Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - flogistisk Kemi - Flogiston - Flogopit - Flogose - Flói - Floing - Flóki Vilgerðarson - Floksilke - Flomme - Flonel - Flood, Constantius - Floors Castle - Floquet, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kullet eller Brinten ikke forener sig med
Metaliltet, men med Ilten deri under Dannelse af
Kulsyre, Kulilte ell. Vand, medens Metallet
derved frigøres. Lavoisier kontrolerede sine
Forsøg ved Vægtens Hjælp, og den antiflogistiske
Tidsalder oprandt saaledes under Hensyntagen
ikke alene til de kvalitative Fænomener, men
ogsaa til de kvantitative Forhold ved de kem.
Processer; Grundlaget for hele den
antiflogistiske Teori er Læren om Stoffets
Uforanderlighed (se i øvrigt Lavoisier, Kemi og
Termokemi).
(O. C.). R. K.
Flogiston, se flogistisk Kemi.
Flogopit, se Glimmer.
Flogose, d. s. s. Betændelse.
Flói [↱flo^ue], se Árnessýssla.
Floing [flå↱ǣ], Landsby tæt NNV. f. Sedan,
erobredes 1. Septbr 1870 af 5. og 11. tyske
Korps og blev et Støttepunkt for disse Korps’
videre Fremrykning. Det var i Nærheden
af F., at det store energiske fr. Rytterangreb
foretoges, hvilket afsloges af det tyske Fodfolk.
B. P. B.
Flóki Vilgerðarson [↱flo.ke-↱vil-], norsk
Viking, den 3. af Islands Opdagere, omtr. 868. Han
sejlede ud fra Rogaland for at opsøge
Garðarshólmr, thi saaledes kaldtes Island
dengang efter Opdageren Garðarr. Han tog først
til Shetlandsøerne og Færøerne, hvorfra han
styrede mod Island. Til sidst fandt han ogsaa
Land i den Retning, hvori en af hans Ravne
fløj, og landede paa Barðaströnd paa
Vestkysten, Bardastrandssyssel. Han kaldte Landet
Island, efter Drivisen i de nordvestlige
Fjorde. Efter endnu et Aars Ophold vendte F. V.
tilbage til Norge, men senere tog han igen til
Island, hvor han nedsatte sig som Nybygger.
B. Th. M.
Floksilke, se Silke.
Flomme, Svinetalg, Fedtet i Bughulen nær
Ribbenene og Nyrerne. Ved Smeltning og
Rensning af F. udvindes Svinefedt.
K. M.
Flonel, Flanél, et lærredsartet ell. kipret
vævet uldent Stof, der kun er svagt valket, ruet
paa Retten og ikke ell. kun een Gang
overskaaret. Kæden er Kamgarn, sjældnere Bomuld
ell. Hørgarn, medens Islætten altid er Uld. Det
væves i en Mængde forsk. Kvaliteter og Arter,
af hvilke kan nævnes Baj (Boy,
Svanebay), Multum (Molton), Foder-F.,
Fries, Lama, Baguettes o. m. a.
K. M.
Flood [flo.d], Constantius, norsk Forf.,
f. i Porsgrund 7. Aug. 1837, d. 1908. Han for
først til Søs, blev siden en Tid Landmand, fik
i 1860’erne et Par Skuespil opført i Trondhjem,
men flyttede 1878 til Kria og levede siden som
Forf. Hans populære hist. Skildringer fra
Kapertiden — »Ritter & Co.«, »Sterke Jansen« og
»Under Kaperflag« — har en vis
sømandsmæssig Friskhed, men er uden dybere litterær
Værdi. F. var 1883—86 Redaktør af »Ny ill.
Tidende« og han har udg. en Del hist. og
topografiske Arbejder, hvoriblandt »Listerlandet«,
»Povel Juul, en Levnetsbeskrivelse«, »I
Krigsaarene« og »Under Krigen (1807—14)«.
E. S-n.
Floors Castle [↱f£å.əz.↱ka.s£], se Kelso.
Floquet [flå↱kæ], Charles, fr. Statsmand,
f. 5. Oktbr 1828, d. 18. Jan. 1896; han tog
allerede Febr 1848 Del i Gadekampen i Paris og
søgte ligeledes Decbr 1851 at gøre Modstand
mod Statskuppet Apr. s. A. var han blevet
Advokat i Paris og hørte senere til Kejserdømmets
virksomste Modstandere, baade som Sagfører i
politiske Sager og som Medarbejder af republikanske
Blade (Temps og senere Siècle). 1863 var
han Medlem af det republikanske Partis fælles
Valgkomité, søgte selv Valg i Hérault og
slog personlig sine Opraab op paa
Gadehjørnerne, da Myndighederne stræbte at hindre
dette. Han ledsagede Gambetta, da denne 4.
Juni 1867 i Justitspaladset hilste Kejser
Alexander II med Tilraabet »Leve Polen, min
Herre!«; men denne Optræden blev tilskrevet F.,
og efter Gambetta’s Anmodning fandt han sig
senere i at bære Skylden derfor. Marts 1870
var han Sagfører for den dræbte Victor Noir’s
Slægt imod Prins Pierre Bonaparte, og 4. Septbr
var han iblandt dem, der trængte ind i den
lovgivende Forsamling og fremkaldte dens
Opløsning. Han blev derefter Medhjælper for Ét.
Arago som Maire i Paris indtil Slutn. af Oktbr,
men afgik, da Regeringen ikke vilde tillade
Valg af et Byraad. Febr 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen, stemte med sine radikale
Partifæller imod Freden og nedlagde i Apr. sit
Valgbrev, da han ikke kunde udvirke en
Udsoning mellem Nationalregeringen og
Paris-Kommunen. Denne Mellemstilling paadrog F.
Ubehageligheder fra begge Sider; to Gange blev
han fængslet af Kommunens Myndigheder, og
da han havde overtaget Forsædet i en
Forening for at hævde Paris’ Ret til Selvstyre og
i Maj forlod Hovedstaden for at deltage i et
Møde af Byraadene fra de andre store Stæder,
lod Regeringen ham holde en Maaned i
Fængsel. Apr. 1872 valgtes F. til Paris’ Byraad og
blev 1875 dets Formand. 1876 fik han Sæde i
Deputeretkamret, hørte til yderste Venstre og
var særlig Talsmand for alm. Amnesti; tog 1877
virksom Del i Kampen mod Broglie’s
reaktionære Forsøg og fik fl. Valg omstødte p. Gr. a.
Myndighedernes Valgtryk. Efter Mac Mahon’s
Afgang Jan. 1879 søgte han at give
Ministerierne en mere radikal Sammensætning; han blev
Medlem af Finansudvalget og tog vigtig Del i
Forhandlingerne om en ny Presselov. Jan. 1882
opgav han sit Sæde i Kamret for at blive
Seine-Præfekt, men var det kun i 9 Maaneder, da
han ikke kunde udvirke Oprettelsen af en fælles
Maire for hele Hovedstaden. Han lod sig paa
ny vælge til Deputeretkamret, stillede Jan. 1883
det første Forslag om at landsforvise alle
 |
| C. Floquet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
