Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F.-Væsenet udredes af »Oplysningsvæsenets
Fond«, der oprettedes 1821 ved Salg af
beneficeret Gods og f. T. ejer over 26 Mill. Kr.
Norge har alm. Undervisningspligt
i 7 Aar, mellem Barnets 7. og 15. Aar.
Kommunerne paa Landet deles i Skolekredse, hver
med en F. i 2 Afdelinger, af hvilke den
for Børn under 10 Aar kaldes Smaaskolen.
Efter Børnetallet kan hver Afdeling være delt i fl.
Klasser. For unge Mennesker i 14—18 Aars
Alderen kan der i Forbindelse med F. oprettes
Fortsættelsesskoler, der faar
Statsbidrag i Lighed med de Aftenskoler og
Amtsskoler for Voksne, der har bestaaet i en
Aarrække og til Dels udført det Arbejde, der i
Danmark er sket ved Folkehøjskolen. De siden
1860 bestaaende »højere Almueskoler« for Børn
er nu nedlagte. Det pligtige Skolebesøg er for
hver Afdeling i F. indskrænket til 12 Uger, i
Smaaskolen à 30, i øverste Klasse à 36 Timer.
Dog kan denne tvungne Undervisning udvides
til 15 Uger, ligesom frivillig Undervisning i højst
6 Uger kan forbindes med enhver af F.’s
Afdelinger. I de svagt befolkede Egne er
Omgangsskolehold tilladt; men der er i de
senere Aar gjort store Anstrengelser for at
indskrænke det, saa at det (1910) kun omfatter
0,47 % af Landsskolernes samtlige 279000 Elever.
I Byerne er F. delt i 3 Afdelinger, henh.
til Børnenes 10., 12. og 14. Aar, og det pligtige
Antal Undervisningstimer mellem 18 og 24 om
Ugen. Ved frivillig Undervisning kan dette Tal
forhøjes til 30 Timer. Skoleaaret er for Byerne
sat til 40 Uger à 6 Dage. Skoleforsømmelser
kan straffes med Bøder fra 1 til 25 Kr. — I
hver Kommune bestyres Skolevæsenet og
besættes Lærerposterne af et Skolestyre
bestaaende af Præsten, et Medlem af
Kommunebestyrelsen, nogle af den valgte Medlemmer
samt en af Lærerpersonalet valgt Lærer ell.
Lærerinde. Byerne har desuden et særligt
Skoleraad af F.’s Lærerpersonale. For at give
Beboerne og især Forældrene betydelig Indflydelse
paa Ledelsen af Skolevæsenet bestaar der
desuden paa Landet et Kredsmøde af
Skolekredsens skattepligtige Indbyggere over 25 Aar
og alle skolesøgende Børns Forældre, hvilket
skal høres ang. Beslutninger om F.’s
Anliggender, og i alle Kommuner et
Tilsynsudvalg, bestaaende af et af Skolstyret og nogle
af Kredsmødet (i Byerne Forældremødet) valgte
Medlemmer. Amtsskolestyret, der
dannes af 3 af Amtsraadet (Amtsformandskabet)
valgte Medlemmer, forvalter Amtsskolekassen
og kan ansætte Amtsinspektører, en Ret,
som de dog næsten slet ikke har
benyttet. I de større Købstæder findes
kommunale Skoleinspektører. I hvert Stift har
en Skoledirektør Overtilsyn med
Skolevæsenet, for Religionsundervisningens
Vedkommende i Forening med Biskop og Provst,
og den øverste Skoleautoritet for hele Landet
er Departementet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet.
Skoleudgifterne udredes af Kommune, Amt og Stat i
forening; de udgjorde 1910 c. 18 1/2 Mill. Kr, deraf
udredede Staten c. 7 1/2 Mill. Kr. — Der er to
Grader af Lærer- og
Lærerindeprøver, af hvilke den lavere, der svarer til
Optagelsesprøven paa Seminarierne, er Betingelse
for fast Ansættelse ved Smaaskolen paa
Landet, den højere i alle andre Skoleposter. Begge
Prøver ledes af en Eksamenskommission paa 3
Medlemmer, hvoraf det ene skal være en i F.
fast ansat Lærer. Til de bestaaende 6
Stats-Seminarier, der iflg. L. af 18. Jan. 1902
har et 3-aarigt Kursus, har Mænd og Kvinder
lige Adgang. Der findes ogsaa private
Seminarier (f. T. 6), som kan opnaa Eksamensret.
Til den lavere Lærerprøve forberedes ved
særlige Kursus, der kan knyttes til Seminarierne.
Læreruddannelsen suppleres ved Feriekursus i
enkelte Fag for allerede ansatte Lærere og
siden 1894 ved frivillige Universitetskursus samt
ved rigelige Rejsestipendier. Det norske
Skolevæsen udmærker sig ved sin stærkt
demokratiske Ordning og ved den i Loven af 1896
om de højere Skoler tilsigtede organiske
Forbindelse mellem disse og F.
Ved L. af 15. Aug. 1908 om F. paa Landet
er der foretaget enkelte Forandringer i Loven
af 26. Juni 1889. Ingen Klasse maa saaledes
have mere end 40 (tidligere 45) Elever. Bl.
Undervisningsfag i 2. Afdeling kan optages
Træplantning og huslig Økonomi. Lærerne har paa
de større Skoler faaet en stærkere
Repræsentation i Skolestyret. Departementet skal
godkende de i F. benyttede Lærebøger. Der er
aabnet Adgang til at bevilge Bidrag af
Amtsskolekassen til Skolehaver. Det Tilsyn, som
Biskop og Provst fører med Undervisningen i
Kristendomskundskab, skal foregaa i Skolernes
Undervisningstid og ved deres Prøver; Lærere og
Børn skal være fritagne for at møde frem til
Visitatser i Kirkerne. — L. af 15. Aug. 1908 om
F. i Købstæder indeholder væsentlig de
samme Forandringer i Loven af 26. Juni 1889.
Den bestemmer derhos, at der for Ungdom,
som har gennemgaaet F., kan efter
Kommunebestyrelsens Beslutning knyttes til F.
Fortsættelsesskoler, ordnede i Klasser som
Dagskoler ell. i Kursus fra 4 til 8 Timer ugentlig.
Fortsættelsesskolerne staar under Skolestyret
og ordnes efter Planer, som er godkendte af
Kirkedepartementet. Undervisningen er gratis.
Senere end de andre nordiske Lande har
Sverige faaet en alm. Organisation af
F.-Væsenet, idet man langt ind i 19. Aarh. lod
Folkets store Masse nøjes med den
Børneundervisning, som skyldtes frivillige
Bestræbelser ell. Kirken. Denne havde udvirket forsk.
Lovbestemmelser til Udbredelse af
Religionskundskab, især Kirkeloven af 1686, efter
hvilken ingen maatte troloves ell. tages til Alters
uden at kunne Katekismen. Heraf udviklede
sig de saakaldte »Husforhør« og
Konfirmationsforberedelsen; men de Forsøg, der fra
Gejstlighedens Side fl. Gang blev gjorte paa at faa
oprettet et alm. Skolevæsen, førte ikke til
noget betydeligt Resultat, saa længe Skolers
Oprettelse endnu var en frivillig Sag. Endnu 1840
manglede der Skoler i henved Halvdelen af
Sveriges Kommuner. En alm. Skoleordning
grundlagdes først ved Loven af 18. Juni 1842,
der gjorde Skolegangen obligatorisk og
paalagde Kommunerne at oprette Skoler og forsyne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
