Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Foppa, Vincenzo - For - Foraar - Foraarsagelse - Foraarsblødning - Foraarsjævndøgn - Foraarsjævndøgnspunktet - Foraarsplantning - Foraarssaft - Foraarsstandpunkt - Foraarsved - Forain, Jean Louis - Foramen - Foraminiferæ - foranderlige Stjerner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evangelister, Freskerne i Kirken del Carmine
i Brescia, det følelsesfulde »Kristi Lig
begrædes« i Kaiser Friedrich Museet i Berlin, en
»Kongernes Tilbedelse« i Londons Nat. Gall. o.
s. fr. F. er det nyere lombardiske Maleris
Fader; ved sin mangeaarige Virken kunde han
virke bestemmende paa Udviklingen af
lombardisk Kunst lige til Lionardo’s Fremtræden.
Hans Kunst er plastisk sikker i
Figurfremstillingen, solid og dygtig i naturalistisk
Gennemførelse, højtidelig alvorlig, lidt stiv i
Formgivning og tung i Komposition.
A. Hk.
For (tekn.), et hult Legeme, som enten
indvendig beklæder ell. udvendig omslutter en
anden Genstand. I Væveriet Piqué’s nederste
Væv.
F. W.
Foraar (norsk Vaar), se Aarstider.
Foraarsagelse (jur.), se Skyld.
Foraarsblødning (bot.), se Blødning.
Foraarsjævndøgn (norsk
Vaarjævndøgn) er det Tidspunkt for den nordlige
Halvkugle, da Solen træder ind i Væderens Tegn
og den altsaa paa nordgaaende passerer
Himlens Ækvator (se Ekliptika). For denne Dag
(20. Marts) er Dag og Nat af samme Længde.
J. Fr. S.
Foraarsjævndøgnspunktet (Væderpunktet)
kaldes det ene af de to Punkter, hvori
Ekliptikken og Ækvator skærer hinanden. I F. staar
Solen 20. Marts.
J. Fr. S.
Foraarsplantning og Foraarssaaning
kaldes de Kulturarbejder i Skoven, som
foregaar mellem Vinterens Ophør og Træernes
Løvspring. I de fleste Tilfælde foretrækkes F.
fremfor Efteraarskultur (mellem Løvfald og
Vinterens Indtræden), da Frøet og Planterne
derved gaar fri for de Vanskeligheder, som
vilde følge med, at de skulde overvintre uden
at have spiret ell. fæstet Rod. Det er især
Opfrysning, Efterstræbelser af planteædende
Dyr og et for tidligt Løvspring, man søger
at sikre sig imod ved F. Denne er for øvrigt
ulige anvendelig ved de forskellige Træarter og
paa de forskellige Jorder; springer en Træart
saaledes meget tidlig ud, kan Kulturtiden om
Foraaret være saa knap, at man maa tage
Efteraaret til Hjælp, og har Stedet rigelig
Vinterfugtighed, ell. holder Jorden særlig længe
paa denne, kan ogsaa det indskrænke
Kulturtiden følelig, da Jorden skal være til en vis
Grad tør, inden man kan saa ell. plante i den.
C. V. P.
Foraarssaft (bot.), se Blødning og
Saftstigning.
Foraarsstandpunkt i Modsætning til
Efteraarsstandpunkt bruges som Betegnelse i
Skovbruget ved Udregning af en Driftsklasses
Vedforraad henh. umiddelbart efter og lige før
Hugsten. Forskellen mellem de to Størrelser
er altsaa den Vedmasse, som ved
Hovedskovning og Udhugning aarlig tages ud af
Driftsklassen ell. den aarlige Tilvækst.
C. V. P.
Foraarsved kaldes den Del af et Træs
aarlige Tykkelsevækst, Aarringen, som dannes i
Beg. af Vækstperioden; F. er hos Naaletræerne
byggede af Celler med stort Hulrum og
forholdsvis tynde Vægge, hos Løvtræerne
indeholder det almindeligvis særlig mange ell. store
»Kar«. Denne Bygning svarer til, at den først
dannede Del af Aarringen straks skal lede
en stor Vandmængde fra Boden op til de
nydannede, tyndhudede Blade, fra hvilke
Fordampningen er stærk. F. er i tekn. Henseende
mindre værdifuldt end det tættere haardere
Sommerved, hvorfor Veddets Værdi som
Helhed afhænger meget af Forholdet mellem
Mængderne af F. og Sommerved. Dette
Forhold er meget forskelligt efter Træarten; men
for den enkelte Art synes Mængden af F. at
blive desto større, jo tidligere om Foraaret
Celledannelsen begynder; F. kendes paa sin
større Blødhed og i Reglen lysere Farvetone.
C. V. P.
Forain [få↱rǣ], Jean Louis, fr. Tegner
og Maler, f. i Reims 13. Oktbr 1852. Som
Tegner for Figaro o. a. illustrerede parisiske
Ugeblade vandt han sig et anset, og frygtet, Navn
som det moderne Paris’ Sædeskildrer,
Samfundsmoralisten, der ubarmhjertig og med
tilspidset Pointe blottede Dyret i Mennesket,
saaledes i Suiten Les vieux Cochons; med sin Pen
ætsede han ogsaa Panama-Skandalen ind i
Publikums Bevidsthed. Hans Tegninger er
samlede i Album de F., Les Temps Difticiles (1893),
Nous-Vous-Eux (1893), La Comédie Parisienne,
Doux Pays etc. Hans Malerier er i samme Aand
som hans grafiske Kunst, skildrer Teater- og
Væddeløbsliv og Storstadslivets Natsider: »Et
offentligt Bal« (paa den fr. Udstilling i Kbhvn
1888) gav saaledes en uhyggelig rammende
Skildring af Kokottelivet; paa den fr. Udstilling i
Kbhvn 1914 saas en Rk. Billeder: »Retsscene«,
»I Operaens Kulisser« m. v.
A. Hk.
Foramen (lat.: Hul) betegner i Anatomien
i Reglen en Aabning i en Knogle, bestemt til
Gennemgang for Kar og Nerver. F. opticum
er saaledes det Hul, hvorigennem Opticus,
Synsnerven, træder ind i Øjehulen. F. magnum
er den Aabning i Hjerneskallen, hvorigennem
Rygmarven hænger sammen med Hjernen. —
F. Winslowii er Indgangsaabningen til en
Indkrængning af Bughinden bag Mavesækken.
S. B.
Foraminiferæ, se Slimdyr.
foranderlige Stjerner kaldes de
Fiksstjerner, som ikke altid har samme Lysstyrke.
Første Gang, man bemærkede en saadan Stjerne,
var 12. Aug. 1596, da Fabricius saa en Stjerne
i Hvalfisken af 2. Størrelse, som han aldrig før
havde set, og som han i Oktbr det flg. Aar
forgæves søgte. At Stjernen kunde have
forandret sin Lysstyrke, synes Fabricius ikke at
have tænkt paa, og det var først Holwarda i
Franecker, som Novbr 1639 paaviste, at denne
Stjerne var en f. S., hvis Lysstyrke varierede
paa en højst uregelmæssig Maade i Løbet af
næsten et Aar, og som derfor fik Navnet Mira
Ceti ɔ: den forunderlige i Hvalfisken. Men
denne blev ikke den eneste i sin Slags. 1667
fandt Montanari, at ß Persei ell. Algol ogsaa
forandrede sin Lysstyrke, og 1782 blev det
paavist af Goodricke, at ved denne Stjerne foregik
Variationen paa en ganske anden Vis end ved
Mira Ceti. Siden den Tid har man fundet fl.
o. fl. f. S., men det er hovedsagelig i 19. Aarh.,
at Kendskabet til denne Slags Fiksstjerner har
skudt Fart; og i den allersidste Tid er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
