Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folketælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rækken, men F. er atter afholdte i (Decbr)
1890, 1900 og 1910. For Sverige er
»Tabelværket« af 1749, der ogsaa omfattede Finland,
foran nævnt. Allerede 1686 paalagdes det
Gejstligheden at føre Lister over Fødte, Døde,
Husstande og Folkemængde i hvert Sogn; de første
Forsøg paa at anvende dette Materiale til en
egl. Befolkningsstatistik blev gjort 1721, men
1749 oprettes en regelmæssig og fuldstændig
Statistik, der henlægges under en særlig
Kommission, hvori bl. a. Wargentin havde Sæde.
Indtil 1860 udarbejdede og indsendte Præsterne
statistiske Tabeller, men fra dette Aar Lister
med Navne paa Befolkningen, og disse Lister
bliver saa bearbejdede i et stat. Centralbureau;
en Opgørelse af Folkemængden har fra 1749
fundet Sted hvert 3. Aar til 1775, derefter hvert
5. Aar til 1860 og derefter hvert 10. Aar; 1890
korrigerede man Tallene for de større Byer
ved egentlige F., og 1900 og 1910 har man gjort
det for hele Landet, uden dog at finde
væsentlige Afvigelser fra de ved »Tabelværkel«
udfundne Tal. England havde sin første F.
1801 (efter at Parlamentet 1753 havde afvist
et Forslag om en F.), og herefter følger der
regelmæssige Tællinger hvert 10. Aar (fra 1861
i April); 1821 gjorde man et første Forsøg paa
at faa Alderen opgivet; det var udtrykkelig
gjort til en frivillig Sag, om man vilde opgive
den. Fra 1851 blev Erhvervsforholdene bedre
oplyste end hidtil, takket være Statistikeren Dr.
Farr. I De forenede Stater er F., der
paabydes i Forfatningen af 1787 af Hensyn til
Enkeltstaternes Repræsentation i Kongressen og
Bidrag til fælles Udgifter, og som er afholdt
siden 1790 hvert 10. Aar, meget omfattende
Foranstaltninger, der kræver et stort Apparat, men
paa den anden Side i mange Henseender er
den eneste Kilde til statistisk Kendskab om
Forholdene i Staterne. Tællingerne tager ikke
blot Sigte paa Befolkningen, dens
Sammensætning efter Nationalitet, Sprog o. s. v., Fødsler og
Dødsfald, men ogsaa paa Erhvervslivet —
Landbrugets, Fiskeriets, Minedriftens,
Industriens Produktivitet —, Jordens Anvendelse,
Lønforhold m. m. Resultaterne af den sidste
Tælling (1911) foreligger i et Værk paa 11 store
Bd, foruden 1 Bd med grafisk Statistik og 1
Bd Abstracts. Af Enkeltstaterne holdes der
undertiden F. i Perioderne mellem de store F.
De første F. i Tyskland fandt Sted i Preussen
1810 og fra 1815 hvert flg. Aar til 1822;
efterhaanden kom andre Stater med, tilskyndet ved
Toldforbundene, idet Toldindtægterne (første
Gang mellem Bayern og Württemberg 1828)
fordeltes i Forhold til Folketallet; fra 1834 holdtes
der F. hvert 3. Aar inden for Zollverein; den
første alm. tyske F. er af 1867 og omfatter
Norddeutsche Bund; det tyske Rige holdt sine
første F. 1871 og 1875 og derefter hvert 5. Aar
(Decbr) til 1910. I Frankrig holdtes første
Gang f. 1801, og derefter er som Regel fulgt F.
hvert 5. Aar indtil 1911, de sidste Gange i
Marts. For Spanien foreligger der allerede
F. for 1769, 1787, 1797, derefter fra 1857 med
uregelmæssige Mellemrum til 1910. F. i andre
europ. Lande er holdt: i Østerrig 1818,
derefter hvert 3. Aar til 1850, derefter c. hvert
10. Aar til 1910; Holland 1819, 1830, 1839 og
hvert 10. Aar til 1909; Belgien 1846 og
hvert 10. Aar til 1876, 1880 og hvert 10. Aar
til 1910; Schweiz 1837, 1850 og hvert 10.
Aar til 1910; Ungarn 1850—1910 med
uregelmæssige Mellemrum. I Italien holdtes
der F. for Kongeriget Sardinien 1838, for hele
Italien fra 1861 og hvert 10. Aar til 1911,
undtagen 1891. Serbien havde en F. allerede
1834 og derefter en hvert 5. Aar til 1910; dets
Nabolande fulgte først senere efter:
Grækenland 1856 og med uregelmæssige Mellemrum
til 1907; Rumænien 1859, derefter 1884 og
hvert 5. Aar til 1899 samt 1912; Bulgarien
1880 og c. hvert 5. Aar til 1910. Rusland har
hidtil kun haft een F., nemlig i Febr 1897, og
Tyrkiet har endnu ingen F. haft. Endelig skal
det nævnes, at der i samtlige britiske
Kolonier og Besiddelser er holdt F. 1891, 1901
og 1911 og i Japan 1903, 1908 og 1913.
F. deler sig i 3 Led: 1) Forberedelse, 2)
Afholdelse og 3) Bearbejdelse.
1) I nogle Lande sker F. i Henhold til
særlige Love, vedtagne een Gang for alle (de
forenede Staters Forfatning af 1787, Lov i
Frankrig af 1791, Italien 1871, o. s. v.) ell. for hver
Tælling (England); i andre Lande anordnes de
af Regeringen; saaledes her i Landet, hvor F.
maa siges at være forudsat baade i Grundloven
og i mange andre Love, hvor Repræsentation,
Bidrag, Tilskud o. s. v. er fastsat i Forhold
til Folketallet; her foreligger altsaa en Pligt
for Myndighederne til at afholde F., men en
Pligt for Befolkningen til at lade sig tælle kan
der næppe siges at være. En F. vil i Alm. ikke
blot gaa ud paa at faa konstateret selve Tallet
paa Mennesker, men ogsaa paa at faa en
Række Oplysninger om disse. Til Brug ved F.
udarbejdes der derfor Spørgeskemaer, der kan
indrettes som Lister, der gaar fra Hus til Hus
og Lejlighed til Lejlighed, indtil de er helt
udfyldte, ell. som Lister for hver Ejendom, hvor
alle dennes Beboere skal paaføres, ell. for hver
Husstand ell. endelig som Tællekort, saaledes
at der for hver Person udfyldes et Kort; dette
sidste System forudsætter, at der tillige føres
Husstandslister, hvoraf Kortenes Antal
fremgaar; men ogsaa ved Listesystemet maa der
føres Kontrollister for hvert Tællingsdistrikt,
hvert Sogn ell. hver By, hvoraf fremgaar
Antallet af udfyldte Tællingslister og et
summarisk Tal for det paa hver Liste opførte
Antal Personer. De almindeligst forekommende
Spørgsmaal er Navn, Køn, Alder (Fødselsaar,
eventuelt tillige -dag), Civilstand (ugift, gift o.
s. v.), Fødested, Stilling i Familien og Erhverv,
foruden at Stedets Betegnelse (Amt, Kommune,
Gade, Nr ell. Matrikel-Nr og Ejendommens
eventuelle Navn), Husenes og Familiernes
Antal maa fremgaa af Listen. Men der spørges
ofte om langt mere: Religion, Sprog,
Statsborgerforhold, milit. Forhold, legemlige ell.
sjælelige Abnormiteter, Arbejdsløshed, Tilflytning
m. m. Det er ikke hensigtsmæssigt at overfylde
Listerne med Spørgsmaal, da man derved
besværliggør det i Forvejen betydelige Arbejde
ved F., der bør heller ikke stilles Spørgsmaal,
der efter deres Natur kun henvender sig til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
