Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbindelser (kem.) - Forbindelser (milit.) - Forbindelsesvarme - Forbinding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstilles et uendeligt Antal forsk. Blandinger af de to
Luftarter; af Ilt og Kobber kendes kun 2
Forbindelser, Kuprioxyd indeholdende 16 Dele Ilt og
63,57 Dele Kobber og Kuprooxyd indeholdende 16
Dele Ilt og 2X63,57 Dele Kobber; af Forbindelser
mellem Ilt og Kvælstof kendes 5, indeholdende
paa 28,02 Dele Kvælstof henh. 16, 32, 48, 64 og 80
Dele Ilt. Heraf vil ses, at b) de Vægtmængder af
et Grundstof, der forener sig med en bestemt
Vægtmængde af et andet, staar indbyrdes i et
simpelt Talforhold, er Multipla af en og samme
Mængde (Loven om de multiple Proportioner),
samt at c) naar luftformede Grundstoffer
forener sig til kem. Forbindelser, er Forholdet
mellem Rumfangene af de Luftarter, der
medgaar til Dannelsen af Forbindelser, et simpelt
Tal; er den dannede Forbindelse luftformet, vil
Rumfanget af den Luftart, der dannes, ligeledes
staa i et simpelt Forhold til Rumfanget af de
opr. Luftarter (Loven om de simple
Rumfangsforhold) (se ogsaa Grundstoffer).
R. K.
Forbindelser (milit.), se
Kommunikationer.
Forbindelsesvarme, d. s. s.
Dannelsesvarmen for den kemiske Forbindelse, hvorved
forstaas Varmetoningen ved Forbindelsens
Dannelse af dens enkelte Bestanddele. Se i øvrigt
Termokemi og Varmetoning.
(O. C.). R. K.
Forbinding (lat. deligatio, vinctura) benyttes
dels om den Handling at forbinde (omtr.
synonymt med Bandagering), dels om det færdig
anlagte Apparat af Forbindingsstykker; i sidste
Tilfælde er F. omtr. synonym med Bandage,
som dog anvendes særlig i Bet. af mek. Midler,
anlagte til Støtte for en Legemsdel, og i denne
Bet. af Bandage kan man ikke anvende Ordet
F. — En F. har det Formaal at beskytte et
Saar ell. anden kir. Læsion mod
udvendigfra kommende skadelige Indvirkninger og i det
hele give det syge Sted de gunstigst mulige
Betingelser for Helbredelse. Til F. af Saar
anvendtes i tidligere Tid forsk. Salver, der,
udsmurte paa Linned ell. Charpi, anbragtes paa
Saaret og fastholdtes ved Bind, anlagte efter
forsk. Regler. Efter Indførelse af
Antiseptikken har man ved F. væsentlig at sørge
for, at Saaret kun dækkes med infektionsfri
Stoffer, af hvilke man desuden fordrer, at de
skal være i Stand til at opsuge Afsondringerne
fra Saaret (se i øvrigt
Forbindingsstoffer). Undertiden er det ogsaa vigtigt, at F.
anlægges paa Saaret med et vist Tryk
(Kompressionsforbinding) for at hindre
Blødning ell. af andre Grunde. Den tidligste
antiseptiske F. (Lister) var en
Okklusionsforbinding, hvorved Luften udelukkedes fra Saaret,
der herved blev holdt fugtigt. Men nu
anvendes som Regel tørre og tørrende F., hvor
Luften filtreres gennem de porøse
Forbindingsstykker, men i øvrigt har Adgang til Saaret. —
Dog anvendes ogsaa ved visse Tilfælde, f. Eks.
Suppurationer, fugtig F. (Omslag), og ved
langvarige Saar anvendes endnu ofte Salver med
forsk. Stoffer, der antages at have en »helende«
Indvirkning paa Saaret. — Ved Benbrud
anvendes for at holde Enderne af den brækkede
Knogle i rigtig Stilling F. med Skinner af Pap,
Træ, Blik, Metaltraad (Immobiliserings-F. ell.
-bandage), der fastholdes ved Bind, som
undertiden kan være imprægnerede med et ell.
andet stivnende og klistrende Stof (se
Forbindingsstoffer); under Skinnerne anbringes
undertiden kun et tyndt Lag Tøj, en Strømpe
e. l. Til andre Tider anbringes et tykt Lag
Bomuld ell. Vat under Skinnerne for at lade
Trykket være mere jævnt fordelt. —
Undertiden er det ved Benbrud — og i øvrigt ved
fl. a. Sygdomme — af Fordel at udøve et Træk
paa det afficerede Lem. I saa Fald anbringes en
Ekstensionsforbinding, der gerne
udføres paa den Maade, at en F. af
Plasterstrimler og Bind om Ekstremiteten sættes i
Forbindelse med Snore, der føres over een ell. fl.
Trisser, og hvori ophænges Vægte af forsk.
Størrelse. Et Apparat af denne Art kaldes under
eet en Ekstensions- ell.
Strækkebandage.
Et af de vigtigste Stykker i F. er Bindet,
hvis Anlæggelse foregaar efter ganske bestemt
fastslaaede Regler. Ved de alm. Bind af Bomuld,
Uld, Linned tilstræbes det dels at holde
andre Forbindingsstykker paa Plads, dels at
udøve et vist Tryk paa den Del af Legemet, hvor
Bindet anlægges. Ved Anlæggelsen af Bindene
maa man sørge for et ensartet Tryk under
Anlæggelsen. Den Maade, hvorpaa dette opnaas,
er, at man har sit Bind oprullet i en fast
Rulle; man begynder Anlægget paa Lemmerne
ved disses ydre Ender og stiger i rundt løbende
Spiralture op mod Kroppen, idet man sørger
for, at hver ny Tur dækker en Del af den
foregaaende. Hvor Lemmet har en regelmæssig
cylindrisk Form, anlægges Bindet i simpelt
løbende Ture (Cirkelture); hvor der er
Kegleform, maa man for at faa det til at slutte nøje,
gøre en Omdrejning af Bindet for hver Tur
(Renversé), og hvor der er mere uregelmæssige
Former, benytter man Anlæggelsen i 8-Talsture
ell. »Aks« (Spika), saaledes ved Fod, Haand,
Hofte, Skulder. — Foruden disse alm. Bind
(ogsaa kaldet Rullebind) fastholdes F. ofte med
Tørklæder; det er almindeligvis trekantede
Tørklæder, som her benyttes, dels sammenlagte
som Halstørklæder; denne Form anvendes
meget ved F. paa Hoved og Lemmer; ved F. paa
Kroppen anvendes derimod oftere det
trekantede Tørklæde i udfoldet Tilstand. Som
Armklæde (Mitella) anvendes det trekantede
Tørklæde ofte for at støtte en syg Arm og hindre
den i at hænge ned. Bandage kan som
omtalt være synonym med F., men kan ogsaa
benyttes i den særlige Bet., hvor der er Tale
om mek. Apparater til Støtte for Krop eller
Lemmer, og fremdeles hvor der er Tale om et
fra Bandagistens Side færdig lavet mere eller
mindre sammensat Forbindingsstykke. Imellem
de mest anvendte Bandager (i særlig Forstand)
maa nævnes Bracherium ell. Brokbaand,
Opbærebindet (Suspensoriet) til Løftning af
»Pungen« ved Sygdom i Testiklerne;
Rygbandagerne, der anvendes ved talrige Former af
Rygradslidelser, er dannede af Gipsbind
(Gipstrøje), dels dannes de som Korsetter af forsk.
Materialer, Filtkorset, Læderkorset,
Spaankorset, Staalfjederkorset. Ligeledes kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
