Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fodermester - Fodermidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Funktion har han Overtilsynet med
Besætningen, hyppigst dog kun med Kvæg- og
Svinebesætningen, og Overledelsen af det daglige
Arbejde i Stalden. Han udvejer ell. kontrolerer
Udvejningen af det for Dyrene bestemte
Kvantum Kraftfoder, fører Kontrol ved
Prøvemalkninger og ved Køernes Løbning og Kælvning,
ved Søernes Løbning og Faring, besørger
Bortsendelse af de til Afgang færdige Svin og
Indsætning af andre til Fedning, o. s. v. og fører
de for Besætningens Kontrol nødvendige Bøger.
Han skal helst have faaet saavel teoretisk som
praktisk Uddannelse i sit Fag, den praktiske
ved Deltagelse i det i Stalden daglig
forefaldende Arbejde i en velledet Besætning ell. fl.
saadanne, den teoretiske ved at gennemgaa et
Kursus paa en Landbrugsskole.
H. J. Rasmussen.
Fodermidler kaldes alle saadanne Stoffer,
som indeholder tilgængelig Næring for
Husdyrene. — De fleste F. indeholder noget af
alle de for den dyriske Ernæring nødvendige
Næringsstoffer. Indeholder de dem omtr. i det
Mængdeforhold, Dyrene skal bruge dem,
kaldes de alsidige, f. Eks. Hø, hvorimod
de er ensidige, hvis de som Oliekager er
særlig rige paa Æggehvide og Fedt, ell. som
Roerne meget rige paa Sukker, men fattige
paa Æggehvide. — Nogle F. er letfordøjelige,
saa at de let kan omdannes og opløses
af Fordøjelsesvædskerne, medens andre er
tungtfordøjelige, saa at de for en stor
Del gaar ufordøjet gennem Fordøjelseskanalen
og nærmest kun gør Nytte som Fyldefoder.
Af de mange forsk. F., som nutildags staar til
Landmandens Raadighed, skal her først
omtales de hjemmeavlede Grovfoderstoffer:
Græs, Grønfoder, Hø, Halm og Rodfrugter,
der under de fleste Forbold maa udgøre
Hovedparten af det samlede Foder; derefter
følger de forsk. Slags Kraftfoder og
sluttelig Mælkeriaffaldet.
Græs og Grønfoder veksler overmaade
meget i Næringsværdi. Af Forhold, der har
Indflydelse, skal nævnes: 1) Plantearterne.
Bælgplanterne er saaledes æggehviderigere end
Græsserne, og inden for disse er der igen en
Del Forskel, idet nogle er mere grovstænglede
og bladfattige end andre.
2) Jordbundsforholdene har megen Indflydelse; frugtbare,
gødningskraftige Jorder giver som Regel det
næringsrigeste Græs, hvorimod magre sure Jorder
giver daarligt Græs. 3) Planternes Udviklingstrin
faar især Indflydelse derved, at ældre Græs er
træstofrigere og mere tungtfordøjeligt end ungt
saftigt Græs, der tilmed er langt mere
appetitligt for Dyrene. Det gælder derfor meget om
at kunne byde Dyrene friskt Græs hele
Sommeren igennem, og for at dette kan lade sig
gøre, maa Græsmarken ell. Engen bruges paa
rette Maade, hvilket især vil sige, at man maa
sørge for, at Dyrene faar Lov at komme tidligt
og hyppigt over Stykket, saa at Planterne
aldrig faar Lov til at blive for gl., men stadig
tvinges til at skyde ny Skud.
Hø er tørret og delvis gæret Græs ell.
Grønfoder. I Alm. udgør Høvægten c. 25 % af
Plantens Vægt i grøn Tilstand. De samme Forhold,
som faar Indflydelse paa Græssets
Sammensætning, paavirker ogsaa Høet, men især
afhænger dettes Foderværdi meget af Græssets
Udviklingstrin ved Afhugningen. Sent slaaet
Græs giver groft, næringsfattigt og
tungtfordøjeligt Hø. Endvidere har
Høberedningsmaaden nogen Indflydelse. Det gælder om, at
Høberedningen foregaar saaledes, at der tabes
mindst muligt af Planternes Blade, der er de
værdifuldeste. — Tidlig slaaet, velbjerget Hø
er et ypperligt Foder til Opdræt, men det er
ogsaa et godt F. til Malkekøer, da det bidrager
til at holde Fordøjelsen og Stofskiftet i Orden,
samtidig med, at det sparer paa Kraftfoderet.
I Hestenes Foder skal Høet heller ikke gerne
mangle.
Halmen af vore Sædarter er baade
næringsfattig og tungtfordøjelig, og ved Siden af
et næringsrigt Produktionsfoder gør den
nærmest kun Nytte som Fyldefoder. Som saadan
er den heller ikke uden Værdi, da den giver hele
Foderet den fyldende og porøse Beskaffenhed,
som er nødvendig for, at det kan blive godt
udnyttet. For Dyr, der ikke skal yde nogen
videre Produktion, som Goldkoen og
Landbrugshesten i ledige Tider af Aaret, kan
Halmen dog ogsaa godt udgøre en væsentlig Del af
Vedligeholdelsesfoderet. Halmen af
Vaarsædarterne er af en lidt større Foderværdi end
Hvede- og Rughalm, og da især, naar den, som
ofte er Tilfældet, er noget blandet med Græs og
Kløver fra Udlægsmarken.
Avner har omtr. samme Indhold som de
tilsvarende Halmsorter, og kan omtr. stilles lige
med disse, naar de blot ikke indeholder for
meget Støv o. a. Urenheder, hvilket imidlertid
hyppig er Tilfældet.
Rodfrugterne spiller i Nutidens
Husdyrbrug en stor Rolle, fordi de afgiver et
billigt Kreaturfoder, som tillige er saftigt og
letfordøjeligt, hvorved det danner en heldig
Modsætning til de fleste andre Fodermidler,
man har at bruge om Vinteren. Roerne gør
hele Vinterfoderet mere velsmagende for
Dyrene, og i passende Mængde har det en heldig
Indflydelse paa Fordøjelsen og Stofskiftet. —
Rodfrugterne er fattige paa Æggehvide men
rige paa kvælstoffri Stoffer, der væsentlig er til
Stede som Rørsukker. Kun Kartofler er
melstofrige. Roer er altsaa ensidige F. og maa
opfodres sammen med æggehviderige F.,
navnlig Oliekager, for at komme til fuld
Nyttevirkning. — Forsøgslaboratoriets Fodringsforsøg
har vist, at Roernes Foderværdi staar i
ligefremt Forhold til deres Tørstofindhold. Dette
kan veksle en Del, da baade Art, Sort, Stamme,
Jordbund, Gødning, Vejrlig o. fl. a. Forhold
har Indflydelse paa Roernes Sammensætning.
Gennemsnitlig kan Indholdet i de forsk.
Rodfrugtarter angives til:
| Runkelroer | 12,5 | % | Tørstof |
| Kaalroer | 12,2 | — | — |
| Gulerødder | 12,1 | — | — |
| Turnips | 9,5 | — | — |
| Sukkerroer | 24,0 | — | — |
| Kartofler | 24,0 | — | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
