Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flyvepungdyr - Flyver - Flyverfotografering - Flyverøn - Flyvesand - Flyveskrifter - Flyvetid - Flyvetøj - Flyveulk, se Panserkinder - Flyveøgler (Pterosauria)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
springer lydløst fra Gren til Gren, er
udelukkende Natdyr, der tilbringer Dagen i Huller
og hule Træer; deres Føde er hovedsagelig
Blomsterhonning og Insekter, og de holder
særlig til i de nyhollandske Gummitræer (se
Eucalyptus), hvis Blomster de søger. F. er
udbredt fra Ny Irland til Sydaustralien, dog ikke
paa Tasmanien; af de 3 Arter er det Store
ell. Gulbugede F. (P. australis) den største
med en Kroplængde af 50 cm; den stærkt
buskede Hale er af samme Længde. Ørerne korte
og brede, Pelsen paa Oversiden af Kroppen
mørkebrun med hvide Pletter paa Flagrehuden;
Snuden, Hagen og Poterne sorte, hele
Undersiden gulhvid; dens Kød spises som meget
velsmagende; alm. i Skovene i New South Wales,
særlig i Kystegnene mellem Port Philip og
Moreton Bay. Pungegernet (P. sciureus)
har lange, nøgne Ører. Halen stærkt busket.
Pelsen paa Rygsiden askegraa med sort
Rygstribe; Flagrehudens Kant og hele Undersiden
hvide; under Øjet en sort Plet. Kroplængden
24 cm, Halen lidt længere. Nærbeslægtet er
den højst ejendommelige, smukke lille
Pungmus (Acrobates pygmæus), der næppe naar en
Husmus i Størrelse. Flagrehuden er mindre,
men kantet med Bræmmer af lange Haar; den
gaar fra Albuen til Kropsiden og fra denne
til Knæet. Fingre og Tæer har store, brede,
stribede Trædepuder under Spidserne; Kløerne
smaa og skarpe; Ørerne ret store, kun svagt
haarede; Tænderne skarpe og spidse, i Form
mindende om Insektædernes. Den korte, bløde
Pels er graabrun paa Rygsiden, gulhvid paa
Kroppens Underside. Halen lang, korthaaret
paa Over- og Underside, men med
ejendommelige brede Haarfrynser ned ad hver Side,
mindende om Straalerne paa en Fjer. Dette fine
lille Pungdyr findes i Queensland, Ny Syd-Wales
og Victoria, hvor det ved Nattetid smutter med
yderlig stor Behændighed rundt paa Kviste og
Blomster paa Jagt efter Insekter.
R. Hg.
Flyver, som Regel Betegnelse for en
uddannet Fører af Flyvemaskine ell. Flyvebaad. For
at opnaa Førerbevis (Certifikat), der er
internationalt og uddeles af de anerkendte
Aeroklubber (her i Danmark »Aeronautisk Selskab«),
fordres bestemte Flyvninger og Manøvrer. Til
alm. Certifikat forlanges saaledes Flyvning en
vis Distance i en 8-Tal formet Bane, Opnaaelse
af en vis Højde, Landing i Glideflugt og Standsning
af Aeroplanet i Nærheden af et paa Jorden
opgivet Maal. De saakaldte »Militære
Certifikater«, der er forsk. i de forsk. Lande,
indeholder langt strengere Bestemmelser,
saasom en udstrakt Distanceflyvning med
Mellemlandinger paa forud bestemte Steder, Opnaaelse
af store Højder og Flyvning i disse Højder i
længere Tidsrum etc. For Flyvebaadene fordres
lgn. Betingelser som for Flyvemaskinerne, men
ganske naturligt lægges her mere Vægt paa
Start fra og »Landing« paa Vand (ogsaa kaldet
»Letning« og »Sætning«).
H. C. U.
Flyverfotografering benyttes i milit. og
topografiske Øjemed. Der anvendes Objektiver
med meget lang Brændvidde. Se iøvrigt
Luftskibsfotografering.
C. E. A.
Flyverøn kaldes de enkelte Individer af alm.
Røn (ell. andre Arter), som ved Fugles Hjælp
er komne frem i Toppen af hule Træer, især
Pile- ell. Poppeltræer, højt oppe paa Mure, hvor
der i Sprækker har samlet sig lidt Muld, o. l. St.
Disse Individer kan udvikle sig til ret store
Træer, der blomstrer og bærer Frugt. — Megen
Overtro har i tidligere Tider været knyttet
til F.
A. M.
Flyvesand kaldes Sandallejringer, som af
Vinden er hidførte andetsteds fra og afsatte
paa de Steder, hvor de nu findes. Materialet,
hvoraf F. bestaar, er hyppigst Kvartssand, der
kan være opskyllet af Havet (som ved Jyllands
Vestkyst) ell. kan stamme fra ældre Sandaflejringer
(som »Indsandene« i Jylland, til hvilke
Diluvialsandet har leveret Materialet). Ved
Forvitring af ældre Bjergarter kan der ogsaa
undertiden opstaa F., f. Eks. af Kalksten. I
vulkanske Egne (f. Eks. Island) optræder ofte
vulkansk Aske ell. Sønderdelingsprodukter af
Eruptiver som F. — P. Gr. a. deres indbyrdes
Gnidning under Bevægelsen er Sandkornene i
Reglen mere ell. mindre slidte og afrundede.
Størrelsen af de enkelte Korn er nogenlunde
ens i en og samme Aflejring af F., idet der
under Flugten finder en Sortering af Kornene
Sted. Ang. F.’s Virkninger, se Klitter og
Sandflugt.
J. P. R.
Flyveskrifter kaldtes tidligere Smaaskrifter
af rent efemert Indhold, nærmest svarende til,
hvad man nu betegner som Piecer. F. gaar
tilbage til Bogtrykkerkunstens ældste Tid og
spillede navnlig en stor Rolle, saa længe Aviser
ikke eksisterede. Deres Emner er hentede fra
alle Omraader af Menneskelivet, men de fleste
er af politisk ell. religiøs Karakter; største Delen
af Reformationstidens Polemik er saaledes
foregaaet ved Hjælp af F.
C. S. P.
Flyvetid, den Tid, et Projektil bruger for at
tilbagelægge en vis Afstand. F. gives oftest i
Tabelform, svarende til en successiv Række af
Skudvidder. Den maales ved Skydeforsøgene
enten ved en Kronograf ell. ved direkte
Observation af Tidsforløbet mellem Skuddets Affyring
og Skarpets Anslag. Ved Temperingen af
Tidsbrandrør, der bruges til Antændelsen af
Sprængladninger i Granater, spiller en nøjagtig
Bestemmelse af F. en væsentlig Rolle.
(E. P.). C. Q.
Flyvetøj, en Benævnelse, der undertiden
anvendes som Betegnelse for alle Flyvemaskiner.
Benævnelsen er af tysk Oprindelse (Flugzeug),
men stemmer overens med de danske Ord:
Køretøj, Fartøj m. fl.
H. C. U.
Flyveulk, se Panserkinder.
Flyveøgler (Pterosauria), en uddød
Krybdyrorden fra Jura- og Kridttiden. Hovedet,
som danner en ret Vinkel med den kraftige
Hals, er stort med lang spids Snude, 5
Gennembrydninger (Næse-, Præorbital-, Øje-, øvre
og nedre Tindinghule) paa hver Side, utydelige
Sømme mellem Knoglerne og langt, men
ubevægeligt Ledben; Øjnenes Senehinde støttes af
en Benring; Kæberne med spidse, i Tandhuler
fæstede Tænder, sjældnere tandløse.
Hvirvelsøjlen tæller 8 Hals-, c. 10—15 Bryst-, 4—10
Bækken- og 10—40 Halehvirvler;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
