Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frølich); Kunstindustrimuseet (fuldendt 1904, i dansk
Stil, Mühlke); den højere Pigeskole (1912, P.
Ziegler) med Overlyceet
(Lærerindeseminarium); Overrealskolen (med Landbrugsskole);
Navigationsskolen (1877); Gymnasiet;
Diakonissestiftelsen; Skt Franciscus’ kat. Hospital;
Statsbanegaarden; Posthuset (1880, Renaissancestil);
Kasernerne i Duborg; Teatret (1894);
Frimurerlogen (1901). Af andre Undervisningsanstalter
nævnes tekn. Skole, en Fortsættelsesskole, en
Handelsskole og en Sømaskinistskole. Der
findes en Del Velgørenhedsanstalter og milde
Stiftelser (Plætner’s, Gotth. og Anna Hansen’s,
Friedr. Wilh. Selk’s Stiftelse m. fl.). Af de
mange Mindesmærker om 19. Aarh.’s Krige
nævnes paa den gl. Kirkegaard (med et
stilfuldt Gravkapel fra Beg. af 19. Aarh., Axel
Bundsen) den store Krigergrav over danske
Faldne i Istedslaget, men Bissen’s Bronzeløve,
der rejstes ved Graven 1862, blev fjernet 1864
og er nu opstillet i Officersskolens Gaard i
Lichterfelde ved Berlin. Ved Vor Frue Kirke staar
en Statue af Kejser Wilhelm I (Volz), i
Byparken en Statue af General Wrangel (Brütt),
paa Søndertorv en Bismarcks-Brønd
(Schievelkamp), paa Nørretorv et Vandspring fra 1758,
den eneste, der er tilbage af Byens mange gl
Brønde. Mod N. ligger Ø. f. Fjorden den
nyanlagte Marinestation Mørvig med
Torpedoanstalt m. m., V. f. Fjorden det af Byen ejede
Østersøbad og mod V. den c. 144 ha store
Marieskov. Handelen har taget et mægtigt
Opsving siden 1870, efter at Byen ved Adskillelsen
fra Danmark nogle Aar havde staaet i Stampe.
Dens fortrinlige Havn er indtil c. 8 m dyb og
tilgængelig for de største Skibe, og
Handelsflaaden bestod 1913 af 99 større Skibe med c.
73000 T. Dr., hvoraf de fleste var Dampskibe,
og som især gaar i oversøisk Fart, saaledes
paa Kina; de vigtigste Indførselsartikler er
Korn, Palmekerner, Kul, Petroleum, Jernvarer
og Tømmer; der er ogsaa en betydelig
Kolonial- og Landhandel. Ogsaa som Industriby
indtager den en anselig Plads. Det største
Foretagende er det 1872 anlagte Jernskibsværft,
der nu er det trediestørste paa Fastlandet og
beskæftiger 2500—3000 Folk (indtil 1907 havde
det bygget 276 Skibe med c. 569000 T. Dr.).
Desuden er der Jernstøberier og
Maskinværksteder, et Kobber- og Messingværk,
Glaspusterier, Teglværker, Fabrikker i Olie, Sæbe,
Papir, Sprit, Tobak, Tapeter m. m., fl.
Brænderier, Ølbryggerier, Fiskerøgerier o. s. v. Af
Kunstindustrien staar især Snedkeriet højt. Der
er bl. a. en Privatbank, en Kreditbank, en
Rigsbankfilial, Filial af den danske
Nationalbank m. fl. Byen er Sæde bl. a. for en Landret
(Overret), en Amtsret og et Handelskammer og
er en betydelig Garnisonsby.
Historie. F., hvis Navn skal stamme fra
en Borg Flens ell. Flensaa, har i alt Fald
været til i 12. Aarh., hvad Skt Hans
Kirkebygning viser, men den nævnes først 1248 i Krigen
mellem Erik Plovpenning og Abel og fik 1284
sin paa Dansk affattede Stadsret af Hertug
Valdemar IV. Allerede i 14. Aarh. var det en
ret anselig By med 4 Sognekirker, fl. Klostre og
betydelig Handel; men den led under
Konkurrencen med Lübeck og de idelige Krige mellem
de holstenske Grever og Kongeriget; fra 1340
var den i Grevernes Besiddelse, indtil
Dronning Margrethe fik den og befæstede den bl. a.
med det stærke Duborg Slot, som nedbrødes
1719, og hvis sidste Rester først i de
allersidste Aar er forsvundne; 1427 belejrede
Holstenerne den forgæves, men 4 Aar efter fik de
den indtaget ved Forræderi og beholdt den
ved Freden 1435; 1460 kom den atter tilbage til
Kongeriget, med hvilket den var forbundet lige
til 1864 og havde Interesser fælles med det som
ingen anden By i Sønderjylland. I de flg. Aarh.
gik den frem i Velstand ved Handelen, der
tog et stort Opsving, efter at Christian III
havde knækket Hanseaternes Magt; navnlig
drev den stor Handel, foruden paa Kongeriget,
paa Sverige og Norge og de andre
Østersølande, ogsaa paa Island og Archangelsk. Men med
17. Aarh.’s ødelæggende Krige begyndte
Nedgangsperioden for den som for de andre
danske Købstæder, og den førte en hensygnende
Tilværelse indtil 1776, da Handelen gik stærkt
frem, og F. klogt benyttede Landets Neutralitet
til at deltage i Verdenshandelen og tjene
store Penge; den havde ikke alene Indførslen
til Hertugdømmerne, men ogsaa til Kongeriget
for en stor Del Kolonialvarers Vedk.; 1806 var
Handelsflaaden 271 Skibe med c. 30000 T. Dr.
Da kom Krigen 1807—14; det meste af Flaaden
gik tabt, og Tabet af Norge ødelagde ogsaa
næsten helt Byens Industri, navnlig i
Brænderier og Sukkerraffinaderier, ligesom
Skibsbyggeriet gik tilbage. F. rejste sig dog atter, men
Krigen 1848 blev igen ødelæggende for dens
Handelsforbindelser, især paa Kbhvn og
Vestindien, og vel arbejdede den sig igen i Vejret
i Tiden mellem de to Krige, men efter
Wien-Freden saa det galt ud, Hamburg tog Magten
fra den, og alt stod stille; Handelsflaaden sank
fra 11000 til 7000 t, og Haandværk og Industri
sygnede hen. Da viste atter Byen sin
Levedygtighed; nogle gl. Firmaer sluttede sig
sammen for at bringe Handelen paa Fode igen,
Dampskibsflaaden forøgedes, og der
oparbejdedes en indbringende Fragtfart, især paa
oversøiske Lande. Nu er kun c. 8 % af
Befolkningen dansktalende i den opr. udelukkende
danske By. Men alt fra c. 1350 begyndte en stadig
stigende tysk Indvandring; det officielle Sprog,
i Administrationen saavel som i Skolen, blev
efterhaanden helt tysk, og Menigmands Sprog
paavirkedes ogsaa, først af Plattysk, senere af
Højtysk. Trods dette vedblev dog Sindelaget
overvejende at være dansk lige op til 1848, om
end Omgangssproget mest var Tysk, og i
Tiden mellem de to Krige styrkedes selvfølgelig
dansk Sprog gennem Skolerne og en dansk
Frimenighed. Men efter 1864 vendte det sig;
de danske Skoler lukkedes, Frimenigheden
opløstes, mange Danske udvandrede for at
undgaa preuss. Militærtjeneste, og den store tyske
Indvandring, navnlig af Embedsmænd og
Arbejdere, trængte mere og mere Dansk tilbage.
Alligevel maa F. dog gennem den energisk
ledede »F. Avis« betragtes som Hovedsædet for
Nordslesvigernes Kamp for dansk Sprog og
Sæd. — Af de mange kendte Mænd, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
