Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeminder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse ældgamle, nedarvede Forestillinger, og
saaledes, at man af hvert enkelt Lands Eventyr
og Skikke søger at fremstille dets Familieliv,
Retsforhold, Religion i en forhistorisk Tid —
sikkert dog med Miskendelse af F.’s Vandringer
og af alle Kulturtræks Evne til at udbrede sig
ved Laan ell. Efterligning. Men trods disse
Svagheder har denne Retning haft en uhyre
Bet. for Mytologi og F. Det første større Værk,
der behandler tysk og nordisk Folketro ud fra
den engelske Skoles Opfattelse, er Mannhardt,
»Baumkultus der Germanen« (1875). (Litt.:
Th. Müller, »En folkloristisk Metode og
Teori« [»Dania« 2. Bd, 1893]; Cox, Introduction
to folklore [London 1895]).
Den nordiske F.-Forskning har, som
overalt, haft den første og største
Opmærksomhed rettet paa Indsamlingen. Begyndelsen
rækker langt tilbage i Tiden, Anders Vedel i 16.
Aarh. samlede Viser, Ole Worm i 17. Aarh.
Sagn, Peder Syv Ordsprog. I 18. Aarh.
fremkaldte Percy’s Reliques Sandvig’s og Nyerup’s
»Levninger af Middelalderens Digtekunst«
(1780—84) og Præsten Svabo’s færøiske Visesamling
(1781). Efter Romantikkens Sejr i
Skønlitteraturen fremkom Nyerup’s o. fl.’s »Udvalgte
danske Viser« (1812—14) knyttet til en
Indsamling fra Folkemundeaf Viser og Melodier;
Digteren Thiele udgav Folkesagn (1818—23).
I Sverige kastede »Götaförbundet«’s Medlemmer
sig med endnu større Iver over Opgaven:
Geijer og Afzelius udgav Viser
(1814—16), Rääf var den største Indsamler. Op mod
19. Aarh.’s Midte faar Indsamlingen et
mægtigt Fremstød, idet en Række begavede Mænd
sætter største Delen af deres Arbejdskraft ind
paa Samlergerningen: Svend Grundtvig
i Danmark knyttede en mægtig Kreds af
Medarbejdere til sig; Asbjørnsen og Jørgen
Moe gennemvandrede norske Fjeldbygder,
snart efterfulgte af Landstad (Præst i
Telemarken) og Sofus Bugge; i Sverige slog
Hyltén-Cavallius og Englænderen
Stephens sig ned bl. den smaalandske Almue,
Sprogforskeren Säve paa Gulland,
Djurclou i Nerike; Færøerne fandt en nidkær
Indsamler i Præsten Hammershaimb, Island
i Bibliotekar Jón Arnason. Ejendommelig
for samme Tidsalder er den ivrige Bestræbelse
for at gøre det bedste af Folkedigtningen til
de dannede Klassers Eje (Asbjørnsen og Moe
med Eventyr, Grundtvig med Viser og Eventyr,
Svenskeren Rich. Dübeck og Nordmanden L.
Lindemann med Folkemelodier o. fl.). Den
sidste Menneskealder af Aarhundredet har sagtnet
med den populariserende Behandling og
samlet alle Kræfter paa i sidste Øjeblik at redde
det mest mulige, inden den nyere Kultur helt
overskyller Almuens gamle Tankeverden.
Skolelæreren E. T. Kristensen fandt hos den
jyske Almue Vej til rigere Overleveringer end
nogen af hans Forgængere; Eva Wigström
opnaaede en lgn. Fortrolighed med den
skaanske Almue. Grundtvig’s yngre Broder Fr. L.
Grundtvig udmærker sig ved
Optegnelsernes udtømmende Grundighed; blandt de mange
yngre Th. Gravlund ved sit aandfulde
Klarsyn. Et Studium af selve den levende
Almues Liv, Livsvilkaar og Tro, støttet af bredt,
kulturhist. Underlag, blev grundlagt allerede af
Landsbypræsten Junge (»Den nordsjællandske
Landalmue« [1798]), men Interessen døde bort
i poetisk Glæde ved Folkets Digtning og blev
først taget op med finere Forstaaelse og større
videnskabelig Viden af en anden Landsbypræst,
H. F. Feilberg (»Fra Heden« [1867], »Dansk
Bondeliv« [1889—99 og senere]). Tillige har
det været Foreningernes Tid; Kristensen
stiftede og ledede (1884—89) »Dansk Samfund til
Indsamling af F.«, og Axel Olrik stiftede
Foreningen »Danmarks F.« (1908); men langt større
Bet. fik de sv. Foreninger, dels den fælles
Landsmaalsforening under Upsala-Sprogmanden
Lundell’s Ledelse (Skr: »Bidrag till kännedom om
de svenska landsmålen och svenskt folklif« siden
1879), dels de stedlige »Fornminnes«-foreninger
o. a., deriblandt den mønsterværdig ledede
nylandske Studenterafdeling i Finland. Se ndf.
I videnskabelig Bearbejdelse af denne rige
Høst er der udfoldet en Virksomhed, som har
øvet Indflydelse paa det øvrige Europas
Granskning ved den metodisk gennemførte litterære
Behandling af Folkedigtningen. Først er at
nævne selve Mesteren, Svend Grundtvig,
og hans yngre Samtidige, den alsidige geniale
Sofus Bugge; til samme Retning hører
Finnerne Julius Krohn (d. 1886) og hans Søn
Kaarle Krohn; af den yngre Slægt er den
betydeligste Nordmanden Moltke Moe; af
de andre, der til Dels maa betegnes som
Grundtvig’s Lærlinge, kan nævnes Axel Olrik og
Svenskerne C. W. v. Sydow, H. Schück,
Bergström, Steffen og Ahlström;
Nordmændene Knut Liestøl (Moltke Moe’s
Lærling) og Reidar Christiansen;
Danskeren K. Nyrop. Uden for den litterære
Forskerskole staar H. F. Feilberg med
Førstehaandsstudier af Almuens Liv og
Tænkemaade og med et af Englænderne paavirket
Studium af Folketro og Folkeskik. — Af
Nordens Universiteter fik Kria 1886 et Professorat
i »norsk Folkesprog og norske Folketraditioner«,
senere i »Norske Folketraditioner og
Middelalderslitt.« (Moltke Moe); Helsingfors 1888
Docentplads i »finsk og alm. Folkedigtning« (K.
Krohn), 1908 Professorat, samt et Par nye
Docenturer; Kjøbenhavn 1897 en Docent i nordiske
F., 1913 Professorat (Axel Olrik); Lund en
Docent (C. W. v. Sydow); Professorat foreslaaet
i Kria 1916. (Litt.: Moltke Moe, »Det
nationale Gjennembrud« [Gran, »Nordmænd i det
19de Aarh.«, 2. Bd, Kria 1914]; Hustvedt,
Ballad Criticism in Scandinavia and Great
Britain [New York 1916]; Carl S. Petersen,
»Fra den store Folkevisestrid« [»Danske
Studier« 1904]; H. Ellekilde’s Indledning til Junge,
»Den nordsjællandske Landalmue« [1915];
Samme, »Lærerne og F.« [Poulsen m. fl., »Lærerne
og Samfundet«, I, 32]; Samme, »Breve fra en
dansk Folkemindesamler« [Danmarks F. Nr. 15,
1917]; Lundell, »Skandinavische Volkspoesie«
[i Paul, »Grundriss der german. Philologie« [2.
Bd, 3. Udg. 1909, ny Udg. under Forberedelse];
Biografier i »Svenska landsmålen«, 7. Bd).
Indsamlingen af F. i Norden har i de sidste
Aar atter taget Fart, og man har nu for første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
