Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 300 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvemaskine - flyvende Eskadre - Flyvende Hollænder, se Flying Scotchman - Flyvende Hollænder, se Dødssejleren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Flyvning er nu til Dags en ret alm. Ting og
ingenlunde saa farlig, som mange tror. En
Flyver tager nu lige saa rolig Plads i sit
Aeroplan som en Chauffør i sin Automobil. Motoren
sættes i Gang, F. farer fremover, Føreren
giver »Ror ned«, Maskinens Hale løftes til Vejrs,
og naar Farten paa Jorden er blevet saa stor,
at »Trykket« under »Bæreplanerne« kan løfte
Maskinen, gives der lidt »Ror op«, og Flyveren
er i Luften. Under Sejladsen passes først og
fremmest Højde- og Sideror samt
Vingevridningen. Desuden er der en Del Instrumenter
at tage Vare paa. Paa hosstaaende Fig. er vist
Førerpladsen i et Aeroplan, hvor Motoren ligger
bag Bæreplanerne, a er Førerens Stol,
b Haandtag til Vingevridning (naar det
bevæges til højre ell. venstre), til Højdestyring
(naar det bevæges frem eller bagover), og c
er Sidestyringen, der bevæges med Benene. Paa
Pladen foran Føreren sidder: d Magneten til
Motoren, e Afbryderen, f Uret, g
Benzinmaaleren, h Omdrejningstælleren o. s. fr. Endvidere
medbringes altid et Højdebarometer og
undertiden Termometer. Til Orientering benyttes ofte
særlige Kort, der rulles op bag en lille Rude,
beskyttede mod Vind og Vejr. Der er
saaledes nok for en Flyver at passe, men det er
dog mindre besværligt, end det ser ud til, og
en flyvning i nogenlunde godt Vejr er som
Regel yderst fredsommelig. Landingen
foretages som Regel i Glideflugt med stoppet Motor,
men dette afhænger selvfølgelig baade af
Vejrforhold og Landingsterrain.

Allerede 1912—13 opnaaede man at kunne
»lægge« F. paa alle mulige Maader i Luften.
Særlige »Akrobatflyvere« som Chevillard,
Chanteloup, Pégoud o. fl. udførte de
mest forbavsende Kunststykker, f. Eks. looping
the loop, Maskinen helt paa Siden, lodret
Styrteflugt, Standsning af Motoren i stor Højde med
vilkaarlig Fald gennem Luften etc. — men alle
disse Kunststykker viser jo kun den enkeltes
Behændighed og visse Maskiners fikse
Konstruktion. Disse Flyvninger kunde da ogsaa,
rent ud over den tekn. Interesse for
Aeroplanernes Modstandskraft i forskellige Stillinger,
kun virke før Krigen som Trækplaster ved
Flyveopvisninger, men disses Tid er antagelig
forbi. Under selve Krigen har det stor Bet. at
kunne udføre halsbrækkende Manøvrer. Af
Vigtighed var de store Distanceflyvninger 1910—12,
f. Eks. Paris—Madrid, Paris—Rom, der turde
være en Slags Forløbere for en Luft-Turistfart,
og før Krigen var planlagt en Jordomflyvning i
1914. Krigen standsede denne, og maaske var
den ogsaa paa dette Tidspunkt uigennemførlig.
Bl. de gode Sider, som Krigen viser, maa
regnes Udviklingen af F., og muligt er det, at de
efter Krigens Slutn. kan faa stor Bet., men
man maa ikke overvurdere deres Ydeevne.
Der vil først og fremmest fordres Anlæg af
en Række Landings- og Startpladser, dernæst
maa Publikum faa Tillid til Luftsejlads og være
rede til at betale mere end med Jernbane og
Skib, men Passagen foregaar til Gengæld
hurtigere. Her i Danmark synes det at være
Flyvebaadene, der har Chancer som Fremtidens
Luftfartøjer. Som Sports- og Luksustransportmiddel
faar F. sikkert gode Vilkaar efter Krigen.

Det er imidlertid umuligt at sige, hvad F.
(Flyvebaaden) vil kunne bringe det til, men selv
de største Skeptikere maa indrømme, at
Udsigterne ingenlunde er daarlige, naar de ser
nedenstaaende Skema, som angiver opnaaet
Højde, Fart, Distance og Varighed uden
Landing for 1908—13:

Aar	Højde	Fart	Distance	Flyvningens
	i m	km/tm	i km	Varighed
1908	100	65	124	2	Tim.	20	Min.
1909	475	77	232	4	—	13	—
1910	3100	109	584	8	—	12	—
1911	3900	133	740	11	—	15	—
1912	5600	170	1010	13	—	17	—
1913	5900	204	1050	13	—	17	—

Allerede i Midten af 1914 var disse
Præstationer slaaede, og navnlig tyske Flyvere
opnaaede gode Resultater, nemlig Flyvning af
over 24 Timers Varighed, Distance paa c. 2000
km og en Højde af over 8000 m. Disse
udmærkede Sportspræstationer vil imidlertid
næppe faa Lov til at staa urørte, naar Krigen
er tilendebragt.

Ang. Krigen i Luften samt F.’s særlige
Anvendelse i denne, henvises til Artiklerne
Luftkrig og Verdenskrigen.
H. C. U.

Førerens Plads m. m. i en Flyvemaskine.

flyvende Eskadre, en Eskadre af
hurtiggaaende Krydsere, der anvendes til
Rekognoscering, pludseligt Overfald paa Fjendens Skibe
ell. Kyster ell. til Forstærkning af de
haardest medtagne Dele af Kamplinien i et
Søslag o. l.
H. E.

Flyvende Hollænder, se Flying
Scotchman.

Flyvende Hollænder, se
Dødssejleren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>