattepartiet, men deltog i dettes
Misgreb i Udenrigspolitikken og blev derfor
1765 af det sejrende Hueparti holdt ude fra
Raadsembedet.
9) Klas Adolf F., Hofmand, Statsraad,
(1771—1831). Efter at have studeret i Upsala,
hovedsagelig i hist. og litterær Retning,
indtraadte F. 1794 i Hoftjenesten og blev 1795
øverste Kammerjunker. Han var en af Gustaf
Adolf’s nærmeste Fortrolige og menes ved Kongens
Besøg i Petrograd 1796 at have bestyrket ham
i den Optræden, der umuliggjorde Trolovelsen
med Prinsesse Alexandra. Efter Gustaf Adolf’s
Afsættelse traadte F. ind i det politiske Liv,
var Landmarskal paa Ørebro Rigsdag 1810, da
Bernadotte valgtes til Tronfølger, og var
1810—24 Medlem af Statsraadet. Sidstn. Aar blev
han Præsident i Kammerretten samt
Rigsmarskal. F. betragtedes som en fremragende Taler
og var allerede 1799 Medlem af det sv. Akademi.
Talrige andre lærde Samfund valgte ham
efterhaanden til ordentligt ell. Hædersmedlem. Han
var en varm Ven af Videnskab og Litt. og
testamenterede sit yderst righoldige Bibliotek
til Upsala Univ.
(P. Ø.). A. M. D.
Fleming [↱f£emiŋ], John Ambrose, eng.
Fysiker og Elektrotekniker, f. i Lancaster 29.
Novbr 1849, har beklædt forskellige akademiske
Lærerstillinger, sidst fra 1912 som Prof. i
Elektroteknik ved Londons Univ. F. har gjort
forskellige Opfindelser paa den traadløse
Telegraferings Omraade og er velkendt som
Eksperimentator og som Forf. af Bøger og Artikler
med tekn.-videnskabeligt Indhold.
Abs. L.
Fleming [↱fle.meŋ], Paul, tysk Digter,
(1609—40), studerede først Medicin og blev samtidig
bekendt med den schlesiske Digterskoles
Virken. 30-Aarskrigenes Uroligheder bevægede
ham til at tage til Holsten, hvor han blev
Deltager i det Gesandtskab, som Hertug Frederik
III af Holsten-Gottorp sendte over Moskva og
Astrakan til Persien. Efter mange Oplevelser
naaedes 1637 Ispahan, hvor Gesandtskabet
opholdt sig henved 2 Aar. F. tog nu til Leyden,
hvor han erhvervede sig Doktorgraden, men
døde kort efter. Hans Digte »Teutsche
Poëmata« udkom første Gang 1642. En
fuldstændig Udg. besørgede Lappenberg i 2 Bd 1866.
I sine Digte priser F. Livets ideale Magter:
Kærlighed og Venskab, Fædreland og
Gudsfrygt. En sund og ægte Følelse
gennemstrømmer hans Vers. Opitz er vel nok hans
Forbillede, men han bryder gennem Tidens svulstige
Bombast ind til Poesiens ægte Kilde, som i
hans berømte Sang »In allen meinen Taten
lasz ich den höchsten raten«. Ogsaa hans
Kærlighedspoesi udmærker sig ved sin jævne og
opr. Tone. I hans Fødeby Hartenstein i
Erzgebirge blev der 1896 rejst ham et
Mindesmærke.
C. B-s.
Fleming [↱f£emiŋ], Williamina Paton,
amer. Astronom, f. 15. Maj 1857 i Dundee, d.
21. Maj 1911 i Cambridge Mass, ansattes 1881
ved Harvard Observatory, hvor hun
hovedsagelig var beskæftiget med Klassifikation af
Stjernespektre, samlet i Draper Catalogue of stellar
spektra, indeholdende Spektrumundersøgelse af
10351 Stjerner N. f. 25° sydlig Deklination. I
sit Arbejde A photographic study of variable
stars (1907—12) har F. meddelt Opdagelsen af
222 variable Stjerner. Hun har tillige opdaget
ad spektrografisk Vej 10 ny Stjerner og fundet
59 gasformede Stjernetaager. (Stars having
peculiar Spectra, Spectra and photographic
magnitudes of stars in standard regions [1912]).
J. Fr. S.
Flemløs, Peder Jakobsen, dansk
Astronom, f. c. 1554 i Flemløse paa Fyn, d. 1598,
studerede Medicin i sine unge Dage, kom 1578
i Tjeneste hos Tyge Brahe, var 1589—92 Læge
hos Statholderen i Norge, Axel Gyldenstjerne,
og fik 1590 det af Frederik II allerede 1579
lovede Kanonikat i Roskilde Domkirke. Han
døde pludselig, netop som han stod i Begreb
med at rejse til Basel for der at tage den
med. Doktorgrad. F. anstillede Breddeobservationer
i Kria og 1590 paa fl. Punkter ved
Norges Kyst under en Rejse sammen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
