Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkelege
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(dansk at bikle), Click (Klikker), Cross-Tig
(Krydstagfat), Duckstone (at slaa Munk), Eller
Tree, fra Hedenskabets Tid, hvor man samler
sig i Kreds om Træet som for at dyrke det,
Fire, Air and Water, maaske et Levn fra
Ildtilbedelsen, Fox and Goose, Gilty-Galty (Salt
og Brød), Rockety Row (Veje Salt), Roly-poly
(Keglespil), Sow in the Kirk (So i Hul) og
mange mange andre.
Fra Tyskland nævnes som de vigtigste F.
i Fortiden Sværddans, Stenstødning,
Spydkastning, Væddeløb, Keglespil, Spil med Terning og
Boldspil, særlig Langbold og Nævebold, men
ogsaa mange andre Spil. Endvidere
Ringridning, Rolandsridtet, Isbossel, Balderune,
Danselege, Barlauf o. a. Fangelege, Kuglespil,
Skivespil, Pæl-Ring o. a. Spil,
Efterlignelseslege og Brætspil.
En Del af disse Lege sammen med Gang,
Brydning, Klatring, Svømning, Dans,
begyndende Redskabsøvelser o. a. danner de
Øvelsesgrupper (Gymnastik), hvormed Gutsmuths
(1759—1839) med gr. Forbilleder arbejdede for
den tyske Ungdom. Gennem »der Turnvater«
Jahn og Spiesz’ Skoleturn udvikles disse
Øvelser til den tyske Turn. Gutsmuths’
Gymnastik bredte sig bl. a. til Danmark gennem
Nachtegall, og herfra førtes den til Sverige
af Ling, men undergaar her en gennemgaaende
Forandring, idet Lege- og Kappemomentet
udviskes, medens man til Gengæld søger at
værdsætte Øvelserne efter deres fysiol. Virkninger
(»den sv. Gymnastik«).
Ligesom i Vesten har F. haft en vid
Udbredelse i Norden. I Sagaerne berettes der om
Kastelege, der foraarsager voldsomme Optrin
i Hallen. Jætten Gejrrød kaster en gloende
Jernklods, og Thor griber den med sine
Jernhandsker og sender den tilbage, Drott og Høsve
dræbes under Leg med Guldbold, en gloende
Kugle, og vi hører, at i Lejregaard maa Bjarke
værne den unge Hjalte mod Kæmpernes raa
Leg. Vi hører ogsaa om Lege uden for Hallen,
særlig ved Fyrstegaarde paa en særlig dertil
anvendt Plads (Leikvoll), der ofte nævnes i gl.
Kilder og i Stednavne: »Anden Dag, Gildet
stod, var Kongens (Harald Haarfagers) Mænd
ude og havde Leg«. Et Sted hos Sakse hedder
det: »Somme øvede deres Kræfter ved Spring,
somme ved Løb, nogle kastede med store Sten,
andre udskød Pile af den spændte Bue«. Der
nævnes: Vaabenøvelser, Jagt, Svømning, Løb,
Skredspring, Balancegang, Brydning, Boldspil
og Kraftprøver. Disse Lege udøvedes, naar
Lejlighed gaves, hele Aaret rundt, ikke alene
for deres opdragende Værd i Alm., men ogsaa
som Adspredelse ved Tingforsamlinger,
Gæstebud og Folkefester, men andre Lege var
knyttede til bestemte Aarstider og Højtider, og var
da gerne af religiøs Oprindelse. Saadanne er
de i Udspringet hedenske Julelege: Julebuk,
Hvegehors o. s. v. (se Fester). Andre Julelege
bærer Præg af at være opstaaet i kat. Tid: Skt
Bentes Gilde, at bryde Kloster, Munken gaar
i Enge, de stolte Nonner o. a. Disse og andre
Sang- og Danselege kendes nu her kun som
Børnelege, medens de i Sverige endnu udøves
som F. af den voksne Ungdom.
I F.’s Udkant staar Fastelavnsriset og den
Skik at rise op om Morgenen. Dette er
formentlig Spor af en siden glemt Fest for
Foraaret.
 |
| Ægyptisk Boldspil. |
|
| Ægyptisk Folkeleg. |
|
| Romersk Boldspil. |
|
| Indendørs Boldspil, Jeu de paume, i Middelalderen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
