Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbøn - Forcade de la Roquette, Jean Louis Victor Adolphe - Forcalquier - force - Force, Peter - Forcellini, Egidio - force majeure - Forceps - forcere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Testamente at bede for andre, saavel i Alm. for alle
Mennesker, 1 Tim. 2, 1, som særlig for de
jordiske Magthavere, 1. Tim. 2, 2, for Trosfæller,
Jak. 5, 16, Ef. 6, 18, ja endog for Fjender,
Math. 5, 44. Et særligt Spørgsmaal er F. for de
Afdøde, I Oldkirken bad man for disse; men
lige over for den kat. Kirkes Anvendelse af F.
for de Døde i Sjælemesserne var
Reformatorerne nødte til at tage Forbehold. Selve F. for de
Døde forkaster de dog ikke, men kun dens
Misbrug i Messen. Den sidste Afgørelse af
Spørgsmaalet beror imidlertid paa, hvad man
tænker om Tilstanden efter Døden. Hvis et
Menneskes Skæbne er afgjort umiddelbart med
Døden, da vil der ingen Mening være i at bede
for de Døde. Hvis man derimod antager en
Mellemtilstand i de Dødes Rige mellem Døden
og Dommen, hvor der kan være Tale om en
Udvikling saavel for den, som er gaaet bort i
Troen, som for den, der har været fremmed
for den, vil den nævnte Bøn have sin fulde
Berettigelse. Se Mellemtilstand.
F. C. K.
Forcade de la Roquette [får↱kad.-la-rå↱kæt],
Jean Louis Victor Adolphe,
fr. Statsmand (1820—74), Halvbroder til den
senere Marskal St Arnaud, blev 1841 Sagfører
i Paris og 1851 ansat i Statsraadet; 1857
Generaldirektør for Statsskovene og 1859 for
Toldvæsenet. Novbr 1830—Novbr 1861 var han
Finansminister, men forstod ikke at hemme den
stærke Stigning af Udgifterne og maatte derfor
trække sig tilbage. Derimod blev han Oktbr
1863 en af Næstformændene i Statsraadet (for
Finansafdelingen) og havde som saadan det
Hverv at forsvare for den lovgivende
Forsamling Regeringens Finansforslag og særlig dens
Frihandelspolitik. Jan. 1867 blev han Handels-
og Decbr 1868 Indenrigsminister med den
Opgave at føre de ny Love om Pressen og om
Forsamlingsfriheden ud i Livet, samt at lede
Valgene til den lovgivende Forsamling. Da
disse uagtet alle Regeringens Anstrengelser viste
en betydelig Fremgang for
Oppositionspartierne og en stærk Stemning for større politisk
Frihed, blev F. Juli 1869 Førsteminister for at
gennemføre nogle mindre Ændringer i
Forfatningen, men maatte allerede Decbr vige Pladsen for
Ministeriet Ollivier, der skulde indføre det
frisindede Kejserdømme. F. opgav sit Sæde i
Senatet (siden 1861) og lod sig vælge til den
lovgivende Forsamling, hvor han hørte til de
maadeholdne Napoleonister. Efter
Kejserdømmets Fald Septbr 1870 flygtede han til Spanien,
hvor han forblev et halvt Aar. Senere søgte
han forgæves Valg, men fortsatte i et Par
Flyveskrifter Forsvaret for Frihandelen,
Uheldige Spekulationer paaførte ham store Tab og
medførte hans Selvmord.
E. E.
Forcalquier [fårkal↱kie], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Basses-Alpes (Provence),
Hovedstad i Arrond. F., ligger ved Lyon-Banen,
550 m o. H. paa Skraaningen af et Kalkbjerg
(Forum Calcarium), har (1911) 3004 Indb.,
Morbær- og Silkeavl og nogen Industri.
G. Ht.
force [fårs], (fr.), Styrke, Magt, Eftertryk,
Tvang; have sin f. i noget, være dygtig,
stærk deri; f. i Kortspil, et Kort, der kun kan
stikkes med Trumf; Casco forcé, se L’hombre.
Force [↱få.əs], Peter, amer. Historiker, f.
26. Novbr 1790 i Staten New York, d. i
Washington 23. Jan. 1868. Han uddannede sig som
Bogtrykker; men gennem Faderen, der havde
deltaget i Frihedskrigen, var hans hist.
Interesse blevet vakt, og han begyndte tidlig at
anlægge en Samling af Bøger og Aktstykker
vedrørende Amerikas Historie. 1833 overdrog
Kongressen ham at udgive American archives,
a documentary history of the english Colonies
in North America, et uhyre Værk, der skulde
udkomme i 6 Rækker paa mindst 6 Bd og
omfatte Tiden fra Amerikas Opdagelse til
Versailles-Freden (1783). Med en sand Jernflid gik
han løs paa det kæmpemæssige Arbejde og var
1853 naaet ned til 5. Række: Frihedskrigen.
Ved en fejlagtig Fortolkning af Forordningen,
der laa til Grund for Foretagendet, blev det
imidlertid standset dette Aar, men paa egen
Haand vedblev F. stadig at forøge sine
Samlinger, der 1867 erhvervedes af den amer.
Regering for 100000 Doll. og indlemmedes i
Kongressens Bibliotek, hvor det udgør en
enestaaende Afdeling, bestaaende af c. 22000 Bøger og
c. 40000 Pjecer. Foruden dette sit Hovedværk
har F. udg. forsk. andre Skr, bl. hvilke kan
mærkes: Tracts and other papers relating
principally to the origin, settlement and progress
of the colonies in North America (4 Bd
1838—46).
M. M.
Forcellini [fort∫e↱l.ini], Egidio, ital.
Filolog og Leksikograf, f. 1688 af fattige Forældre
ved Feltre i Distriktet Treviso, d. 1768 i Padua.
F. studerede i Seminariet i Padua under
Facciolati’s Vejledning, var 1724—31 Rektor ved
Seminariet i Ceneda og 1731—53 Skriftefader
ved Seminariet i Padua. Hans Hovedværk er
det store Totius Latinitatis Lexicon, som han
paabegyndte allerede 1718 sammen med
Facciolati og arbejdede paa største Delen af sit
Liv. Det er et grundlæggende Arbejde, der
indtager en lgn. Stilling inden for den lat.
Leksikografi som Stephanus’ Thesaurus inden
for den gr. Det udkom efter hans Død (Padua
1771, 4 Bd fol.) og er senere ofte blevet udg.,
ogsaa i Tyskland. De nyeste Udg. er besørgede
af de Vit (Prato 1858—75) med Onomasticon
(Leksikon over Egennavne, 1859 ff.), og af
Corradini og Perin (Padua 1864—98) med
Onomasticon (1913 ff.); de er f. T. de
fuldstændigste lat. Ordbøger, indtil den store tyske
Thesanrus linguæ Latinæ bliver færdig. (Litt.:
Ferrari, Vita Ægidii F. [Padua 1792]).
A. B. D.
force majeure [↱fårs-ma-зö.r], se vis
major.
Forceps (lat.: Tang) kaldes i Lægekunsten
alle tangformede Instrumenter. De bestaar af
to, ved en Laas forenede, krydsende Stykker
(Brancher), der har et Haandtag (gerne en
rund Ring til Fingeren) i den ene Ende, i den
anden et forsk. formet Hoved, Bid ell. Blad,
der sammen med det modsvarende danner et
Gribe-, Klemme- ell. Knuseredskab. Hyppigst
benyttes F. om Fødselstangen (s. d.).
Lp. M.
forcere (af fr. force, Styrke, Magt), tvinge,
fremtvinge, tage med Magt, overdrive;
forceret, overdreven, kunstlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
