Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fontenay-le-Comte - Fontenay-sous-Bois - Fontenelle - FontenelleBernard Le Bovier de - Fontenoy, Belgisk By, Fransk By - Fontes Pereiro de Méllo, Antonio de - Fontevraud-Ordenen - Fonteyraud, Alcide - Fontinalis Dill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Knudepunkt paa den fr. Statsbane. (1911)
10379 Indb. F., der er Garnisonsby, er omgivet
af smukke Forstæder og er gammeldags
bygget med fl. interessante Bygninger fra
Middelalderen og Renaissancetiden, deriblandt Kirken
Notre Dame. Den har en Del Industri, især i
Filthatte. — F. er bekendt fra
Hugenot-Krigene og især fra Revolutionen og
Vendée-Oprøret, da den kaldtes F.-le-Peuple og
erobredes af Vendéerne Maj 1793. 1790—1806 var
F. Hovedstad i Dept Vendée.
G. Ht.
Fontenay-sous-Bois [fǡ↱tnæ-su-↱bwa], By i
det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond.
Sceaux (Isle de France), 2 km Ø. f. Vincennes,
ved Østbanen, hører til de mange Villabyer i
Paris’ Omegn. (1911) 15192 Indb.
G. Ht.
Fontenelle, se Fontanelle.
Fontenelle [fǡ↱tnæl], Bernard Le Bovier
de, fr. Forf., f. 11. Febr 1657 i Rouen, d. 9.
Jan. 1757. Han var Søstersøn af Corneille,
studerede med Glans hos Jesuitterne i sin
Fødeby og optraadte som Forf. allerede, før han
blev Voksen. Efter at have afsluttet sine
Studier praktiserede han som Sagfører, men førte
kun een Sag, hvilken han tabte. Fra den Tid af
levede han kun som Litterat, men havde i Beg.
vanskeligt ved at slaa sig igennem; hans
Tragedie Aspar blev udpebet, og heller ikke nogle
andre Dramaer og Operatekster gjorde
synderlig Lykke. Derimod havde han mere Held med
sine Dialogues des morts og især med
Entretiens sur la pluralité des mondes (1686), hvori
han stræbte at popularisere de eksakte
Videnskaber. 1691 kom han ind i det fr. Akademi,
1697 i Académie des sciences, hvis Sekretær han
var 1699—1737, og hvis Historie han skrev for
Aarene 1666—99. F.’s akademiske Éloges (1708,
ny Udg. 1719) er meget berømte. Han delte i
den senere Tid af sit lange Liv sine Studeringer
mest mellem Filosofi, Veltalenhed, Matematik
og Naturvidenskaberne og var tillige kendt som
en behagelig Selskabsmand. F., der i Stil og
Aandsretning forenede 17. og 18. Aarh.’s
Særpræg, var et godt Hoved uden Dybde, en
magelig Epikuræer, om hvis Egoisme der fortælles
talrige Anekdoter, som dog langtfra alle er
troværdige. Hans Værker udgaves 1758—66 i
11 Bd og er ogsaa komne i samlet Udg. senere.
(E. G.). Kr. N.
Fontenoy [fǡ↱tnwa], 1) Landsby i det sydlige
Belgien, Prov. Hainaut, Arrond. Tournai, ved
Escaut (Schelde), og nær ved den fr. Grænse.
Her sejrede Franskmændene under Moritz af
Sachsen 11. Maj 1745 over de forenede
Østerrigere, Hollændere og Englændere under
Hertugen af Cumberland (den østerr.
Arvefølgekrig).
2) F. en Puisay [fõtnwaãpyizæ’], Landsby
i det østlige Frankrig, Dept Yonne, Arrond.
Auxerre (Bourgogne), ved Lyon-Banen, det gl.
Fontanetum, mærkelig ved det blodige Slag
mellem Ludvig den Fromme’s Sønner 25. Juni
841, i hvilket Kejser Lothar blev slaaet. 1860
rejstes til Erindring herom en Obelisk.
G. Ht.
Fontes Pereiro de Méllo
[↱fõnti∫-pə↱răiru-ðö-↱mælu],
Antonio de, portug. Statsmand,
(1820—87), var opr. Officer og blev Oberst
under Borgerkrigen 1846—47. Han valgtes 1848 til
Deputeretkamret og var 1851—56
Finansminister under Saldanha. Senere var han Fører for
Partiet regeneradores og fik Sæde i fl.
Ministerier, saaledes 1859—60 og 1865—67, dels som
Finans-, dels som Indenrigs- ell. Krigsminister.
Endelig blev han Førsteminister
Septbr 1871—Marts 1877, paa ny 1878—79 og endelig
Novbr 1881—Febr 1886. Han var især virksom for at
bringe Orden i Finanserne; men Portugal
skylder ham ogsaa sine første Jernbaner, samt
væsentlige Forbedringer i Forfatning og
Forvaltning.
E. E.
Fontevraud-Ordenen [fǡt↱vro-] stiftedes af
Robert fra Arbrissel (nu Arbresec) ved
Rennes. Robert havde studeret i Paris og søgte
dernæst at hæve Domkapitlet i Rennes og de
kirkelige Institutioner der omkr.; selv levede
han i streng Askese, og end mere Ry gik der
af hans Veltalenhed. Under sit Ophold i
Frankrig (1096) bød Pave Urban II ham at virke som
apostolsk Missionær, hvor han selv vilde. Som
Bodsprædikant drog han nu om fra Sted til
Sted, fulgt af store Skarer, især Kvinder, som
ved hans Ord opgav det usædelige Liv, de
hidtil havde ført. For stadig at kunne vejlede dem
grundlagde han (c. 1099) paa Grænsen af Maine
og Anjou Klosteret Fontevraud (fons
Ebraldi, Ebrald’s Brønd), bestaaende af et
mindre Munkekloster og et større Nonnekloster,
der atter var delt i 3 Afdelinger, den ene
helliget Jomfru Maria og bestemt for ærbare
Kvinder, den anden forsynet med et
Magdalene-Kapel og bestemt for faldne Kvinder, den tredie
et Hospital for Spedalske o. a. Syge. Alle
Nonnerne bar et tæt Slør. Hele Dobbeltklosteret
stod under en Abbedisses Ledelse. Lgn. Klostre
grundedes i Omegnen. Robert fra Arbrissel
opnaaede inden sin Død (1117), at Ordenen fik
pavelig Stadfæstelse; men ud over Frankrigs
Grænse naaede F.-O. aldrig, og ved den store
Revolution blev den ophævet. Selve Klosteret
Fontevraud (Dept. Maine-et-Loire) blev 1811
gjort til Forbedringshus; tilbage fra Klosterets
ældre Tid staar den store og smukke romanske
Kirke.
H. O.
Fonteyraud [fǡtæ↱ro], Alcide, fr.
økonomisk Forf., 1822—1849. F. var en Forf., som
gav de største Løfter. 1845 besøgte han R.
Cobden, af hvem han stærkt paavirkedes; ved sin
Tilbagekomst deltog han i Grundlæggelsen af
den fr. Frihandelsforening; for øvrigt sluttede
han sig til den klassiske Skole. Foruden en Del
Tidsskriftsafhandlinger og en Oversættelse af
Malthus’ Principles skrev han et fortræffeligt,
sammentrængt Kompendium: Principes
d’économie politique (1849). Joseph Garnier udgav
F.’s samlede Afh. i et Bd Mélanges d’économie
politique (1853)
K. V. H.
Fontinalis Dill., L., Kildemos,
Brandmos, Slægt af de sidefrugtede Bladmosser,
med meget kortstilket Frugt, dobbelt Peristom
og oftest 3-radede Blade. De henved 55 Arter
findes hovedsagelig i Nordamerika, Europa og
Nordafrika, hvor de vokser i Vand. Den alm.
Art i Europa er den kraftige, paa Sten og
Trærødder i Vandløb og Moser voksende F.
antipyretica L., med skarpt kølede, udpræget
3-radede Blade. Den blev ifølge Hornemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
