Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folketidende - Folketinget - Folketribun, se Tribun - Folketro, se Folkeminder - Folkets Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under »Bondevennernes Overbestyrelse« med
Sæde i Mandal og med Jaabæk til Formand. Bladet
udkom den meste Tid 1 Gang ugentlig, en
kortere Tid fjortendaglig. Da Jaabæk 1865
formulerede Programmet for F., udhævede han som
det, han vilde virke for: »a) Sparsommelighed
i Statshusholdningen og Forsigtighed hjemme i
Herrederne; b) Frihandel, frit Arbejde, fri
Virksomhed, fri Hjælpsomhed«. Bladet havde i sit
første Tiaar en stor og stigende Udbredelse i
alle Egne af Norge bl. de mindre Gaardbrugere
og Arbejdere, hvis Livsvilkaar og Tænkemaade
Udgiveren kendte godt, og hvis politiske
begrænsede Opfattelse han forstod at udrede og
tiltale gennem sine Stemmelister med
Kommentarer fra Stortingets Bevillingsbeslutninger, sine
statistiske Betragtninger over de stigende
Statsbudgetter, sin Agitation for Bøndernes, især de
smaa Gaardbrugeres, Fiskeres og Arbejdsfolks
udstrakte Selvstyre med alm. Stemmeret, helst
i en Republik, uden Statskirke og med en
konfessionsløs Folkeskole, medens det højere
Undervisningsvæsen skulde være et
Privatanliggende for de økonomisk bedre stillede. Bladet
var ogsaa i hint Tiaar en politisk Magt af Bet.
i Landet. Jaabæk skrev selv det meste af
Bladet. 1869—72 medfulgte som Tillæg ell. indtoges
i Bladet en Række »Rundskrivelser Nr 1—42«
fra »Bondevennernes Overbestyrelse«,
indeholdende motiverede Udkast til Beslutninger om
økonomiske og politiske Spørgsmaal, hvorover
der foretoges Afstemninger i de lokale
Bondevenforeninger; mest landskendt og bekæmpet af
disse Rundskrivelser blev »Sag Nr 33« (Oktbr
1871): »Om Mistillids Udtalelse mod Regeringen
ell. det Stang’ske Ministerium«, hvilket
Mistillidsvotum det flg. Aar vedtoges af Stortinget
efter Sanktionsnægtelsen i »Statsraadssagen«.
1870—79 medfulgte som Tillæg til Bladet en af
Jaabæk sammenskreven »Englands Historie for
det norske Folk«.
(J. B. H.). K. F.
Folketinget, Betegnelsen for den Afdeling af
den danske Rigsdag, som fremgaar af
umiddelbare Valg i mindre Kredse og vælges for
kortest Tid, og som derfor nærmest svarer til
Underhuset ell. Deputeretkammeret i andre
Lande. Efter Grl. 5. Juni 1849, da begge Ting
udgik af ganske samme Valgret, bestod
Forskellen mellem F. og Landstinget hovedsagelig
deri, at F. valgtes ved umiddelbare Valg i
mindre Enkeltmandskredse og for en Valgperiode
af kun 3 Aar, medens Landstinget valgtes ved
indirekte Valg i større Kredse med oftest flere
Medlemmer i hver Kreds og for et Tidsrum af
8 Aar; hvorhos der krævedes en højere
Valgbarhedsalder og en Valgbarhedscensus (1200 Rdl.
i Indtægt) ved Valget af Landstingsmændene.
Fremdeles fornyedes F. altid totalt, Landstinget
derimod regelmæssigt kun med Halvdelen ad
Gangen, ligesom F.’s Medlemstal altid skulde
være omtr. dobbelt saa stort som Landstingets.
Som en Følge af, at F. saaledes i noget højere
Grad end det andet Ting kunde betragtes som
Repræsentation for den store alm. Befolkning,
var der tillagt F. den Fortrinsstilling, at det
først skulde behandle Finansloven og alene
havde Ret til at anklage Ministrene for
Rigsretten, medens Tingene i øvrigt var ligestillede.
Efter Grl. 28. Juli 1866 blev Forskellen mellem
Tingene større, idet nu alene F. fremgik
udelukkende af, hvad man dengang forstod ved
alm. Valgret, medens Landstinget fremgik dels
af alm., dels af indskrænket »privilegeret«
Valgret; derhos foregik Valgene til Landstinget nu
efter Forholdstalsvalgmaaden. F. maatte derfor
nu i endnu højere Grad end tidligere betragtes
som den alm. Valgrets Ting og som
Repræsentation for den store alm. Befolkning; det
krævede derfor Folketingsparlamentarismen
anerkendt, saaledes at F. blev det førende Ting,
der bestemte over Ministeriets Skæbne. Da
Landstinget ikke vilde bøje sig for dette Krav,
opstod den lange politiske Kamp mellem
Tingene, der, uanset Forliget 1894, faktisk endte
med F.’s Sejr. Efter den ny Grl. 5. Juni 1915
er Forskellen mellem Tingenes Sammensætning
igen blevet meget reduceret og bestaar nu
hovedsagelig alene deri, at der er en højere
Valgretsalder (35 Aar) til Landstinget mod 25
Aar til F., samt at F. endnu vælges for kortere
Tid (4 Aar) og i mindre Kredse og altid fornyes
totalt. Dog er F.’s Fortrinsstilling m. H. t.
Budgettet fremdeles opretholdt — ogsaa foreløbige
Love skal nu først forelægges F. — og
Landstinget er gjort vanskeligere opløseligt end F.,
hvorved ogsaa det sidstnævnte Tings Stilling
som givende nøjere Udtryk for Befolkningen er
blevet yderligere betonet. Om F.’s nuv.
Sammensætning, se i øvrigt Danmark, Afsnittet
»Statsforfatning«.
Ogsaa efter Grl. for Kongeriget Danmarks og
Hertugdømmet Slesvigs Fællesanliggender af 18.
Novbr 1863 bar den ene Afdeling af Rigsraadet,
hvis Medlemmer valgtes efter ganske samme
Valgret som Medlemmerne af Rigsdagens F.,
men for et Tidsrum af 4 Aar — Navnet F.
K. B.
Folketribun, se Tribun.
Folketro, se Folkeminder.
Folkets Hus kaldes Bygninger, som er
opførte for at være Samlingssteder for Arbejdere
ell. for Arbejderbevægelsens Faktorer; de
rummer ofte Administrationslokaler, Mødesale,
Restaurationslokaler og Biblioteker.
I Kbhvn findes 4 F. H., der er opførte af
selvstændige Aktieselskaber, hvis Aktionærer er
dels Fagforeninger, dels Enkeltpersoner. De to
af disse F. H. er bortforpagtede til
Restauratører, der driver dem som Selskabslokaler,
fortrinsvis søgte af Arbejdere; de to andre ejes
af Bladet »Socialdemokraten«, der benytter dem
paa samme Maade.
I Kria findes der et større F. H., hvor der er
Forsamlingslokaler samt Administrationslokaler
for det førende norske socialdemokratiske Blad.
I Sverige byggedes det første F. H. i Malmö
omkr. 1890, i Sthlm et stort F. H. 1898—1902;
det giver Ly for saavel den politiske som den
faglige Arbejderbevægelses Organisationer;
desuden rummer det Teater, Bibliotek og flere
store Sale. Rundt i Sverige findes c. 100 F. H.,
opførte af Arbejdere for egne Midler.
I Tyskland har fl. Arbejderorganisationer
bygget Huse, hvis Indretning og Administration
ligner det sv. F. H.
I Frankrig indesluttes F. H. i nogen Grad i
Institutionerne Bourse de Travail, hvoraf der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
