Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flindt, Henry August - Flindt, Paul - Flink, Govaert eller Govert - Flink, Gustaf - Flinkit - Flinsberg - Flint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Charlottenlund Slot, Rosenfelt, Egeskov,
Glorup, Ravnholt, Valdemarslot, Juelsberg m.
m. fl., og i Sverige Haverne ved Næsbyholm,
Häckeberga, Ronneby Brøndanstalt m. fl. 1884
indtraadte F. i en af Finansministeriet nedsat
Kommission til Udarbejdelse af en Plan for
Behandlingen af Jægersborg Dyrehave og
Charlottenlund Skov for de flg. 20 Aar. 1872—89
var han et virksomt Medlem af det kgl. danske
Haveselskabs Bestyrelse og indlagde sig særlig
Fortjeneste ved Flytningen af Selskabets Have
og Anlægget af den ny Have i Frederiksberg
Slots gl. Driverihave, ligesom han ogsaa ved
Ordningen af Selskabets Udstillinger var en
betydelig Støtte. 1877 blev F. ansat som Inspektør
over de kgl. Haver, i hvilken Stilling han
virkede indtil sin Død. I de mangfoldige private
Haver og offentlige Parker, som F. har anlagt,
har han sat sig et Minde, der vil bevare hans
Navn til de kommende Slægter som en af
Danmarks betydeligste Mænd paa
Landskabsgartneriets Omraade.
L. H.
Flindt, Paul, tysk Guldsmed og grafisk
Kunstner, f. i Nürnberg omtr. 1570, d. omtr.
1620, gælder for Opfinder af den Kunst at
udføre Kobberstik med Guldsmedepunselen. Hans
fortrinligste, meget fint gennemførte Arbejder
er Suiter af Forbilleder til Vaser o. a. Kar,
Pragtvaaben o. s. v., dernæst en Række Blade,
»Die Monaten« (Landskaber med Figurer). F.
var en udmærket Tegner og som Tekniker
glimrende udviklet.
S. M.
Flink [↱f£eŋk], Govaert eller Govert,
holl. Maler, f. i Cleve 1615, d. i Amsterdam
1660. Han var Elev af Lambert Jacobsz i
Leeuwarden og Rembrandt i Amsterdam,
efterlignede med Talent Rembrandt’s maleriske
Udtryksmaade, førte en kraftig og dygtig Pensel,
og gjorde megen Lykke som Portrætmaler:
Portrætter af J. Wettensgaer o. fl. a. i
Rijksmuseet i Amsterdam, ung Pige som Hyrdinde
(1636, Mus. i Braunschweig), andre Portrætter i
Louvre, Kaiser-Friedrich-Mus., Hofmus. i Wien,
Ermitage i Petrograd, Dresdens Gal.; herhen
hører ogsaa et Billede i Kunstmus. i Kbhvn,
hvor den Portræterede er fremstillet i Venus’
Lignelse. Fortræffelig kan han være i sine
Regent- og Skyttebilleder; i Rijksmus. i
Amsterdam ses et Regentstykke fra 1642. Skyttefesten
i Anledning af den westfalske Freds Afslutning
og — et af hans ypperste Værker — »Kaptajn
Albert Bas’ Kompagni« (1645). Han malede
endvidere Genrebilleder og religiøse Stykker:
i Rijksmus. »Isak velsigner Jakob« (1638); i
Berlins Kaiser Friedrich-Mus. »Hagar
forstødes«, i Münchens Pinakotek »Hollandsk
Vagtstue« o. s. fr. Formelig Rubens’sk virker »Curius
Dentatus, der ved en Ret Roer samtaler med
Samnitternes Sendemænd« i det kgl. Palads i
Amsterdam. Om hans Anseelse hos Samtiden
vidner bl. a. en Medaille, der blev præget til
hans Ære. Digteren Vondel, hvis Portræt han
har malet (Rijksmus.), besang ham.
A. Hk.
Flink [↱fliŋk], Gustaf, sv. Mineralog, f.
18. Jan. 1849, var opr. Folkeskolelærer, men
gik efterhaanden over til miner. Virksomhed.
Han har, væsentlig i Indsamlingsøjemed,
foretaget talrige Rejser, hvoriblandt til Island 1883
og 1893 og til Sydgrønland 1897, og har i en
Aarrække drevet Handel med nordiske
Mineraler. 1900 Æresdoktor ved Upsala Universitet,
1906—17 Assistent ved Riksmus. i Sthlm. F.’s
videnskabelige Produktion omfatter navnlig
mange Mineralbeskrivelser, af hvilke særlig maa
mærkes Beskrivelsen af de i Julianehaab
Distrikt indsamlede Mineraler i »Meddelelser om
Grønland«, 24 (1901), hvorved en Mængde
Mineraler, som F. selv havde fundet paa sin
Rejse, første Gang blev omtalt. I Aarene
1908—17 udarbejdede F. en udførlig Beskrivelse af
samtlige sv. Mineraler.
O. B. B.
Flinkit, et sjældent Mineral fra Harstig
Grube ved Pajsberg i Sverige, bestaar af
arsensurt Mangan.
(N. V. U.). O. B. B.
Flinsberg [↱flensbærk], Landsby og Badested
i preuss. Schlesien, 530 m o. H., 8 km fra
Jernbanestationen Friedeberg am Queis. Stedet har 8
kolde kulsyreholdige Jernkilder, som benyttes
til Drikkekure, Bade og Inhalation. Endvidere
anvendes Moorbade og .andre Badeformer. De
Sygdomme, som særlig behandles, er Blegsot,
Kvindesygdomme, Nervelidelser og
Hjertesygdomme. Aarligt Antal Patienter c. 5000. Kurtid
1. Maj til Beg. af Oktbr.
E. F.
Flint (Flintsten) bestaar af
Kiselsyreanhydrid (SiO2); den indeholder desuden lidt
Vand (c. 1 %) og som fremmede Indblandinger
ofte lidt kulsur Kalk og ganske lidt Kul og
Jernilte. Den er meget haard (som Kvarts), har
et halvmat »muslet«, sjældnere »sprintet« Brud
og sønderslaas let, saa at der fremkommer
yderst skarpe, skærende Kanter. Vægtfylden er
2,6. Farven er sort, graasort, graa, gul,
rødbrun ell. hvid. Den sorte Farve skyldes et ringe
Kulindhold, de gule og røde Farver
Jerntveiltehydrat, den hvide Farve skyldes ofte en
Indblanding af kulsur Kalk. De mørke Varieteter
er uigennemsigtige, de lysegraa og lysegule kan
være svagt gennemsigtige, i dem ses jævnlig
forstenede Bryozoer o. a. Dyr. Ved Forvitring
dannes paa F. en hvid Skorpe. Mikroskopisk
ses F. at bestaa af et yderst fint
(kryptokrystallinsk) Aggregat af Kvartskorn, blandet med
vekslende Mængder fintraadet Kalcedon og lidt
amorf Kiselsyre. — F. forekommer i Kridt og
Kalksten, især fra den senere Del af
Kridtperioden. Oftest danner den uregelmæssige
Knolde fra mindre end en Kubikcentimeter til
henimod en Kubikmeter store; de ligger
rækkevis ordnede i Kridtet ell. Kalken; med deres
mangeartede Former kan de af og til
frembyde tilfældige Ligheder med Dyr o. a.
Foruden saadanne »Naturspil« forekommer ogsaa
virkelige F.-Forsteninger, dels af Svampe, som
er blevne begravede i Kridtet og omdannede til
F., dels af Søpindsvin og Muslinger, hvor
Skallens Hulhed er blevet udfyldt af F. Af og til
er Flintknoldene hule, og paa den indre
Hulheds Væg kan der sidde Krystaller af Kvarts,
sjældnere Cølestin og Gips. F. kan ogsaa danne
sammenhængende, indtil 1/2 m tykke Lag i
Kalksten; paa denne Maade optræder den f.
Eks. i Kalkstenen i Stevns Klint, medens den i
det underliggende Kridt danner Knolde. F.
forekommer i Danmark ogsaa i stor Mængde i
Grus, Sand og Ler, men denne F. har opr. hørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
