Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Florvinger - Florø Ladested - flos - Flosi Þórðarson - Floskel - Flossmann, Joseph - Flosta, Herred - flot - Flotille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til Panorpidernes Fam. hører den
velkendte Skorpionsflue (Panorpa communis),
et mærkelig udseende Insekt med klare, rød-
og sortplettede, i Hvilen ikke taglagte Vinger;
Hovedet er forlænget i et snabellignende
Organ, sammensat af det langstrakte Hovedskjold,
de forlængede Kæber og den med disse
sammenvoksede Underlæbe. Hannens Bagkrop
ender i en mægtig opadbøjet Parringstang. Det
er graadige, livlige Rovdyr, der udsuger mindre
Insekter. Hunnen lægger sine Æg i Jorden;
Larven, der lever smst., er udstyret med
kraftige Munddele og bærer paa sine Ringe talrige
behaarede Vorter; 3 Par Brystlemmer, 8 Par
kødede, kegleformede Bug»fødder«. Fra sidste
Led kan Larven skyde 4 korte,
vædskeafsondrende Rør frem. — C. 20 Arter spredte over
hele Jordkloden.
Nærbeslægtet med Panorpa er 2 Slægter: den
sydeuropæiske mærkelige Bittatus med meget
lange Forben, ved Hjælp af hvilke den hænger
sig op paa Grene og med Bagbenene fanger
forbiflyvende Insekter, samt Boreus hiemalis.
Sidstnævnte Dyr forekommer særlig om
Vinteren paa Is og Sne og er en jævnlig Gæst paa
Gletscherne. Den findes i øvrigt ogsaa hos os.
Begge Køn er vingeløse og p. Gr. a. de lange
tynde Ben i Stand til at springe. Hunnen er
udstyret med Læggebrod. Legemets Grundfarve
mørkegrøn, Lemmer og Læggerør brungule.
(Litt.: Wallengren, »Skandinaviens
Neuroptera« [Kgl. Svenska Vetensk. Acad. Handl.
9. Bd, 1871]; Brauer, Neuroptera austriaca
[Wien 1857]; Schneider, Symbolæ ad
Monographiam Generis Chrysopæ [1851] samt
Brauer’s forsk. Arbejder i »Verh. der zool. bot.
Gesellsch.« [21. Bd, Wien 1871]; Doflein,
»Der Ameisenlöwe« [1916]. Et ældre
fortræffeligt Arbejde er Pictet, Hist. natur. des
Neuroptères [Genève 1834]).
C. W.-L.
Florø Ladested i Søndfjord, Nordre
Bergenhus Amt, (1910) 1318 Indbyggere, udgør en
Del af Kinn Sogn under Kinn Præstegæld.
Stedet ligger paa Gaarden Florens Grund, der
nævnes Aar 1300, og blev anlagt ved Lov af
1860 af Hensyn til de store Vaarsildfiskerier.
Toldintraderne udgjorde 1909 10070 Kr,
Handelsflaaden var samtidig 12 Dampskibe paa
1443 t og 4 Sejlskibe paa 114 t. Stedet har
Middelskole, Folkeskole og et Sygehus. Paa
F. udgives Nordre Bergenhus Amtstidende og
Nordre Bergenhus Folkeblad. Fjordenes
Kreditbank har sit Sæde paa F. Af industrielle
Anlæg mærkes en Hermetikfabrik, mek.
Værksted og en Mineralvandsfabrik samt
Elektricitetsværk. F. ligger lige i Leden og anløbes af
de rutegaaende Kystdampskibe og staar i livlig
Forbindelse med Bergen og de indenfor
liggende Distrikter. F. har en god Havn med nyt
Moleanlæg, som yderligere skal udvides. Der
er gjort meget for Stedets Forskønnelse ved
Plantning af Træer og Anlæg af Park. Antagen
Indtægt 1910 354300 Kr, Formue 696400 Kr,
Areal 0,72 km2.
M. H.
flos (lat.), Blomst.
Flosi Þórðarson [↱flosi-þo.rðarson], islandsk
Høvding omkr. 1000, bekendt fra »Njál’s saga«.
For at hævne Höskuldr Hvítanesgode’s
Drab indebrændte han i Efteraaret 1011
den bekendte Høvding Njáll Þorgeirsson,
hans Hustru, Bergþóra og deres 3
Sønner tillige med nogle andre. Njál’s
Svigersøn, den tapre Kári Sölmundarson,
undslap fra Branden. Paa det flg. Alting, hvor
der mødte saa mange, at dette Alting senere
kaldtes »det store Ting« (þingit mikla), blev
Sagen i Anledning af Branden forfulgt. F. Þ.
og hans Mænd landsforvistes. F. Þ. rejste
udenlands 1013. 15 af hans Mænd faldt med
Sigurðr Jarl i Clontarf-Slaget 1014, men selv
gik F. Þ. til Rom. Efter at være vendt tilbage
til Island forligtes han med Kári og levede i
flere Aar som en anset Høvding. Som gl Mand
rejste F. til Norge for at hente Tømmer, men
forliste paa Hjemrejsen.
B. Th. M.
Floskel (af lat. flosculus, lille Blomst),
Taleblomst, indholdsløst, svulstigt Udtryk.
Flossmann [↱flås-], Joseph, tysk
Billedhugger, f. 19. Marts 1862 i München, d. 20. Oktbr
1914 smst. F. virkede fornemmelig i sin Fødeby og
blev Prof. ved Kunstgewerbeschule i München.
Med sin frodige Skaberkraft fik han megen
Bet. for tysk offentlig dekorativ Plastik og da
fortrinsvis i München: Paulaner-Brunnen i Au,
Brunnen paa Rennerplatz, Udsmykning af et
anseligt Antal offentlige Münchener-Bygninger
(Gavle, Friser og Portaler); andre Værker: en
Brunnen i Ulm, Udsmykningen af Wertheim-Bau
i Berlin, Reliefferne paa Bismarcks-Denkmal
ved Starnberg See; sidste større Værk: et
Bismarck-Ryttermonument i Nürnberg (i
Tilslutning til lombardisk Stil fra 15. Aarh.).
Desuden mange Portrætbuster (Beethoven),
Gravmælet over Forældrene (i Marmor),
Idealstatuer, Marmorgruppen »En Moder« og megen
Smaaplastik.
A. Hk.
Flosta, Herred, Nedenes Amt, (1910)
1763 Indb., er et Kystdistrikt liggende mellem
Risør og Arendal. Herredet svarer til F. Sogn
og Dybvaag Præstegæld og bestaar dels af
Fastland, dels af Øer, hvoraf mærkes F.-Øen.
Terrainet er smaakuperet med lave afrundede
Aase. Kysten er stærkt indskaaret af Fjorde
og Bugter. Bebyggelsen er samlet i Husklynger,
saaledes ved Staubø og ved Narestø. Der er
lidet dyrkbar Jord. De vigtigste Næringsveje
er Fiskeri og Skibsfart med Baad- og
Skibsbygning. Af industrielle Anlæg mærkes:
Narestø Gruber (Feltspatdrift), et Par
Dampsavværker, et Fiskeriselskab. Tverdalsøens
Sparebank, oprettet 1884, har sit Sæde paa Staubø.
Antagen Indtægt 1910 388945 Kr, Formue 1178600
Kr. Herredets Areal 22,79 km2, heraf 1,1 km2
Ager og Eng, 8 km2 Skov.
M. H.
flot (Søv.), anvendes om et Skib, der er
klar af Grunden. Komme f. ɔ: at komme af
Grunden, være f., at have Vand under Kølen.
Flotille (Søv.), et større Antal mindre
Fartøjer, der optræder samlet. I Orlogsmarinerne
er Torpedobaade og Jagere inddelt i F., der
atter deles i Divisioner. F. kommanderes af en
F.-Chef, der hejser til Stander i F.-Baaden,
i Reglen den største af Torpedobaadene i F. I
fl. Mariner (f. Eks. den eng.) anvendes en
mindre hurtiggaaende Krydser til Leder for F.
(Flotilleleader).
H. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
