Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flynderfisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flynderfisk (Pleuronectidæ Risso) ell.
»Fladfisk«, blødfinnede Benfisk, som i udviklet
Tilstand kendetegnes ved, at deres Legeme ell. i
det mindste Hovedet er usymmetrisk.
Legemet er højt og sammentrykt, blegt paa den
ene Side, farvet og mere muskuløst paa den
anden. Fortil er Hovedskallen vredet, saa at
øjnene begge sidder paa den farvede Side,
medens Munden vender mere ell. mindre om
til den modsatte Side, Blindsiden, hvis Kæber
sædvanlig er større og væbnede med talrigere
Tænder end Øjesidens. Gattet ligger langt
fremme, ofte lidt ind paa den hvide Side; bag
det hyppig en stærk, fremad rettet Pig (den
nedre Spids af Gatfinnens forreste Straalebærer).
Ryg- og Gatfinne er meget lange, udelte; de
parrede Finner, hvoraf Bugfinnerne sidder foran
eller under Brystfinnerne, sædvanlig mindre,
undertiden helt manglende paa Blindsiden.
Kroppen, en større ell. mindre Del af Hovedet
samt ofte de uparrede Finner udstyrede med
smaa ell. middelstore, glatte ell. ru Skæl; den
hvide Side er som Regel mindre rigelig skællet
end den farvede. Svømmeblære hyppigst
manglende. — F. tilhører næsten udelukkende
Nutiden, fra Tertiærtiden kendes kun faa Arter
(af Slægterne Rhombus og Solea). De c. 500
Arter, som Fam. nu tæller, er udbredte over
alle Have; nogle trænger tillige op i ferske
Vande. De varme Have er rigest paa Former,
men de største og i økonomisk Henseende
vigtigste Arter lever i de middelvarme og kolde
Bælter. F. holder sig mest paa Bunden,
hvilende paa den blege Side ell. nedgravede, saa
at kun Hovedet med de meget bevægelige Øjne
rager frem; de er ganske hurtige i Bevægelser,
lever af Fisk og alle Slags hvirvelløse Dyr.
Æggene flyder frit i Vandet, og Ungerne
undergaar mærkelige Omdannelser. Den nys
klækkede Unge (Fig. 1 A) er
fuldkommen symmetrisk, har Øjnene
stillede hvert paa sin Side af Hovedet, Farverne
fordelte ligelig paa begge Sider o. s. v.;
Legemet er langstrakt, ofte næsten aaledannet,
med en. sammenhængende uparret
Finnebræmme uden Straaler; Brystfinner til Stede,
men ingen Bugfinner; Halen spids. Den
svømmer lodret som andre Fisk, i ell. nær
Vandskorpen (»pelagisk«). Paa et lidt ældre
Udviklingstrin (Fig. 1 B) er Halen blevet skæv,
dens Straaler anlagte; Fisken endnu
symmetrisk. Efterhaanden afsnøres Finnebræmmen
i de tre uparrede Finner, der anlægges
Straaler i Ryg- og Gatfinne, Halen bliver viftedannet
og ret, Bugfinner kommer frem, og Legemet
bliver forholdsvis højere. Ungen begynder da
oftere at lægge sig om paa den ene Side ell.
svømme i skraa Stilling; samtidig foregaar der
en Vridning af Hovedets forreste Del, ved
hvilken bl. a. den nedadvendende Sides Øje
foretager en Drejning, skyder sig først noget frem
mod Snudespidsen og ind mod den anden Side
(Fig. 1 C), dernæst op paa Panden og ind paa
den nævnte Side (Fig. 1 D), for sluttelig at
havne helt ovre paa denne, den fremtidige
Øjeside, hos nogle (f. Eks. Tungen) foran, hos
de fleste lidt bag det nedre Øje, hos enkelte
saa langt bag dette, at det faar sit Leje højt
oppe i Nakken. Ungen har samtidig helt
opgivet sit pelagiske Liv, færdes nu paa
Bunden som den voksne Fisk. Under
Forvandlingen har den Side, som vendes bort fra Lyset,
lidt efter lidt mistet sit mørke Farvestof, dens
parrede Finner bliver tilbage i Vækst,
Muskulaturen udvikles kraftigere paa den opad vendte
Side o. s. v.: den Uregelmæssighed i
Kropbygningen, som karakteriserer den voksne F.,
fuldendes. Hos den spæde Unge er Bughulen
forholdsvis lang. Gattet ligger undertiden endog
bag Legemets Midte; men under Forvandlingen
skyder det sig længere og længere frem
samtidig med, at Bughulen bliver kortere. Det
pelagiske Stadium afsluttes ved forsk. Størrelse,
hos Rødspætten f. Eks. ved en Længde af omtr.
10—11 mm, hos andre (Helleflynder, Haaising)
ved en langt betydeligere Størrelse. Nogle
Arter er som Regel »højrevendte« ɔ: den højre
Side er den farvede Øjeside (de fleste nordiske
F.: Helleflyndere, Haaising, de egl. F.
[Pleuronectes], Tungerne), andre som Regel
»venstrevendte« (Hvarrer, Tungehvarre, samt
næsten alle tropiske F.). Ved Siden af de
»retvendte« Individer kan optræde enkelte (hos
Skrubben talrige), som er vendte til den
modsatte Side af den, til hvilken Arten i Alm. er
vendt, de saakaldte Vrang-F. Undertiden
kan begge Sider være farvede og omtr. lige
fyldige: Dobbelt-F.; det øvre øje er da
ofte ikke naaet helt over, men sidder paa
Kanten af Hovedet, og den forreste Ende af
Rygfinnen skyder sig hen over det med en fri, spids
Flig: Cyklop-F.; hos den lille Helleflynder
eller Hellefisken (Reinhardtius hippoglossoides
Walb.; nordl. Atlanterhav) naar det vandrende
Øje aldrig at komme længere end midt paa
Panderanden, begge Sider er fyldige og omtr. lige mørke.
Fra danske Farvande kendes hidtil 15 Arter.
1. Gruppe: F. med middelstort ell.
stort Gab, i hvilket Tænderne er
omtr. lige saa udviklede paa Øje-
som paa Blindsiden; Underkæben
længst fremskydende. —
Helleflynderen ell. Kvejten (Hippoglossus
vulgaris Flem.), som let kendes paa sin anselige, i
Bagranden indbuede Halefinne, er den største af
alle F.; de fleste, som fanges, er 1—1 1/2 m
lange og 17—25 kg vægtige, men den bliver
ofte langt større og skal opnaa en Længde af
3 m og en Vægt af 300 kg. Hannerne er
mindre og bliver sjældent over 60 kg. Den er
udbredt fra Murmankysten, Island og Grønland,
mod S. indtil Frankrigs Vestkyst og Kap Cod
(Nordamerikas Østkyst); endvidere forekommer
den i Stillehavets nordlige Del indtil San
Francisco. Den er ret hyppig i Vesterhavet,
træffes ogsaa i Skagerrak, Kattegat og det nordlige
Øresund, er sjælden i Bælterne. I Nordlandene
skæres Fisken i lange Strimler og tørres;
Bugen og de federe Dele gaar under Navn af
»Rækling«, og de fede Finner kalder man »Rav«.
Haaisingen (Hippoglossoides platessoides
O. Fabr.), hvis Halefinnes Bagrand er bøjet
stærkt vinkelformet bagud, spiller kun ringe
Rolle som Fødemiddel, da dens Krop er tynd
og lidet kødfuld. Pighvarren (Bothus
maximus L.) og Slethvarren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
