Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkestad, Bernhard Dorotheus - Folkestad, Halvor Olsen - Folkestone - Folkesuverænitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undtages korte Ophold ved Tuxen’s og
Zahrtmann’s Skoler i Kbhvn 1902 og 1903 samt en
Tur til Amsterdam 1907. 1909 opholdt han sig
i Paris; senere har han været bosat i Norge.
— F. er en høj koloristisk Begavelse og tør
som saadan være en af de mest selvstændige
bl. den yngre Generation af norske Malere.
Hans Form kan være noget løs, men hans
Billeder ejer næsten altid en særegen pompøs og
festlig Tone. Overdaadige, store
Stilllebensbilleder af Frugt og Grønsager ell. levende
Fjerkræ (særlig Høns) udgør ved Siden af enkelte
Interiører hans Motivkreds. Til de bedste hører
»Paa Mørkeloftet« (1905), der ejer en rigere
Stemning end hans fleste andre Arbejder, og
»Grønsager« (1906), begge i Kunstmus. i Kria,
samt »Sommernat« (1908, Kunstmus. i Kbhvn).
I de senere Aar har han ogsaa udført en Del
større dekorative Arbejder med farverige
Motiver fra den tropiske Urskov (Hal og
Trappeopgang hos Grosserer Th. Schielderup, Kria,
1910—11, og Pellerin’s Pavillon paa
Landsudstillingen, 1914, nu anbragt i A/S. Pellerin’s
Kontorbygning i Kria). Endelig kan nævnes en
Altertavle med Kristus og den vantro Thomas
til Rjukan Kirke (1917). F. har ogsaa udført
enkelte udmærkede Træsnit, dels i sort og hvidt,
dels i Farver.
E. L-w.
Folkestad, Halvor Olsen, norsk Biskop
og Skolemand, f. i Bø Præstegæld i Nedre
Telemarken 28. Novbr 1807, d. paa Hamar 30.
Septbr 1889. Efter at han i nogen Tid havde
været Omgangsskolelærer i sin Hjembygd, begyndte
han at studere, blev 1831 Student, 1836 Cand.
theol., ansattes 1838 som Lærer ved den faste
Skole i Kopervik og udnævntes 1841 til
Sognepræst til Mo i Øvre Teltemarken. 1849 blev han
Sognepræst til Hviteseid, med hvilket
Forstanderposten ved det derværende Seminarium var
forenet, udnævntes 1852 til Provst, blev 1859
Sognepræst til Fredrikshald, og da 1864 Hamar
Stift oprettedes, udnævntes han 8. Juni s. A.
til Biskop her. I denne Stilling virkede han til
1887, da han tog Afsked. F. indlagde sig store
Fortjenester af det norske Skolevæsen og var
Medlem af den kgl. Kommission af 7. Apr. 1858,
hvis Forslag laa til Grund for den nu i øvrigt
ophævede L. af 16. Maj 1860 om
Almueskolevæsenet paa Landet. Han var derhos Medlem
af den store Kirkekommission, der sad samlet
1859—70, og i hvis Betænkninger og
Indstillinger han nedlagde meget Arbejde. Han var i
Besiddelse af en mægtig Veltalenhed og var
i sit Slags maaske den mest veltalende
Gejstlige, den norske Kirke i 19. Aarh. har haft at
opvise.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Folkestone [↱foukstən], Søstad i det sydlige
England, Kentshire, ved Strædet ved Calais,
ligger smukt ved Mundingen af en snæver Dal,
over hvilken der fører en Jernbanebro. (1911)
33495 Indb. F. er et af de vigtigste
Udgangspunkter for Englands Forbindelse med Frankrig
(F.—Boulogne). Trafikkens store Opsving
skyldes den sikre Havn, der anlagdes 1845 af
Jernbaneselskabet. Ogsaa som Badested har F. Bet.
Der drives stort Fiskeri fra F. F. har
en Latinskole (grundet 1674), et offentligt
Bibliotek, et Museum og adskillige Hospitaler og
Sanatorier. Det nu ophørte Harvey’s Institut
var opkaldt efter Fysiologen William Harvey,
som fødtes i F.
G. H.
Folkesuverænitet. Suverænitet (fr.
souveraineté af gl-fr. sovrain, afledet af
middelalderlig lat. superanus, lat. superior »højere«)
er i moderne Statsret ensbetydende med lat.
suprema potestas og betegner den »højeste
Magt« i Staten. F. siges at herske der, hvor
denne Magt tilkommer Folket. Men naar
dette er Tilfældet, er ofte yderst tvivlsomt. Af
Statens positive Love, af selve den skrevne
Forfatning fremgaar intet med Sikkerhed.
For Suverænen vil det vel altid være af en
bydende politisk Nødvendighed ved Lovgivning
at befæste og nærmere bestemme de
statsretlige Følger af den erhvervede Suverænitet. Men
Historien viser, at Suverænitet kan erhverves
og tabes, uden at der samtidig foregaar en
Forandring i Forfatningen. 14. Juli 1789 efter
Stormen paa Bastillen gik i Frankrig
Suveræniteten utvivlsomt faktisk over fra Kongen til
Folket, men først i Forfatningen af 3. Septbr
1791 blev denne Overgang af den »højeste Magt«
forfatningsmæssig fastslaaet. De moderne
Staters Forfatningslove indeholder dernæst ingen
udtrykkelig Udtalelse om, hvem
Suveræniteten tilkommer. Kun en Fortolkning af
Forfatningens enkelte Bestemmelser om Statsmagtens
Udøvelse vil i visse Tilfælde kunne yde et
Indicium. Til Hjælp ved en saadan Fortolkning
har man søgt visse alm. Kriterier. Man har
saaledes sagt, at Suveræniteten tilkommer den
Person (Fyrsten) eller Korporation (Folket),
der er berettiget til at erklære Krig. I saa
Fald kendes F. ikke i den moderne Stat.
Saadanne alm. Kendetegn lader sig imidlertid
ikke opstille. Det afgørende er ikke, om
Suverænen er formelt berettiget til at udøve visse
bestemte forfatningsmæssige Beføjelser. Hvem
Suveræniteten tilkommer i en Stat, beror paa,
hvem der faktisk har den højeste Magt. Er
Suverænen i fornødent Fald i Strid med
Forfatningen faktisk i Stand til at gennemføre sin
Villie? Til dette Spørgsmaals Besvarelse vil
i det enkelte foreliggende Tilfælde visse
historiske Forhold kunne være afgørende ell. dog
vejledende. Fyrsten maa saaledes vistnok siges
at være suveræn i en Stat, hvor Magtforholdene
historisk set er saadanne, at Fyrsten i
Nødstilfælde kan gøre et Statskup med gunstigt
Udfald, medens Folket maa anses for suverænt,
hvor Folket under tilsvarende Forhold kan
gennemføre en Revolution. I England, hvor
i de sidste Aarhundreder Revolutioner er
lykkedes, men Statskup mislykkedes, er
Suveræniteten herefter hos Folket. I Frankrig, de store
Revolutioners Land, maa F. vistnok ligeledes
siges at herske. I Tysklend-Østerrig, hvor
Statskup som Regel er lykkedes Revolutioner
som Regel mislykkedes, hersker derimod
Fyrstesuverænitet. For de fleste Staters
Vedkommende er Spørgsmaalet tvivlsomt. Til Belysning
af de faktiske Magtforhold, hvorpaa
Spørgsmaalets Afgørelse beror, vil en Betragtning af
Hærordningens Karakter i enkelte Tilfælde
kunne bidrage. (Litt.: Georg Jellinek,
»Allgemeine Staatslehre« [Berlin 2. Opl. 1905,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
