Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeminder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorte af æstetiske ell hist. Hensyn (f. Eks.
Folkevisesamlinger, Sagn i hist. Skr); men den
planmæssige Indsamling og fremfor alt den
videnskabelige Bearbejdelse er først fremkommet
i 19. Aarh. Som dens Beg. regnes gerne
Brødrene Grimm’s Eventyrsamling fra 1812 og
Jac. Grimm’s »Deutsche Mythologie« (1835).
Dens Udvikling er gaaet Haand i Haand med
en Række af andre hist. Videnskaber, ofte
stærkt paavirket af dem. F. T. falder
Folkemindeforskningen i to Hovedretninger, en
Granskning af Folkedigtningen, der hænger
sammen med Filologien og den alm.
Litteraturhistorie, og en kulturhistorisk-religiøs
Behandling, der skyldes Indflydelse fra den seneste
Udvikling af Etnografi og Antropologi.
Navnet for denne Videnskab og dens Emne
er i en vis Vaklen hos fl. Folkeslag. I England
bruges Ordet Folklore (og Folklorist,
Folkemindeforsker); det blev af sin Opfinder
(Mr Thoms 1846) betegnet som »den Oldforskning,
der omfatter alt henhørende til gl Sæd og
Skik, til Almuens Forestillinger, Tro,
Overleveringer og Overtro«, — en Definition, der ret
ensidig dvæler ved Kultursiden. En Ulempe
ved Ordet er, at det baade betegner Stoffet
og Videnskaben. I de romanske Lande har det
eng. Ord faaet en vis Udbredelse ved Siden af
den hjemlige Betegnelse som »Folkeoverleveringer«
(traditions populaires; les traditionistes,
Folkemindeforskerne). I Tysk og Nederlandsk
oversættes det ved Volkskunde (jfr
Völkerkunde = Etnografi). I Norden er det af
Svend Grundtvig dannede F. det mest udbredte
Navn.
Folkedigtningen (herunder medregnet
alle Overleveringer i en fast mundtlig Form)
udgør en overvejende Del af Folkemindelitteraturen.
Hvad man begrebsmæssig skal forstaa
ved Folkedigtningen, er vanskeligt at afgøre.
Den ældste Tids stærke Sondring mellem
»Kunstdigt« som Enkeltmandsværk og »Folkedigt« som
Ytring af den over hele Folket spredte
digteriske Kraft lader sig ikke mere hævde saa
stærkt. Sikkert er det dog, at en overordentlig
stor Mængde Folkedigtninger har faaet deres
Skikkelse, ikke blot Fremstilling, men ogsaa
Komposition, idet Slægt paa Slægt har gjort
sine Ændringer; og f. Eks. for mange af vore
Folkeviser kan det paavises, at selv
indgribende Omdannelser er blevne til lidt efter lidt, idet
den ene Sanger har føjet lidt til den andens
Nydigtning. Paa den anden Side kan det ikke
nægtes, at mange andre Viser (f. Eks. hist.)
i alt væsentligt er en enkelt Mands Tankeværk,
uden at vi derfor kan udslette dem af
Folkedigtningen.
Den mundtlige Overlevering med stadig
Adgang til Fornyelse af det sproglige Udtryk er
da det, der mest iøjnefaldende adskiller den fra
Kunstpoesien. Visse digteriske Egenheder er
ogsaa, dog med ret stort Spillerum for de forsk.
Folkestammer, Kulturer og Arter af
Overlevering, fælles for al Folkedigtning; saaledes den
objektive, sædvanlig korte Beretning med
Forkærlighed for direkte Tale, med Gentagelser
og med visse staaende Vendinger. Reglerne
for Komposition har man i nyere Tid betegnet
som »Folkedigtningens episke Love«.
Folkesagnet er den kortere Fortælling om
en Begivenhed, der af Fortælleren opfattes som
virkelig foregaaet. Det søger Troværdighed
ved altid at nævne sig som hændt en navngiven
Mand (levende ell. afdød), ell. paa et navngivet
Sted, der er velkendt af Sagnmanden og hans
Tilhørerkreds. I mange Tilfælde forevises en
Ting, der har sin Oprindelse fra denne
Begivenhed (f. Eks. et Bæger, der menes at være
ranet fra Troldene), ell. der udpeges et
Naturforhold ell. et Navn, der er opstaaet ved denne
Lejlighed. Denne Tilknytning til Virkeligheden
er Sagnets »Stedfæste«; til det egl. Stedfæste
hører, at det ydre Minde menes at være
opstaaet ved selve Begivenheden. Sagnenes
Indhold er først og fremmest Oplevelser af den
Mennesket omgivende overnaturlige Verden,
især Menneskenes Forhold til Naturvæsenerne,
og i sparsommere Maal Erindringer om selve
Menneskelivet. Den Troværdighed, som
Fortællerne tillægger deres Sagn, er i høj Grad
ufortjent.
For Hovedmængden af Sagn, de
overnaturlige, ligger Oprindelsen utvivlsomt i
mangelfuldt opfattede Naturbegivenheder, som
enten af selve Opleveren ell. Eftertiden modtager
en digterisk Tildannelse. Og den stedbundne
Overlevering, hvorpaa Fortællerne støtter sig,
viser sig at være mindre paalidelig, da den
samme Begivenhed efter forsk. Egnes ell.
Landes Overleveringer kan være foregaaet paa 100
forsk. Steder: Stedfæste hører med til
Sagnets Liv som troværdig Fortælling, og derfor
maa det frembringes paa ny, hver Gang
Sagnet naar til en ny Egn. Ogsaa Indholdet kan
omdannes ved at gaa fra Mund til Mund; men
her viser det sig dog, at den givne Handling
(det episke Stof) har en overordentlig Sejghed,
som Udbredelsen i Rum kun svagt kan
indvirke paa, og som Forskellen i Tid undertiden
slet ikke angriber. F. Eks. har man hos
Bønderne paa Kreta genfundet det gl. Sagn om
Achilleus’ Fødsel uforandret; og de enkelte
Optrin i Odysseen’s Kyklopeventyr genfindes
som Folkesagn i de fleste Egne af Europa.
Denne Fasthed i den episke Gang, som vi i det
enkelte kan kontrolere ved forsk. Egnes
Optegnelser af samme Sagn, sætter os i Stand til
at granske de enkelte Sagnbegivenheder. De
falder i to Grupper: 1) De, der tjener til
Forklaring af et ell. andet paafaldende Forhold i
Menneskeverdenen (Ophavssagn, ætiologiske Sagn). Naar
Folket ser en Klippe, der minder om menneskelig
Skikkelse, gætter det, at dette har været et
stort menneskeligt Væsen, der er blevet til Sten;
naar det ser en Række Klippeblokke ligge
jævnsides ud i Elven, gætter det, at her har
været en stor Kæmpe, der begyndte at bygge
sig en Bro; og hvor en stor Sten ligger paa
flad Mark, gætter det, at en vældig Kæmpe
maa have kastet den derhen. Og med en
Kombinationsevne, der ikke holdes igen af nogen
videnskabelig Kritik, fortsætter Folket sin
Fantasivirksomhed, indtil det finder de bestemte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
