Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Florida - Florida, Stat i U. S. A. - Florida, Dept i Uruguay - Florida eller Anuda, en af de britiske Salomons-Øer - Florida Blanca - Florida-Kanalen - Florida Keys - Florida-Strædet - Florida-Strøm - Floridestivelse - Florideæ - Floridia - Floridit - Florilegium - Florimo, Francesco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indian River lever endnu nogle faa Indianere,
der er Rester af Seminolerne, F.’s oprindelige
Beboere.
Historie. Allerede 1512 kom Ponce de
Leon paa sin Søgen efter Ungdommens Kilde
til Halvøen og gav den Navnet F. efter
Palmesøndag, Spaniernes Pascua F., paa hvilken Dag
han landede. Senere besøgtes den fl. Gange af
Spanierne, saaledes af Hernando de Soto 1538,
der mest kom for at røve Indfødte til Slaver,
og først i Midten af 16. Aarh. forsøgte nogle
fr. Hugenotter under Laudonnière at
grundlægge en Koloni ved St Johns Munding 1562;
dette Indgreb i deres Overhøjhed vilde
Spanierne dog ikke taale, og efter at de under
Menendez ved Hjælp af det skændigste
Forræderi havde myrdet alle de fr. Kolonister,
anlagdes 1565 St Augustine, den første europ.
By paa Nordamerikas Fastland uden for
Meksiko. I de flg. 2 Aarhundreder var F. en sp.
Koloni, uden at Spanierne dog gjorde noget
for dens Opkomst. Fra 1763 var Halvøen i 20
Aar under eng. Herredømme, men ved Freden
i Versailles blev den atter afstaaet til
Spanierne, der beholdt den, indtil de 1819 solgte den
til U. S. A. for 5 Mill. $. 1822 blev F.
organiseret som Territorium, 1845 som Stat, efter at
en langvarig og blodig Opstand bl. Seminolerne
var undertrykt 1842. Under den store
Borgerkrig sluttede F. sig til Sydstaternes Sag. (Litt.:
Lanier, F., its scenery, climates and history
[Filadelfia 1881]; Norton, Handbook of F.
[New York 1881]; Fairbanks, The history
of F. 1512—1842 [Jacksonville 1898]; G. King,
De Soto and his men in the land of F. [New
York 1898]).
H. P. S.
Florida [-f£årida], Stat i U. S. A., bestaar af
Halvøen F. og en Del af den meksikanske Golfs
nordlige Kystland omkr. Mundingerne af
Floderne Sawanee, Appalachicola og Escambia.
Staten omfatter saaledes i Hovedsagen den gl.
sp. Koloni F. (se ovf. Halvøen F.). Arealet er
151981 km2 med (1910) 752619 Indb. ell. 5 pr.
km2. Af Befolkningen var 309000 Negre. Af
den voksne Befolkning er 1/5 Analfabeter. De
vigtigste Landbrugsprodukter er Ananas og
Oranger; derefter følger Bomuld, Tobak og Ris.
Kvægavlen er ikke af større Vigtighed. Det
samme gælder Bjergværksdriften, hvis eneste
Produkt af nogen Vigtighed er Fosfat. I
industriel Henseende fremhæves Tobaks-, Trævare-
og Terpentinindustrierne. Staten har omtr. 6000
km Jernveje, og i Havnene indgaar aarligt
Handelsskibe med en samlet Tonnage paa
henved 1 Mill. t, hvoraf den største Del falder paa
Pensacola. Hovedstaden er Tallahassee. Staten
deles i 46 Counties og sender 2 Senatorer og
3 Repræsentanter til Nationalkongressen.
H. P. S.
Florida [flå↱riða], Dept i det indre af den
sydamerikanske Republik Uruguay, 12117 km2
md (1914) 56900 Indb., hvis Hovednæringsvej
er Kvægavl. Hovedstaden Villa de San
Fernando de la F. ligger ved Jernbanelinien
Montevideo-Durazno og har over 3000
Indb.
G. Ht.
Florida [↱f£årida] eller Anuda, en af de
britiske Salomons-Øer, 440 km2, ligger N. f.
Guadalcanar, har vigtige Handelsfaktorier og
en stor Missionsstation.
M. V.
Florida Blanca [flå↱riða-↱blaŋka], Don
Josefo Moñino, Greve, sp. Statsmand, f.
1728 i Murcia, d. i Sevilla 20. Novbr 1808,
studerede Lovkyndighed og blev Fiskal ved
Kastiliens Højesteret. 1772 blev han Gesandt hos
Clemens XIV, hvor han kraftig støttede
Jesuitternes Modstandere. Han blev Greve af F. B.
og 1777 Udenrigsminister og Førsteminister i
Spanien. Ved et fornuftigere Skattesystem,
bedre Administration, Ophjælpning af Næringslivet
og Befordringsmidlerne, ved Forsoning
med de afrikanske Sørøverstater og
Handelstraktater med dem og Tyrkiet, ved Indførelse
af Frihandel mellem de sp. Kolonier og
Moderlandet skaffede han Spanien saa god en Tid, som
det ikke havde haft længe, uagtet Krigen med
England 1778—83 tærede stærkt. Han var det
oplyste Despotis Mand, og da den fr. Revolution
udbrød, kunde han ikke undgaa at tjene den
reaktionære Bevægelse, som hans egne
Reformer havde vakt; han lod sine bedste Hjælpere
falde, men blev selv styrtet Febr 1792, i nogen
Tid holdt i haardt Fængsel i Pamplona og
derefter forvist til sine Godser. Da Spanien
1808 rejste sig mod Napoleon, blev F.
Præsident for Centraljuntaen i Murcia, men døde
snart efter.
P. L. M.
Florida-Kanalen [↱f£årida-] er en kunstig
Vandvej, der forbinder det atlantiske Ocean
med den meksikanske Golf gennem Roden af
Halvøen Florida i U. S. A. F.-K., der er 257
km lang, 6 m dyb og 30 m bred, udgaar fra
Ferdinandina og benytter St Johns River
indtil Doctors Lake, hvorfra den fører over til
Suwanee River, som den derefter følger.
Kanalen er dog ikke af stor Bet.
H. P. S.
Florida Keys [↱f£årida-↱ki.z], se Florida.
Florida-Strædet [↱f£årida-] adskiller
Halvøen Florida fra Bahama Øerne og fra Øen
Cuba og danner Hovedadgangen fra det
atlantiske Ocean til den meksikanske Havbugt. Dets
Længde er c. 500 km; paa det smalleste Sted
er det 100 km bredt og 677 m dybt; mellem
Key West og Cuba er det 160 km bredt og
1545 m dybt. Det kaldes undertiden Ny
Bahama Kanal til Forskel fra Gl Bahama Kanal
ell. Farvandet mellem Cuba og Bahama Øerne.
H. P. S.
Florida-Strøm [↱f£årida-], se Atlantiske
Ocean.
Floridestivelse, se Alger, S. 497.
Florideæ, se Alger, S. 497.
Floridia, By paa Sicilien, Prov. Siracusa,
ligger 15 km V. f. Siracusa ved Ciani, et Tilløb
til Anapo. (1911) 13500 Indb. F. driver Avl af
Korn, Vin og Oliven.
H. P. S.
Floridit, Betegnelse for Fosforitten fra
Florida, se Apatit.
Florilegium (lat.), Blomstersamling;
Oversættelse af det gr. Ord Antologi (s. d.). Et
antikt Værk af Stobæus citeres gerne under Titlen
F. (se Stobæus).
A. B. D.
Florimo, Francesco, ital. Komponist og
Musikforfatter, (1800—88), var Elev af, senere
Lærer ved Konservatoriet i Neapel, og har
komponeret adskillige Orkesterværker, Kantater og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
