Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flynderfisk - Flynder Sø - Flürschheimsregulator - Flysch ell. Karpather-Sandsten - Flytblokke - Flytningshjælp - Flyttebevis - Flyttedag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjældnere i det sydlige Kattegat og Danmarks
mindre Farvande. Kødet er velsmagende, men den
faas i for ringe Mængde til, at den kan have
synderlig Bet. Skærisingen (P.
cynoglossus L.) kendes hurtig ved de ejendommelige
Gruber, som findes paa Hovedets Blindside. Det
er en Dybvandsfisk (taget paa indtil 1400 m’s
Dybde), der rimeligvis først som voksen (34—48
cm lang) vandrer ind i danske Farvande. Til
Frederikshavn indbringes ikke ubetydelige
Mængder, fangede i det nordlige og østlige
Kattegats dybeste Egne, men den har alligevel
kun ringe Bet., da den p. Gr. a. sin tynde
Krop har liden Værdi som Handelsvare.
Skrubben (P. flesus L.) har Kroppen, i
det mindste langs Roden af Ryg- og Gatfinne,
udstyret med tornede Benknuder, som gør
Huden meget ru (»skrubbet«). Skrubben, hvis alm.
Størrelse er 26—31 cm, forekommer langs hele
den europ. Kyst fra Sortehavet til det Hvide
Hav og er alm. i alle danske Farvande; den er
ingen ægte Havfisk, lever mere indenskærs og
foretrækker mudrede Farvande, taaler dernæst
fersk Vand bedre end nogen anden F.,
trækker op i mange af Danmarks Aaer og Søer; i
Egne med udstrakte Vandløb gaar dens
Vandringer milevidt fra Kysten, f. Eks. i Rhinen,
i hvis Vandnet den er fanget baade i Mosel,
ved Trier og langt oppe i Main. Den leger i
de tidlige Foraarsmaaneder og er da iagttaget
at søge mere aabent og salt Vand; den er da
omtr. uspiselig, tiltager i Godhed hen mod
Sommeren (»F. skønnes, naar Skoven
grønnes«), men anses selv da ikke for særlig
velsmagende og finder kun lokal Afsætning.
3. Gruppe: F. med halvmaanedannet
Mund, som ligger bag den fremstaaende
afrundede Snude og kun
bærer Tænder paa Blindsiden. —
Tungen (Solea vulgaris Quens.), som hører
til de middelstore F. (indtil 48 cm lang), er
en noget sydlig Art, som er alm. i Middelhavet,
ved Frankrigs og Englands Kyst, bliver mindre
hyppig N. paa og er sparsom ved Norges
sydlige og sydvestlige Kyst. I Danmark er den
ikke sjælden i Vesterhavet, Skagerrak og
Kattegattets dybe Østerrende, hører i Sundet og
Bælterne til de sjældne Gæster. Om Vinteren
træffes den kun paa Dybet paa den bløde
Lerbund, hvori den ligger nedboret, saa at
Fiskerne maa lade deres Vod skære dybt ned; om
Sommeren opholder den sig ved Kysten paa
lavt Vand. Uagtet den ikke fanges i stor
Mængde, har den dog nogen Bet. for dansk Fiskeri,
da største Delen forsendes i ispakket Tilstand
til Tyskland, hvor der til Tider betales meget
høje Priser for den. Den lille Tunge (S.
lutea Riss.) bliver kun 11—13 cm lang og har
meget mindre Brystfinner end den alm. Tunge;
i Danmark er den meget sjælden.
Ad. J.
Flynder Sø, Sø i det nordvestlige
Nørrejylland, Ringkjøbing Amt, Ginding Herred
(Estvad. Rønbjerg og Sevel Sogne), c. 4 km SV. f.
Skive. Den er c. 420 ha og strækker sig fra N.
til S. omtr. 8 km, men er meget smal (c. 300
in). Mod S. staar den ved et Vandløb i
Forbindelse med Stubbergaard Sø; fra dens
nordøstlige Ende har den Afløb til Skive- ell. Karup
Aa. Man har gjort Forsøg paa at udtørre Søen
tillige med den lige over for den liggende
Skalle Sø (c. 98 ha), men det blev opgivet
1873 og er ikke senere blevet til noget.
H. W.
Flürschheimsregulator [↱flyr∫ha^ims-], en lille
Blusregulator, der undertiden indskydes foran
den enkelte Gaslampe ell. foran Grupper af disse,
for at skaffe saa ensartet Gastryk som muligt
for Lamperne. Se Kulgas, Afsnit K.
R. T.
Flysch [fly∫] ell. Karpather-Sandsten,
meget mægtige Aflejringer af ensformede graa
Sandstene, der kan følges fra det vestlige
Schweiz gennem Østalperne til Wien og derfra
til Karpatherne. Af Forsteninger findes næsten
udelukkende Fucoides. Aflejringen af F.
begyndte tidlig i Kridtperioden og varede langt
ind i Tertiærperioden.
J. P. R.
Flytblokke, se erratiske Blokke.
Flytningshjælp, Pengehjælp, som af Staten
ydes en Embeds- ell. Bestillingsmand til
Bestridelse af Flytningsomkostninger, naar han
p. Gr. a. Tjenesten nødsages til at tage Bopæl
paa et andet Sted. F. kan ikke kræves,
medmindre Lovgivningen indeholder særlig
Hjemmel derfor, og saadan foreligger kun i enkelte
Tilfælde, saaledes m. H. t. Officerer og
Underofficerer, der forflyttes til et andet
Garnisonssted ell. beordres til i deres Garnison at
indflytte i ell. udflytte af et anvist Kvarter, naar
Forflyttelsen ikke er foranlediget ved Vedk.’s
eget Ønske, samt m. H. t. visse Medlemmer
af det diplomatiske og konsulære Korps.
P. J. J.
Flyttebevis. Iflg. Lov om Værnepligt af 1912
har Værnepligtige, som ikke er indkaldte til
Tjeneste, Ret til at tage Ophold i Landet, hvor
de vil, men har Forpligtelse til, naar de varigt
flytter fra et Lægd til et andet, inden
Flytningen at melde det til Lægdsbestyreren. Der
gives da Vedk. et F., som han inden 8 Dage efter
dets Udstedelse skal afgive til Lægdsbestyreren
for det tilflyttede Sted. Denne paafører da F.
den Værnepligtiges ny Rullebetegnelse.
B. P. B.
Flyttedag er den vedtagne Dag, paa hvilken
Lejere af Hus ell. Jord fraflytter ell. tiltræder
samt Tyende skifter. For de førstes Vedk.
fastsætter Skaanske Lov den til 5. Dag efter
Paaske. Lejemaalet sluttedes paa et helt Aar med
stiltiende Forlængelse paa de aftalte Vilkaar,
indtil Opsigelse skete inden 15. Aug.
(Mariumessa fyrri). Da mange Lejere (Landboer)
ejede Bygningerne, som stod paa Jorden, havde
de Ret til at føre dem med sig, saafremt
Jorddrotten, hvem de forinden skulde tilbydes til
Vurderingspris, ikke ønskede at købe dem, et
Lovbud, der kun var gennemførligt, fordi
Bygningerne var helt af Træ og altsaa flyttelige. I
Middelalderen sattes F. til Skt-Valborgs-Dag,
1. Maj med Opsigelse paa foregaaende
Skt-Hans-Dag, og der blev den, indtil L. af 19. Febr
1861 for Gaardfæstere flyttede den til 1. Apr.
I Byerne sluttedes Lejemaalet paa et helt Aar,
men uden stiltiende Forlængelse og maatte
aarlig fornys indtil Opsigelsen. Lejen skulde
erlægges med en Halvdel Skt Hans-Dag og Resten
Skt Andreas-Dag, 30. Novbr (Ribe Stadsret).
Senere kom endnu en F. paa 1. Novbr, hvilket
staar ved Magt i flere Byer, medens man i
andre følger Bestemmelserne i Plakat af 1. Juli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
