- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling /
247

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flibustiers - Flickel, Paul Franz - Fliedner, Theodor - Fliegende Blätter - fliget - Fliglæbe - Flikke - Flimreskotom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Flibustiers [fliby↱stie], se Boucaniers.

Flickel [↱flekəl], Paul Franz, tysk
Landskabsmaler, f. 8. Apr. 1852 i Berlin, d.
Marts 1903 smst. Efter en Læretid paa
Kunstskolen i Weimar (Th. Hagen) og et
Studieophold i Düsseldorf slog han sig 1876 ned i sin
Fødeby. Han har malet en Del farverige
Billeder fra Syden (hvortil han rejste 1877): »Villa
d’Este«, »Have ved Napoli« etc., hvor han
med stor Virtuositet gengiver Sollyset i dets
grelleste Kraft. Ogsaa i senere Arbejder fra
Østersøen, Harzen o. a. nordtyske Egne blev
han en Solens Maler. Hans »Bøgeskov« (fra
Prerow) i Berlins Nationalgal.
A. Hk.

Fliedner [↱fli.dnər], Theodor, tysk Præst
f. 21. Jan. 1800 i Eppstein i Nassau, d. 4.
Oktbr 1864 i Kaiserswerth, er Grundlægger
af Diakonissegerningen inden for den
protestantiske Kirke. I en Alder af 22 Aar blev F.
Præst for den evangeliske Menighed i Kaiserswerth;
denne lille Menighed, der væsentlig bestod af fattige
Fabrikarbejdere, truedes straks efter af Opløsning som
Følge af en stor Fabriksfallit; for F., der selv var holdt til
Studeringerne ved indsamlede Pengebidrag, laa det
da nær at henvende sig til Trosfæller i videre
Kredse for at sikre sin Menigheds Bestaaen,
og det lykkedes ham ogsaa paa en 14
Maaneders Rejse til Holland og England at naa
dette Maal. Denne Rejse fik imidlertid en endnu
større Bet. i anden Henseende; han lærte en
Mængde filantropiske Institutioner at kende, der
alle var udsprungne af kristelig
Kærlighedstrang, og han besluttede at fremkalde noget
lgn. i Tyskland. 1826 grundlagde han det
rhinsk-westfalske Fængselsselskab i Düsseldorf,
1833 — i Lysthuset i sin Præstegaardshave —
et Magdalenehjem for løsladte, kvindelige
Fanger og 1835 et Asyl for Smaabørn. Allersidst
kom saa den Sag, der skulde blive hans
væsentligste Livsopgave og gøre hans Navn kendt
over hele Verden, Genoplivelsen af
Diakonissegerningen (se Diakonisser og
Diakonisseanstalter). Efter 30. Maj 1836 at
have stiftet den rhinsk-westfalske
Diakonisseforening aabnede han 13. Oktbr s. A. den
første evangeliske Diakonisseanstalt i
Kaiserswerth; den begyndte som Hospital, men
udvidedes senere til at omfatte forsk. andre Grene
af Filantropien; ved F.’s Død indtog den et helt
Kvarter i Kaiserswerth, med en Husstand paa
over 500 Mennesker og et Agerbrug paa c. 55 ha.
Saavel i som uden for Tyskland fandt denne
Anstalt talrige Efterlignere; 1849 nedlagde F.
sit Embede og foretog en Amerikarejse, paa
hvilken Diakonissehuset i Pittsburg oprettedes;
1851 og 1856—57 besøgte han Orienten og
grundlagde Hospitaler i Jerusalem, Konstantinopel og
Alexandria; til hans sidste Leveaar knytter sig
Udsendelsen af Diakonisser til Stiftelse af
Børnehjem i Beirut og Smyrna. (Litt.: G.
Fliedner
, »T. F., Abrisz seines Lebens und
Wirkens« [2. Opl., Kaiserswerth 1886]).
F. B.

illustration placeholder
T. Fliedner.


Fliegende Blätter [↱fli.gəndə-↱blätər], tysk
humoristisk, illustreret Ugeblad, grundlagt 1844
af Xylograferne Kaspar Braun og Friedrich
Schneider i München. K. Braun var selv en
fortræffelig Illustrator, og lige fra Starten
knyttedes fremragende Kunstnere til Bladet: M. v.
Schwind, Spitzweg, W. Busch m. m. fl.; den
bedste Kraft blev dog Ad. Oberländer;
endvidere kom til: R. Reinicke, A. Hengeler o. m.
a., ogsaa Udlændinge som Danskeren Alfred
Schmidt. Bladet har gennemgaaende søgt at
holde Stien ren for politisk Tagen-Parti; fri
for politisk og personlig Satire har F. B. i
fortræffelige Tekstbidrag og Tegninger
forstaaet med Humor og Gemyt, med sin vittige
Skæmt over Dagens og Tidens Moder og andre
Daarskaber at blive Tysklands mest udbredte
og i hele Verden skattede Vittighedsblad. Af
F. B. blev fra 1884 uddraget en aarlig »F. B.
Kalender«; flere Serier er optrykte særskilt:
»Oberländer-Album« m. v.
A. Hk.

fliget (bot.) kaldes et Blad (en Bladplade), i
hvilket Indskæringerne strækker sig fra
Randen indtil over Midten af Afstanden fra denne
til Bladets Midtribbe, hvis Pladen er
fjerribbet, ell. til Stilkens Tilhæftningspunkt, hvis
Pladen er haandribbet, dog uden at naa helt
ind, henh. til Midtribben ell. Bladstilken,
fjerfliget er Bladet f. Eks. hos Mælkebøtte;
haandfliget f. Eks. hos Tvebo Galdebær.
Et haandfliget Blad kan være trefliget ell.
femfliget, alt efter Hovedribbernes Antal.
V. A. P.

Fliglæbe (Listera R. Br.), Slægt af
Gøgeurt-familien med krybende Rodstok og kun 2
modsatte, siddende og brede Løvblade. De ydre og
indre Blosterblade er omtr. ens, Læben er lang,
smal og tokløvet og mangler Spore;
Støvknapperne er kun ved Grunden sammenvoksede
med Griffelstøtten, og Støvmasserne er løse. 10
Arter i nordlig tempererede Lande.
Ægbladet F. (L. ovata [L.] R. Br.) med ovale eller
ægdannede Blade og en lang Klase af grønlige
Blomster er temmelig alm. i Danmark og
Norge paa Skovenge o. l. St. Hjertebladet
F.
(L. cordata [L.] R. Br.) med hjertedannede
Blade og kort Klase af brunlige Blomster er
sjælden i Danmark og det vestlige Norge; den
vokser i fugtige Skove. Begge Arter blomstrer
i Maj—Juni.
A. M.

Flikke ell. Sølflikke, Beslag paa
Vejrmølleakselen ved Lejet nærmest Vingerne for
at beskytte Akselen mod Sliddet fra Sølstenen.

Flimreskotom kaldes en forbigaaende
delvis Blindhed, der enten kommer pludselig uden
Forløber ell. sluttende sig til et Anfald af
Migræne (halvsidig Hovedpine). Ved Beg. af
Anfaldet ses en mørk Plet i Synsfeltet (et
saakaldt positivt Skotom), der ligger lidt til den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 11 16:15:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/8/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free