Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 259 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flodskildpadder - Flodsvin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foretager de ikke Vandringer over Land;
lægges deres Opholdssted tørt, graver de sig blot
ned i Dyndet og oppebier Vandets Stigning.
Derimod vandrer de ofte langs ned ad
Floderne, gaar ud i Brakvand ell. det tilgrænsende
Hav. Deres Aanding er meget mærkelig,
foregaar ikke blot ved atmosfærisk Luft, men tillige
ved den i Vandet optagne Luft; de kan uden
Skade forblive 15 Timer helt neddykkede i
rindende Vand; man antager, at de stærkt
blodfyldte, trævlede Hudflige, hvormed Svælghulens
Slimhinde er tæt besat, gør Tjeneste som
indre Gæller. Æggene er ikke gode, derimod er
Kødet meget velsmagende, og der drives mange
Steder en ivrig Jagt paa dem; man fanger
dem i Net, paa Krog ell. nedlægger dem med
Skydevaaben; Fangsten er ikke uden Fare, da
de er meget bidske og opnaar en betydelig
Størrelse; de kan veje over 100 kg og naa en
Skjoldlængde af 1 1/2 m. De ældste Former
findes sparsomt i Nordamerikas yngre
Kridtformation; i Tertiærtiden var F. hyppige i
Syd- og Mellemeuropa (indtil det sydlige England og
vestlige Tyskland).
Ad. J.

Flodskildpadde (Trionyx hurum), Ganges-Floden.

Flodsvin ell. Kapivar (Hydroehoerus
capybara), den største nulevende Gnaver, i
Nutiden nærmest beslægtet med Marsvinene
(Caviæ); inden for den store Gnaverorden hører
den til Pigrotternes (Hystricidæ) Fam., og inden
for denne atter til Agutiernes (Dasyproctini)
Gruppe; denne store, stærkt specialiserede Art
naar en Kroplængde af indtil 1,2 m med en
Skulderhøjde af c. 50 cm og staar ret isoleret
som den eneste Art af sin Slægt; den er i høj
Grad tilpasset til Liv i og ved Vandet, hvilket
stærkt har præget alle dens Bygningsforhold.
I Ydre minder den meget om et Svin (deraf
Navnet) og i enkelte Træk ogsaa om en lille
Flodhest, og den kan siges blandt Gnaverne
at være, hvad Flodhesten er bl. Hovdyrene.
Det store, svære Hoved er paafaldende langt
og højt med lang: bred og flad Pande; Snuden
er ejendommelig brat afskaaret med lang
Afstand mellem Næsebor og Læbe; Næseborene er
spalteformede og kan lukkes tæt; Overlæben er
ikke spaltet; Ørene smaa, oprette, Øjnene
store og fremstaaende; Halsen kort og tyk,
Kroppen meget kraftig, plump og tætbygget,
paafaldende lang, hvilket fremhæves ved de ret
lave Ben. Skindet meget tykt; ydre Hale
mangler. Tæerne (4 paa For-, 3 paa Bagfoden) har
store hovagtige Negle og er lige ud til yderste
Led forbundne med en tyk Svømmehud;
Saalerne nøgne. Kroppen er dækket af et tyndt,
spredt og groft Lag af lange, børsteformede
Haar, der paa Rygsiden er mørkebrune med
rødligt ell. gulligt Anstrøg, Bugens noget
lysere; de lange Varbørster er sorte; Benene
korthaarede. En ejendommelig Hudfold omslutter
Gat og Kønsorganer, saaledes at Hannen
i sit Ydre kun ved sin Størrelse kan skelnes
fra Hunnen. Tænderne er udprægede Gnavetænder
med mægtige, næsten 2 cm brede rødgule
Gnavefortænder med brede Furer paa
Forsiden; de 4 Kindtænder i hver Kæbeside er
rodaabne, stedsevoksende; de er meget store og
sammensatte af mange Emailplader, den
bageste i Overkæben er langt den største, dannet
af 12 Plader. F. er udbredte ved alle Floder i
hele den østlige Del af Sydamerika indtil
Plata-Floden, mod Ø. helt ind i Bolivia og Peru; det
er fredelige og dumme Dyr, der i høj Grad er
bundne til Vandet og aldrig træffes langt fra
dette; de svømmer fortrinligt, kun med
Næseborene over Vandet; forfulgte ell. saarede
dykker de udmærket og svømmer længe under
Vandet; de ses gerne familievis og i
Smaaselskaber og er, navnlig i afsides Egne, meget
alm. i de sumpede Strækninger langs Floder
og Søer, hvor de skjuler sig mellem Rør o. a.
Sumpplanter. Føden er udelukkende alle Slags
saftige Planter, Rødder og Træbark. Naar de
gaar i Land for at sole sig, sidder de paa Hug
som Hunde; Stemmen er et højt, skarpt Skrig,
der høres langt bort; de føder 5—7 Unger ad
Gangen. Kødet er spiseligt, men ikke
velsmagende. Den jages dog alm., særlig da dens
usædvanlig tykke Skind afgiver et godt og stærkt
Læder; dette værgeløse, kødrige Dyr
efterstræbes paa Land meget ivrigt af Jaguarerne; i
Vandet er Alligatorerne deres værste Fjende.
Spaniernes Navn Capybara er en Fordrejelse
af de indfødte Guaraniers Navn Capygua. —
Rester af F. er fundne i de brasilianske

Flodsvin (Hydrochoerus capybara).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>