Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foldenfjord - Folden, Herreder, se Nordfold og Sørfold - Foldereid, Herred - Foldesnegl (Voluta) - foldet (bot.) - Foldeværk - Foldfrø - Foldharve, Se Harve - Foldhat (Helvella L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omgivet af vilde, forrevne Fjelde med mange
spidse Tinder; den befares af en Lokalbaad fra
Bodø, men ligger uden for den egl. Hovedrute
og er derfor kun lidet kendt. — I
Middelalderen bar endnu en af Norges større Fjorde
Navnet Folden, nemlig
Kristianiafjorden i den ydre Del fra Færder til
Hurumlandet.
(J. F. W. H.). M. H.
Folden, Herreder, se Nordfold og
Sørfold.
Foldereid, Herred, Namdalens Fogderi,
nordre Trondhjems Amt, (1910) 948 Indb., er
Anneks til Kolvereid Præstegæld og indbefatter
den østlige Del af dette omkr. den indre Del
af den lange, smalle Indre Foldenfjord. Denne
er omgivet af Fjelde, som tiltager i Højde, jo
længere Ø. over man kommer, men ikke
danner nogen sammenhængende Masse, da
Terrainet paa fl. Steder er gennembrudt af mindre
Dalfører. De naar i Fuglstadfjeld en Højde af
879 m. Fjeldene er i den lavere Del bedækkede
med god, men meget udhugget Granskov, i den
højere liggende findes gode Græsgange,
hvorfor ikke saa faa Sætre. Bebygningen er
væsentlig knyttet til den 36 km lange Fjords Bredder
og til enkelte af de større Dalfører, saaledes
Rosendalelvens, tættest er den omkring
Kirken, der ligger ved F. Herredet staar ved
offentlige Køreveje fra Foldenfjordens Bund
gennem Højlandet og Overhallen i Forbindelse
med Namsos. Fjorden befares af et Lokalskib
med Anløbssteder i Aarfor, F. og Heimnæs.
Dyrket Mark findes næsten udelukkende langs
Fjordens Bredder, hvor Fjeldsiderne fl. Steder
gaar over i Bakkeskraaninger, det haarde
Klima med fugtige og stormfulde Vintre, langt
Foraar og taagefulde Somre er lidet heldigt for
Agerbrug. Fædrift og Fiskeri er derfor
Indbyggernes Hovednæringskilder, hertil kommer
Skovdrift. Der findes et Mejeri og nogle Savbrug.
F. Sparebank, oprettet 1901. Antagen Indtægt
(1910) 117500 Kr, Formue 462000 Kr. Herredets
Areal er 513 km2, heraf er 12,4 km2
Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Foldesnegl (Voluta), Slægt af Fam.
Volutidæ af Forgællesneglenes Orden. Den tykke
Skal har en stor Munding og fortil i denne et
Udsnit til Aanderøret. Skalsøjlen er forsynet
med fl. parallelt løbende Folder. Dyret har en
meget stor Fod og et tilbagebøjet Aanderør.
Tænderne paa Tungebaandet sidder i een
Række (Rachiglossa). Slægten lever kun i de
varme Have. Største Delen af de 75 nulevende
Arter er fundne i Havene mellem Australien,
Ny Zeeland, Ceylon og Japan.
C. M. S.
foldet (bot.) kaldes 1) Bladlejet, naar
Pladen i Knoppen er a) regelmæssig
sammenlagt i fl. Læg efter Sideribberne, f. Eks. hos
Avnbøg. Løvefod og Bøg, ell. b) uregelmæssig
sammenlagt baade paa langs og paa tværs, f.
Eks. hos Rabarber, Kronbladene hos Valmue; 2)
Frøhviden, der da ogsaa betegnes
marmoreret (ruminat), naar Frøskallen mere eller
mindre regelmæssig bugter sig ind i den (f.
Eks. hos Muskat, Vedbend).
V. A. P.
Foldeværk, et i Sengotikkens Møbelkunst
meget yndet Fyldingsornament, der frembragtes
paa den Maade, at Fyldingstræets Overflade
høvledes ell. tildannedes med Jern. Herved
fremkom lodrette Profiler (Folder, Piber), som
derefter afskares foroven og forneden efter
bugtede Linier, i Bladværkstunger ell. paa
anden Maade. Trods den lette Teknik kunde F.
varieres i det uendelige, og Reformationstidens
danske Snedkere, især i Vestjylland omkr. Ribe,
udformede særegne Variationer. Med Urette
kaldes F. hyppigt »Pergamentsornament«.
C. A. J.
 |
| Foldeværk |
|
| Kruset Foldhat. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
