Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foinike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprog og Kileskrift, Indberetninger fra
Statholdere i Syrien til Ægyptens Konger. Ikke faa
af disse Breve er skrevne i F., bl. a. i Gubal
(Byblos), 10 i Tyros. De er alle udgivne i
fortræffelig Omskrift med Oversættelse og
Forklaringer af Prof. Knudtzon i Kria (udg. i Leipzig
1907—15). Fra 9. Aarh. f. Kr. faar vi jævnlig
af Indskrifter fra Assyrien Oplysninger om
dette Riges Forhold til F. Ved Siden af disse
gl. østerlandske, særlig i de senere Aar
fremdragne Kilder maa vi nævne andre værdifulde
østerlandske Kilder, som længe har været
tilgængelige, nemlig Gl. Test., fra hvis Skr, ikke
blot de historiske, men ogsaa de profetiske og
digteriske, ikke faa gode Oplysninger er at
hente. I de sidste Aarh. f. Kr. kommer
vesterlandske Kilder til, saavel græske som latinske.
Allerede i Homer’s Digte findes Oplysninger om
F., om Foinikernes Farter og om de
Kunstgenstande, de medbragte. Fra Herodot af bliver
Meddelelserne fra græske Forf. righoldigere.
Den latinske Litt. er ikke mindre rig paa
Oplysninger om F. end den gr., hvad der skyldes
den Omstændighed, at Romerne tidlig kom i
Berøring med den fra F. grundede Nybygd
Karthago, til hvilken Stat Forholdet ofte var
fjendtligt, men ogsaa til Tider mere fredeligt,
saaledes at Romerne havde rig Anledning til
at lære Befolkningen — Punerne, som de
benævnede dem — nærmere at kende.
Af den gl. nationale Litt. i F. har vi kun
nogle Indskrifter tilbage, deriblandt et Par
Gravskrifter over Konger, Esmun-ezer og
Tabnit (Tennes). Den egl. Litt. i F. er helt gaaet
tabt; vi har ikke engang Oversættelser af noget
foinikisk Skr., naar undtages nogle faa Linier,
der fortæller om et Par Konger i Tyros. — De
læstes hos de gr. Forf. Menandros og Dios, hvis
Skr for øvrigt er gaaet tabt, paa de omtalte
Brudstykker nær, som Josefos har bevaret. De
to gr. Forf. skal til deres hist. Værker have
benyttet foinikiske hist. Optegnelser. Foruden
fra de her nævnte litterære Kilder faar vi
ogsaa gode Oplysninger om F. og dets Beboere
af de Kunstgenstande o. a. Sager fra Oldtiden,
som er fundrie i Landet. De bedste Bidrag
afgav den af E. Renan ledede fr. Ekspedition
til F. 1860—61 (se Mission de Phénicie, 1865—74,
med Atlas). Af Kunstgenstande er der
efterhaanden kommet fl. frem i F., dels i national
foinikisk Stil, dels i gr. Stil. Det skønneste og
bedst bevarede nationale Skulpturværk fra F.
er uden Sammenligning det fra Gravpladsen
Um-el-amîd ved Tyros stammende Reliefbillede
af Rabi’en (Tempelforstanderen) Baljaton, Søn
af Baljaton, i Ny Carlsberg Glyptotek. Fra
Sidon stammer, foruden de to ovf. omtalte
Sarkofager med foinikisk Indskrift, desuden
adskillige med fin Kunst udførte Sarkofager fra
den gr. Kunsts Blomstringstid, der er førte til
Konstantinopel, hvor de udgør Museets
skønneste Prydelser. De er udgivne af Hamdi-Bey
og Theodore Reinach: La nécropole royale de
Sidon (Paris 1896). En rig Samling af de
fineste gr. Statuetter, fundne i F., findes nu i
Samlinger i Paris og London. — Arkitektoniske
Mindesmærker fra Oldtiden findes ikke i F.;
alle Bygninger var af Træ og er derfor gaaede
til Grunde, men de har haft en Del Bet. i
kunstnerisk Henseende og øvede en ikke ringe
Indflydelse paa Kunsten i Nybygderne og hos
Nabofolkene, bl. a. paa Kunsten hos Israelitterne.
Man tænke paa Salomo’s Tempel! F. var for
øvrigt et Hjemsted for ikke liden Industri; men
kun lidet er blevet fundet i selve F. Derimod
er der uden for F. i fl. Lande ved
Udgravninger kommet Sager for Lyset, der ved nøjagtige
sammenlignende Undersøgelser er blevne
erkendte som foinikisk Arbejde. Ved
Udgravningerne i Ninive og i Kalah (nu Nimrod)
fandt Layard adskillige mindre Genstande af
øjensynlig foinikisk Oprindelse, hvilke han har
udgivet og beskrevet. De er udstillede i British
Museum. Af Fund ved nyere Udgravninger,
særlig i Lilleasien, er der fremkommet
adskillige Sager, som Dr. Fred. Poulsen (se hans
»Der Orient u. die frühgriechische Kunst«,
Leipzig 1912) med stor Grundighed og
Sagkundskab har paavist stammer fra F. — Endnu
maa omtales, at saavel ægyptiske som assyriske
og babylonske Konger har i F. efterladt sig
Mindesmærker, huggede ud i Klipperne. Som
Eksempler kan nævnes Mindesmærkerne ved
Udløbet af Nar-el-Kelb N. f. Beirut (se bl. a.
Vald. Schmidt, »Rejse i Grækenland«).
Med Hensyn til Befolkningen i F. er det klart,
at midt i 2. Aartusinde f. Kr. og vistnok tidligere
var F. beboet af semitiske Folk, der talte et
med Hebraisk nær beslægtet Sprog, der kaldtes
»Kanaans Tunge«, og som vi har Kendskab til
gennem Indskrifterne. Befolkningen levede i
større og mindre Byer, af hvilke nogle som
Tyros, Sidon, Gubal (Byblos) og Arvad
(Arados) længe var Sædet for Konger. Af andre
Byer kan nævnes Akko, Sarepta, Berytos
(Beirut) o. s. v. Landets Beliggenhed indbød
Befolkningen til at vove sig ud paa Havet, ikke
blot til Fiskeri, men ogsaa til længere Farter.
Paa disse medførte de Industri-Genstande, som
de solgte til Beboerne af de fremmede Kyster,
de besøgte. En Del var Frembringelser af
Hjemlandets Industri; men da Markedet var
stort og Hjemmet lille, hentede Foinikerne
mange Varer hos andre Folk, især fra Ægypten,
Babylonien og Assyrien, og bragte dem over
Havet. For at vedligeholde Forbindelsen med
de fremmede Lande anlagdes Handelskontorer
og Kolonier bl. a. paa Afrikas Nordkyst, Øerne
i Middelhavet og i Spanien. Fra fl. Lande
hentedes Raamateriale, Purpurmuslinger ved de gr.
Kyster, Sølv i Spanien o. s. v. Undertiden drev
de selv Bjergværker. Et af de Lande, hvor
Foinikerne tidligst nedsatte sig i Mængde, var
Øen Cypern. I den ældste Tid var Sidon
Midtpunkt i F.; men omtr. fra 1000 f. Kr. træder
denne By i Skygge for Tyros, hvis Konge
Hiram stod i venskabeligt Forhold til David og
Salomo og af denne fik aftraadt et Landskab i
Galilæa til Erstatning for den Hjælp, han ydede
ham ved hans Byggeforetagender. Hiram
byggede fl. Templer o. a. i Tyros. Sammen med Salomo
drev Hiram Skibsfart paa det røde Hav og
handlede paa det guldrige Ofir. Som Maal
for Foinikernes lange Farter paa Middelhavet
nævner Bibelen Tarshish, som man plejer at
antage for Tartessos. Det gode Forhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
